»Når din impuls byder dig at købe noget – så vent. Tænk dig om«

Morgendagens modeforbrugere vil have etisk og bæredygtig mode, der samtidig gerne må være lækker, minimalistisk og sexet. De unge iværksættere bag Blanche har knækket koden.

Ugens trendsættere
Iværksætterne Melissa Bech (tv.) og Mette Fredin Christensen lavede en CSR-strategi, før de havde deres tøjkollektion på plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Verden mangler ikke mere, men bedre tøj.

Trendsætterne bag modemærket Blanche, Mette Fredin Christensen og Melissa Bech, erkender, at verden ikke har brug for mere tøj, at Instagram fylder for meget i modeverdenen, og at »bæredygtighed« kun er et buzzword, hvis det ikke følges op med en handlingsplan. Derfor skræddersyede iværksætterne en CSR-strategi, før de havde designet en eneste kollektion. Og det blev fundamentet for en overvældende succes.

I kommer fra hver jeres del af modebranchen. Hvordan fandt I sammen?

Mette: »Vi kendte hinanden perifert, men faldt i snak om mode og bæredygtighed til en branchefest. Vi er begge vilde med denim, men vi ville gerne bryde med den konvention, Levi’s og Diesel har skabt. Nemlig at »sættet« altid er »jeans, jacket & jersey« (cowboybukser, jakke og trøje, red.). Vi ville bryde materialet op og vise, at det kan være feminint, blødt som strik og skifte udtryk totalt med laserprint.«

»Vi havde fastlagt vores CSR-strategi og vores bæredygtighedsmål, før vi havde designet den første kollektion.«


Melissa: »Vi fandt sammen, fordi vi ville gøre det moderigtigt at være miljøbevidst. Tøjindustrien er en af de største miljøsyndere. Vi ville skabe tøj med høj kvalitet i produktion og design uden at gå på kompromis med miljøet. Derfor fastlagde vi også vores CSR-strategi og bæredygtighedsmål, før vi havde skabt den første kollektion.«

Jeres succes er kommet hurtigt. Hvordan?

Melissa: »Det handler nok om, at vi begge brænder for ideen. Jeg har i hvert fald drømt om at starte et mærke som Blanche længe. Vi bliver allerede nu sammenlignet med en modemastodont som Ganni, men vi er altså bare et lille team på fem mennesker. Vi var nomineret til talentprisen Magasin du Nord Fashion Prize. Vi vandt ikke, men vi fik nogle gode ord med fra blandt andre Nikolaj Refstrup (adm. direktør i Ganni, red.). Han mente simpelthen, at vores femårsplan var for beskeden. Og han har jo nok ret. Vi bliver allerede solgt i 70 butikker i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Island og UK. Og vi er lige kommet ind i Selfridges i London med vores seneste kollektion.«

Mette: »Vores tanker omkring bæredygtighed og design appellerer bredt til indkøberne, der ved, at de skal møde kritiske forbrugere. Denim er kendt som et ekstremt forurenende materiale, fordi det kræver så meget vand og kemikalier. Vi har fjernet vaskene, vi bruger laser og ild til at skabe effekter i stoffet, og vi bruger Svane-certificerede tekstiler. Og så skærer vi ind til benet og minimerer alt omkring produktionen og designprocessen. Vi har udelukkende jeansleverandører i Europa, så vi kan minimere al transport og have en tæt kontrol med samtlige processer.«

Melissa Bech (tv.) og Mette Fredin Christensen er yin og yang stilmæssigt – og netop derfor rammer de både den feminine danske dame og den street-smarte millennial. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Er I mere Mads Skjern end »firstmovers«?

Melissa: »Vi er begge dele. Men vi går meget op i at holde skarp pris og god kvalitet. Vi vil hellere være inklusive end eksklusive, og hvor andre jeansmærker som Acne vil have Prada-priser, sætter vi en ære i at være et »demografisk« produkt, der rammer bredt. For det er det, denim som udgangspunkt kan. Det er både klassisk og feminint, sporty og råt. Men jo, der er da også godt købmandskab i succes. De traditionelle dyder som at være ærlig, skabe personlige relationer til sine engroskunder, kende sit marked og ikke at blive grådig. Vi prøver at vokse organisk og moderat.«

Mette: »Og så er vores styrke jo også, at vi er meget forskellige som typer. Jeg bestræber mig på at designe tøj, vi begge to kan se os i, selv om vi stilmæssigt er yin og yang. Melissa er den urbane cool tomboy, og jeg er den feminine designer, der lægger vægt på kvalitet og tidsløshed. Blanche-brandet har begge elementer, og derfor kan vi ramme flere typer. Blanche betyder jo hvid på fransk. Tråden i denim starter også med at være hvid, og så fylder man farven på. Vi startede med en ren strategi om samvittighedsfuld produktion, og så fyldte vi personlighed i designet.«

Er I mere fokuserede på business og bundlinje end på mode?

