Matisse har skabt nogle vidunderlige billeder af den slags, der kan få en til at længes efter Sydfrankrig. Drømme om at komme tilbage til de små byer ved den franske riviera. Glæde sig over solskin og varme, vin og blomster og kærlighed om eftermiddagen. En siesta i middagsheden efter lokal skik. Hvilen efter en frokost – måske indtaget på blomstertorvet i Nice, i hvis ene ende Matisse boede i en periode i en lejlighed med de skodder ved vinduerne, der er så karakteristiske for franske boligejendomme. Grønne, røde eller hvide skodder, man lukker for at skærme mod varmen og det skarpe lys og for at få kølighed ind i rummet under siestaen.
Denne vakte længsel efter det gode liv på den franske sydkyst gælder ikke blot de af hans tidlige billeder, hvor man faktisk kan se, hvad motivet forestiller. Det drejer sig også om hans mere forestillingsløse papirklip, fordi der er en stærk og livsglad farveholdning i dem. De handler om skønheden omkring os og om glæden ved livet. Det er lystbilleder. Mange af dem i hvert fald.
