Optakt til modeugen 2019: »Catwalken er på mange måder et håbløst gammeldags format«

På tirsdag begynder Københavns modeuge 2019. Men hvilken berettigelse har modeugens fokus på salg af mere og nyt tøj i en tid, hvor miljøbevidsthed fylder mere og mere? En målrettet indsats i forhold til bæredygtighed kan sikre modeugens fortsatte eksistens.

Designer Stine Goya viser forårets kollektion ved Copenhagen Fashion Week august 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Den københavnske modeuge står overfor en udfordring. Det store fokus på at belaste miljøet og klimaet mindst muligt er svært at forene med modebranchens fokus på at producere og sælge nyt tøj.

Men et fokus på bæredygtighed kan være vejen frem.

Den mener blandt andre den nytiltrådte kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

»Det er en grøn og bæredygtig dagsorden, der er afgørende for dansk modes fremtid. Jeg vil ikke være politisk smagsdommer for, hvilke designere modeugen skal repræsentere, men det er helt oplagt, at der skal være krav til en bæredygtig profil for fremtidens modeuge,« siger Franciska Rosenkilde, som er et af medlemmerne af et nyt Advisory Board. Det er oprettet af Copenhagen Fashion Weeks nytiltrådte direktør, Cecilie Thorsmark, og ambitionen er, at den københavnske modeuge skal blive den mest bæredygtige modeuge set i international skala.

Bæredygtig mode er dyr – ikke på trods af, men fordi ulden kommer fra gamle klude. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR .

Støtten blev trukket

Sidste år valgte Københavns Kommune imidlertid at skære støtten på 1,1 mio kroner til Copenhagen Fashion Week (CFW). Det var, mens Niko Grünfeld (Alt.) var borgmester, men Alternativet var ikke en del af det endelige budget.

Franciska Rosenkilde har efter, at hun overtog sin post som kultur- og fritidsborgmester, dog været med til at sikre støtte til talentudviklingskonkurrencen Designers’ Nest, som holder show under modeugen, med et tilskud på 150.000 kr.

»Og så vil jeg arbejde på, at vi genindfører støtten til næste år. De kreative erhverv er et område, der er i vækst, og særligt modeugen er med til at sætte fokus på København og gøre byen attraktiv som rejsemål.«

Dansk mode skal sætte handling bag ordene

Spørger man CFW-direktør Cecilie Thorsmark, hvad missionen for den københavnske modeuge er, er det ikke længere at agere Nordens Paris, men den grønne omstillings metropol.

»Målet for mig er, at modeugen fremadrettet har en integreret strategi med bæredygtighed i centrum. Det er ikke længere nok, at vi kører i elbiler, og at der er økologisk mad til vores events,« siger Cecilie Thorsmark, der har samlet en række danske og internationale eksperter, herunder direktør Mads Nørgaard, sustainability editor fra australske Vogue Clare Press og Global Fashion Agendas CEO, Eva Kruse, for at udarbejde en gennemgribende og helhedsorienteret grøn strategi for fremtidens modeuger.

Copenhagen Fashion Week sommer 2019. Stine Goyas show. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

»Vi må gå forrest og vise, hvad alle de virksomheder, der er i gang med den grønne omstilling, kan skabe. Maskineriet er sat i gang, så nu skal vi som central spiller i modens økosystem gøre det attraktivt at være bæredygtig.«

Vil det så på sigt betyde, at en designer skal være 100 procent bæredygtig for at få lov til at holde show under den københavnske modeuge?

»Så langt vil jeg nok ikke gå. Jeg synes ikke, at vi skal lave forbud. Men vi skal støtte dem, der er i gang med omstillingen, og så skal vi motivere resten til at komme i gang.«

Cecilia Thorsmark er ny direktør for Copenhagen Fashion Week. Fold sammen
Læs mere
Foto: Josephine Lochen.

I oktober 2018 gav Vækstteam for kreative erhverv deres anbefalinger til regeringen for, hvordan landet indtager en position som internationalt førende vækstmiljø. Her blev særligt CFW fremhævet som en vigtig spiller, hvis Danmark skal cementere et image som førende inden for bæredygtig mode. CFW er i dag Nordens største modeuge, og Erhvervsministeriets tal viser, at reklamekroneværdien ligger på 130 millioner kroner. Derudover er der en skønnet turismeomsætning på 60 millioner under hver modeuge.

Men selv om modeugen bidrager til både branding og BNP, kan det være svært at få øje på, hvad den almindelige københavner får ud af ugen. Så hvorfor skal en lukket branchefest have kommunal støtte?