Melissa: »Jeg tror, at vi ser vores brand som et helt designunivers, og vi er da bevidste om nye tendenser, og hvad der rører sig på gaden. Men fra den dag vi startede, ville vi ligne et brand, der havde været med i mange år. Vi tænker på markedets behov og i afsætning først, for i dag er der ikke plads i modebranchen til kun at være kreativ.«

Mette: »Som designer holder jeg selvfølgelig fast i, at det er vigtigt at være kreativ. Men ingen af os er for fine til at tage andre roller på os. Vi har ikke en hat på hver, men nærmere tolv! Men vi knækker ikke af presset, fordi arbejdet er så alsidigt. Og fordi vi kan trække på hinandens kompetencer.«

Har verden ikke nok tøj?

Melissa: »Jo, alt for meget. Jeg går rundt på modemesserne og kan blive helt deprimeret over, hvor meget tøj der bliver produceret. For selv om bæredygtighed er det store buzzword blandt modefolket, så er der stadig et voksende marked for alt det hurtigt producerede high street-tøj.«

Mette: »Verden har ikke nok godt tøj. Vi mangler tøj i gode kvaliteter og tøj, der kan genanvendes.«

Melissa: »Når vi får vores webshop her til foråret, indfører vi et care-program, hvor man kan »upcycle« sine gamle ting hos os eller levere slidt tøj tilbage til reparation. Vi vil hellere tjene penge på, at kunderne bruger det, de har, end at de bare køber nye ting ind.«

Hvis vi ikke mangler nyt tøj, hvad mangler vi så?

Melissa: »Tid væk fra skærmene. Dronningen sagde det så fint i sin nytårstale. Og så mangler vi mere nørderi omkring produkter og ikke bare fokus på salg, salg, salg. Moden skal genopdage omsorgen.«

Mette: »Bevidsthed. Det er vigtigt, at vi alle erkender, at det ikke er ét led, der skal ændre måden, vi gør tingene på, men alle led. Fra designer, til producenten over sælgeren til slutforbrugeren. Og at vi bliver bedre til at værdsætte alt det, som vi har. Og så mangler vi sammenhold i branchen, så vi kan ændre vanerne i fællesskab, deles om metervarerne og tage ansvar for det opskruede forbrug.«

Hvad skulle danskerne tænke mere over?

Mette: »Hvordan de vasker deres tøj. Vask det på lavere vaskegrader, og lad være med at vaske tøjet så tit. Luft det, og dup pletterne væk. Og lad være med at købe viscose, for det kan ikke genanvendes.«

Melissa: »Giv dig selv en udfordring: Lad være med at gå i Zara og H&M i et år, drop panikshopping, og gå dit skab igennem. Og når du ikke kan finde noget at tage på, så gå skabet igennem en ekstra gang. Og når din impuls byder dig at købe noget – så vent. Tænk dig om. Og brug noget af alt det, som du har i forvejen.«

Foto: Linda Kastrup.

Hvornår har danskerne så bedst stil?

Melissa: »Det ser du altid, når forår og efterår rammer os. De nye sæsoner. Så pipler vi ud af hullerne og eksperimenterer med farver. Vi er også eksperter i at bruge sneakers og i at få det til at se sejt ud at være praktisk.«

Mette: »Vi mangler ordet »effortless« på dansk, for det er i virkeligheden det, som dansk æstetik handler om. At få god stil, funktionalitet og en uhøjtidelig æstetik til at se smart ud.«

Hvad skuffer jer mest ved jeres arbejde?

Mette: »Utålmodigheden fra omverdenen. Vi bliver sammenlignet med brands, der har været her i ti og femten år. Det er hårdt, fordi vi ikke kan indfri alting så hurtigt. Vi blev allerede profileret på vogue.com efter vores anden kollektion, men ingen ser alt det arbejde, der lå bag. Hvor meget det kræver at blive Svane-mærket, logistikken i at sende internationalt, benarbejdet i at sælge en kollektion. Alt det, folk ser udefra, er fem procent af det, som vi laver. Der er meget lidt champagne og glamour i arbejdet med mode.«

Melissa: »Jeg elsker, når vi laver modeshows, og vi skaber et helt univers. Men det skuffer mig, når folk allerede er videre, inden de har taget det ind. Fordybelsen mangler virkelig. Jeg savner fordybelsen – også i mig selv. Det er ærgerligt, at så meget af moden handler om, hvad der bliver vist og liket på Instagram.«

Er det blevet vigtigere at kunne aflæse Instagrams strømninger end at kende sin kulturhistorie?

Melissa: »De to ting går hånd i hånd. Jeg bliver nødt til at tro på, at kulturhistorien er vigtigere, og du kan da også mærke en modbevægelse. En opbremsning og en skepsis over for de sociale medier. Men Instagram er lige nu et uundværligt »quick fix«, fordi det giver dig det overordnede perspektiv på branchen, og du kan lynhurtigt se, hvilke designs Rihanna og Beyoncé hyper.«

Mette: »Kulturhistorien er vigtigst. For at vide hvor du er på vej hen, skal du vide, hvor du kommer fra. Men Instagram er jo blevet en fundamental del af kulturhistorien nu. Man må ikke være historieløs, men samtidshistorien bliver jo også fortalt på de sociale medier. Den fortælling skal vi være en del af.«