Søndagsudflugten: Da der kom liv i forstaden – og biler på vejene

Hvor militæret tidligere holdt øvelser og parader, er Forstadsmuseet rykket ind. Her er netop åbnet en udstilling om, hvordan vores smag for biler har ændret sig gennem 50 år – og hvordan samfundet har gjort det.

Forstaden
Kig ud over forstaden. I Danmark i nyere tid er forstaden de ofte vidtstrakte områder uden for de gamle bykerner bestående af villakvarterer og parcelhuse. I Avedørelejren ligger et museum, der har til opgave at formidle forstadens historie. Netop i denne weekend åbner en underholdende udstilling om bilen som en del af forstadens livline til omverdenen – og dermed et stykke af velfærdssamfundets historie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Avedørelejren er i sig selv en udflugt værd.

I sin nuværende form er den lidt mere end 100 år gammel, men med en historie, der rækker længere tilbage i tiden. Den er en fortælling om forsvaret af hovedstaden og dermed om en våbenteknologisk udvikling, der gjorde først Københavns volde nyttesløse og siden Vestvolden overflødig. I dag er Avedørelejren et fredeligt område med et grønt præg og alvorlige rødstenshuse tegnet i sin tid af arkitekten Helge Bojsen-Møller suppleret med flere hundrede nye ejer- og andelsboliger.

Da der var mest trængsel i Avedørelejren, boede her under Første Verdenskrig 64.000 mand. I dag har forsvaret rømmet området, der anvendes til andre formål. Blandt dem beboelse. Sådan kan der se ud i de varmere måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl.

Også flere kulturinstitutioner har til huse i Avedørelejren – blandt dem Forstadsmuseet. Forstadsmuseet er ikke et museum i konventionel forstand. Det er vanskeligt at flytte et parcelhus ind i en nok så stor museumsbygning. Det formidlingsmæssige greb består derfor i at arrangere vandreture i det område, museet fokuserer på, og det vil så være Hvidovre, Avedøre, Brøndbyvester og -øster samt Brøndby Strand – og at tilbyde foldere med forklaringer til, hvordan disse kvarterer har udviklet sig. Både på grund af tilstrømningen til hovedstaden og udflytningen fra den. Hvordan for eksempel Hvidovre begyndte som nyttehaver med først små skure og så større havehuse og med tiden helårsboliger – og hvordan mængden af indbyggere efterhånden dannede grundlag for købmandsforretninger, som så udskiftedes med supermarkeder og storcentre, og hvordan den kommunale service blev udviklet med skoler, biblioteker, idrætsfaciliteter.

Kort sagt: Skabelsen af velfærdsforstaden, der i dag landet over er en udbredt boligform i Danmark med de store villa- og parcelhusområder, som danner ramme om mange menneskers liv.

Forstaden – og bilen

Forstadsmuseet rummer også et arkiv, man kan besøge, og så viser museet regelmæssige særudstillinger. Netop i denne weekend åbner en meget veltilrettelagt en af slagsen, der fortæller om en vigtig del af forstadens og velfærdssamfundet udvikling. Nemlig bilen. For dem, der ikke har brug for den, en pestilens. For andre en nødvendig udgift for at få hverdagen til at hænge sammen med arbejde, indkøb, levering og afhentning af børn osv. Blandt andet – og det hænger også sammen med forstaden – fordi vi i modsætning til de gamle dage i de koncentrerede bykerner lever og arbejder og køber ind vidt forskellige steder med afstande, der kan gøre offentlig transport uoverkommelig.

Så Familen Danmark begyndte at købe biler, dengang de gode tider begyndte at blive endnu bedre. Bilvalget kunne afspejle vores økonomiske formåen, smag, stil og selviscenesættelse, men når Årets Bil er blevet valgt, har det typisk været en fornuftig og praktisk middelklassebil. Som det forklares undervejs: »I 1974 valgte vi Fiat 126 til Årets Bil i Danmark. Resten af Europa valgte en topmodel fra Mercedes ...«

Årets Bil er blevet kåret gennem 50 år, og det er lykkedes at få samlet eksempler på alle årenes biler. De udgør rygraden i udstillingen og bugter sig gennem nogle ældre industrilokaler som en fortælling om design- og teknologiudvikling, og for de mindste er der tilbuddet om at bygge fremtidens bil i Lego. Der er et marked for den. I 2050, fortæller udstillingen, er der 2,5 milliarder biler på jordkloden.

Udstillingen er et rigtigt udflugtsmål for flere generationer sammen. En væsentlig kvalitet ved udstillingen er de mange forskellige (og så dog alligevel sært ens) bilmodeller. En anden mindst lige så væsentlig kvalitet er den fortællemæssige ramme, årets biler er sat ind i, fordi det selvfølgelig drejer sig om udviklingen i velfærdsforstaden.

Udstillingen om Årets Bil gennem 50 år fortæller både om, hvordan bilers design og udstyr har ændret sig, og hvordan samfundet har udviklet sig. Her er et nostalgisk møde med den klassiske campingvogn. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Man kan møde den lille buttede campingvogn på udstillingen, som mange danskere hægtede bag på bilen for at køre til andre dele af landet eller måske endda til udlandet. Forsynet, som den var, med det praktiske udklapsbord, så man kunne sidde i vejkanterne og se på de andre biler. Som der nu ikke var så mange af på det tidspunkt. Og så er der carporten, der pludselig dukkede op i parcelhusenes indkørsler. Ofte bygget af farmand selv sammen med et par af vennerne, en kasse øl og lillemor i køkkenet for at tilberede gryderetten til de hjælpsomme, for sådan var kønsrollerne dengang. Også i 1960erne.

Det var dengang – i 1965 – at Margurite Viby sang om bilen. Måske ikke ud fra et feministisk synspunkt, men i hvert fald et kapitallogisk perspektiv:

»Før vi fik bil / fik vi bøffer i den helt store stil / men så knak der en aksel i Søllerød / så fik vi øllebrød / resten af april.«