»Fordi modeugen skaber rammerne og en platform for en branche, der omsætter for 46 milliarder kroner, og som er et af Danmarks største eksporterhverv. Samtidig udstiller den København i hele verden. Hvis vi vil have en kreativ og attraktiv by, må vi også værne om de erhverv, der gør byen interessant,« siger Cecilie Thorsmark, der påpeger, at når Vogue, Financial Times og Forbes rapporterer herfra, er det ikke kun om moden og festerne. De skriver også om eksempelvis kanalrundfart og frokost i tårnet på Christiansborg.

»Men nej, det er ikke en folkefest, det er en branchebegivenhed. Og som modevirksomhed skal man selvfølgelig vise tøjet til indkøberne og pressen, der skal skrive om det. Vores raison d’être er at skabe en platform for netværk, PR og salg,« siger Cecilie Thorsmark.

Cecilie Thorsmark, direktør for Copenhagen Fashion Week

»Målet for mig er, at modeugen fremadrettet har en integreret strategi med bæredygtighed i centrum. Det er ikke længere nok, at vi kører i elbiler, og at der er økologisk mad til vores events.«


»Det skal være eksklusivt«

Chefredaktør på Eurowoman, Anne Lose, har været en del af den danske modepresse i næsten 20 år, og hun mener, at det er helt afgørende, at modeugen ikke bliver for folkelig.

»Det skal være eksklusivt. Det er det, der skaber opmærksomheden. Og der kan vi faktisk noget i Danmark. Flere af de vigtigste svenske og norske modemærker, såsom Norges største brand Holzweiler, vælger at holde show i København frem for i deres eget hjemland.«

Anne Lose fremhæver også, at nok har vi brandet os på det bæredygtige, men vi har også formået at gøre os bemærkede i det internationale influencer-landskab med profiler som Pernille Teisbæk, Emili Sindlev og Rotate-designerne Thora Valdimars og Jeanette Madsen.

»Det er vores danske street style-darlings kombineret med designerne, der bruger hele byens rum til at holde show i, som viser byen og vækker en lyst hos købestærke turister til at komme her. Selvfølgelig skal vi støtte op om det,« siger chefredaktøren.

»Men med fare for at lyde arrogant, så er modeugen jo en del af en cyklus, hvor tøjet skal vises, indkøbes og kurateres i magasiner, før tøjet når forbrugeren. Og derfor giver det ingen mening at holde visninger for alle. Hvis alle må komme, vil ingen komme.«

Stine Goyas show ved Copenhagen Fashion Week i sommer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Modeugen fortjener en makeover

Lektor og ph.d. ved Designskolen Kolding Else Skjold mener, at modeugen fortsat har sin berettigelse, men at den nuværende form er ude af trit med tidsånden.

»Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er modeugen, der gør København interessant internationalt. Der tror jeg mere, at det er maden og velfærdsstaten, som vi er kendt for. Danmark bliver ikke set som en modenation. Men vi kunne godt være heldige at blive betragtet som bæredygtighedens velklædte bannerfører. Det er fint med skåltaler, men realiteten er, at vi sakker bagud i forhold til Holland og Tyskland. Det er først nu, at virksomhederne opdager, at det ikke er et filantropisk projekt, men dansk modes eneste overlevelsesstrategi,« siger Else Skjold.

Modeforskeren mener, at der er meget at vinde, hvis vi tør træde ud af skyggen fra de øvrige modeuger og pejle efter nogle andre mål end dem, der bliver udstukket af modens internationale elite.

»Dansk mode skal stræbe efter at møde FNs verdensmål om bæredygtighed. Og CFW bør forholde sig til, hvad modeugen skal handle om fremadrettet, hvis det ikke længere er at vise mange og store kollektioner. Catwalken er på mange måder et håbløst gammeldags format fra det 20. århundrede, hvor tøjkulturen handlede om at skabe et begær og købe ind på nye tendenser. Modens visuelle udtryk i dag kan sammenlignes med at eje en gammel Cadillac fra 50erne. Vi ved godt, at det ikke er smart, at den bruger så meget benzin, og selv om vi skifter en del på den eller sætter et filter på dens udstødning, bliver den aldrig miljømæssigt forsvarlig.«

Der skal stilles krav

Moussa Mchangama, kulturformidler og medstifter af In Futurum, der rådgiver virksomheder om bæredygtig mode og design, tilslutter sig opbakningen til modeugen. Men han savner en udvikling.

Stine Goya - Copenhagen Fashion Week SS19. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

»Det, vi kommer til at opleve i den kommende uge, er en overgangsmodeuge. Vi venter på at se, hvad den nye direktør kan og vil. For hun bør lade de bæredygtige hensigtserklæringer afspejle sig i, hvem der får lov til at holde show. De krav kan man stille, og det skal man gøre. Alt andet ville være uambitiøst.«