Søndagsudflugten: Her kan man se hele Københavns historie

Nikolaj Kirke er ikke længere kirke, men bygningen har stadig et tårn med en formidabel udsigt over København. Historie, kunst og kultur blander sig i bygningen, der både er brændt og genopstået.

Søndagsudflugten
Set fra oven fra tårnet i Nikolaj Kirke ser København nærmest harmonisk ud. Den dominerende bygning er Marmorkirken, hvis kuppel er 30 meter i diameter. Marmorkirken hedder egentlig Frederikskirken til ære for Frederik V. Nikolaj Kirke er derimod opkaldt efter de søfarendes helgen. Kirken har sin oprindelse i 1200-tallet, men har undergået mange forandringer. Blandt andet på grund af brande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

København breder sig ud til alle sider.

Øverst i tårnet på Nikolaj Kirke kan man se mod verdenshavet og verdenshjørnerne. Man kan også se over til Christiansborg Slot, fra hvis tårn der ligeledes er en fabelagtig udsigt over hovedstaden, og man kan få øje på Arne Jacobsens Royal Hotel, der kan tilbyde noget tilsvarende fra sine øverste etager. Men i toppen af Nikolaj Kirkes tårn hører man i endnu højere grad historiens vingesus, og man kan se sodsværtede sten i murværket fra dengang, en brand i 1795 ødelagde store dele af København.

Fra tårnet kan man kigge over til stedet, hvor branden opstod 5. juni 1795 i et af flådens trælagre. Det lå, hvor Nationalbanken ligger i dag. Branden varede i tre dage. Omkring 1.000 boliger gik tabt. Byens rådhus og Nikolaj Kirke forsvandt også. Kun tårnet stod tilbage.

Nikolaj Kirke er den tredje kirke, der blev opført i København. Tidligere var kirkernes tårne og spir de højeste punkter i byen. Men i mere moderne og verdslige tider er det politikkens og forvaltningens bygninger, der rager højest op. Som her Københavns Rådhus set fra toppen af Nikolaj Kirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Det er en udflugt værd. Besøget foregår ad nogle trapper og stiger, der bliver smallere. Indtil altså man når toppen, og byen og dens lys møder en.

Et flag for Thorvaldsen

Kirke har der været på stedet siden 1200-tallet. I dag anvendes kirken ikke længere som kirke, men som udstillingsbygning. Også tidligere havde tårnet en plads i kunsthistorien. Da Bertel Thorvaldsen efter 40 år i Rom i 1838 vender tilbage til København, bliver der 17. september flaget fra Nikolaj Kirkes tårn som et signal om, at fregatten Rota nu har lagt til ved Toldboden, så det er nu, man kan gå ned og sige velkommen til den store billedhugger, der blev hyldet som en nutidig sportsstjerne. Hjemkomsten er skildret i Jørgen Sonnes frise på Thorvaldsens Museum – som man også kan se fra tårnet på Nikolaj Kirke.

På vej op i tårnet og ned fra det passerer man urværket i Nikolaj Kirke. Uret er et fremskridt i forhold til 1800-tallet, da en såkaldt tidskugle hver dag faldt ned præcis klokken 13 og markerede tidspunktet. Måske at det var tid til frokost? I hvert fald ville man fra 1869 til 1909 have kunnet iagttage, hvordan urbærende indbyggere i København stoppede op og kontrollerede, at deres kronometer var korrekt indstillet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

For lidt over 100 år siden blev kirken genopbygget, men ikke taget i anvendelse som kirke. I stedet blev der indrettet hovedbibliotek i bygningen og senere orlogsmuseum. I slutningen af 1950erne flytter Knud Pedersen ind med sit kunstbibliotek, hvor man kan leje malerier. Kunstbiblioteket ligger i dag på hjørnet af Nikolajgade og Dybensgade – forbi Café Nick, hvis man kommer fra kirken. I 1960erne fandt nogle af de vildeste fluxus-forestillinger sted i Nikolaj Kirke. Siden har kirken tjent som kunsthal. I denne weekend åbner for eksempel en udstilling med Andreas Emenius, der arbejder i krydsfeltet mellem maleri, video og performance.

Betalt med masser af øl

Mens nu vi er på stedet, er det værd at dvæle ved spiret. Kirkens spir er bukket under i flere omgange. Under 1795-branden gik det til grunde, og under en storm i 1600-tallet faldt det ned. Men i begyndelsen af det 20. århundrede bekostede tidens store mæcen brygger Jacobsen et nyt spir. Herligheden er med andre ord betalt med konsumering af masser af øl. Men det gælder nu også for eksempel Glyptoteket, som man også kan få øje på fra tårnet.

Brygger Carl Jacobsen betalte for mere end 100 år siden for et nyt spir til Nikolaj Kirke, efter at det foregående var gået til under branden i 1795. Her ses bryggeren selv – den høje herre uden hat – med ryggen til udsigten 28. august 1909, da trækonstruktionen er rejst i tårnet. Carl Jacobsen, der levede fra 1842 til 1914, var ikke alene en stor ølbrygger. Han var en af de glade givere, der sikrede København – og resten af landet – en række uvurderlige kulturskatte og museer samt stiftede Ny Carlsbergfondet. Fold sammen
Læs mere

Fra tårnet kan man også se domkirken, der er en prægtig nyklassicistisk bygning af C.F. Hansen. Og den kunne nemt også have fået et spir.

Mange var i hvert fald forhippede på det for omkring 100 år siden. Nu var det jo gået så godt med et nyt spir til Nikolaj, så hvorfor så ikke også et til Vor Frue Kirke? Vi er tilbage i tiden til historicismen, hvor man syntes, at man – fordi bygningsteknologien nu var til det – frit kunne hente fra tidligere stilretninger og blande dem efter forgodtbefindende, og bryggeren var sådan set villig til at betale.

Men Vor Frue var tænkt og tegnet som en kirke med tårn og uden spir, og at sætte et på ville have været et overgreb af de større mod arkitekten – og uenighed om spørgsmålet førte til et opgør med historicismen og en bevægelse hen mod et nyt og rent, klassicistisk inspireret arkitekturideal med Faaborg Kunstmuseum som første resultat i 1915.

Tilbage til Nikolaj Kirkes tårn og den generøse udsigt. Når man er færdig med den, kan det kun anbefales at gå en tur rundt om kirkebygningen og måske forestille sig, at der her i 1800-tallet ved tårnets fod og ved siden af ruinen bredte sig et stort marked, der blev kaldt Maven. Senere blev kvarteret døbt Minefeltet og rummede en overflod af værtshuse. De fleste er i dag væk, men andre og andet er kommet til, hvis man skal afslutte udflugten med noget at spise eller en forfriskning af en slags.