Modeugens overraskende åbning: Til efteråret skal vi klæde os som pizzabude!

Modeugens første show – MUF10s – var vellykket. Reza Etamadi tager i hver kollektion udgangspunkt i sin flygtningebaggrund fra de hårde kvarterer, hvor hverdagens helte er de hårdtarbejdende pizzabagere.

MUF10 slipper gademoden løs på elitens bonede gulve. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

»Når eliten låner fra os, stjæler vi fra dem,« griner herren bag dansk modes enfant terrible, MUF10, som åbnede modeugen i herskabelige omgivelser i Amaliegade.

Der var salonstemning og lyserød champagne, hvide roser og Georges Brassens, der sang »Les Amoureux des Bancs Publiques«, da Instagram-ikoner, modepresse og indkøbere fra Japan sad side om side med Remee og Københavns kulturborgmester for at overvære dannelsesrejsen, som designer Reza Etamadi ville sende publikum ud på.

»70 procent af vores kunder er jo kvinder fra Hellerup i alderen 25 til 35 år. De vil ikke bare låne fra drengenes garderobe, men vil også smække et element af ghetto ind i den renskurede hverdag,« speedsnakker Reza Etamadi.

Han er lettet over det vellykkede show, der blev åbnet af undergrundens nye Ghetto-Superstar, den nyligt løsladte rapper Jamaika, som i Gucci-tracksuit og MUF10-vest rappede, at han »lavede 120.000 på en fucking dårlig dag«.

»Da jeg var barn, fik jeg mit tøj fra Bilka. Jeg havde ikke adgang til Adidas og Nike. Min uniform som pizzabud blev også mit fashion statement.«


Selv om overskriften på showet var ID-crisis, virker det som om, MUF10 er landet lige dér, hvor mærkets chefdesigner helst vil befinde sig. For Reza Etamadi har fundet en lun placering i den kontrastfyldte spændingsflade mellem at være luksusmodens nye wunderkind, uden at han har givet afkald på gadens respekt.

 

Catwalk cool – den finurlige frakke, alle vil eje til efteråret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Pizzabudet som den moderne helt

Reza Etamadi tager i hver kollektion udgangspunkt i sin flygtningebaggrund og opvækst i et hårdt kvarter, hvor drengestreger og kriminalitet flettede sig ind og ud af hinanden, som en uløselig »kluddermor«. Den hverdag gav ham en anden type helte end dem, som de hvide knægte kiggede på i tegneseriehæfter fra Marvel og TV-serier fra Hollywood.

»Vores lokale helte var pizzeriaejerne. Det var dem, der tjente pengene, kørte BMWer, men det var også dem, der arbejdede hårdt – dem, man skulle støtte,« fortæller designeren, der forud for showet blev kontaktet af Just Eat om et samarbejde.

»Pizzabudet er arbejderklassens drømmer. Han leverer hurtig mad til hele samfundet, og han ser, hvad flid fører til. Penge, ja, men også identitet. Da jeg var barn, fik jeg mit tøj fra Bilka. Jeg havde ikke adgang til Adidas og Nike. Min uniform som pizzabud blev også mit fashion statement

På den måde lægger Reza Etadami sig i direkte forlængelse af designer Demna Gvasalia, der i 2016 viste DHL-T-Shirt på sit show for Vetements og omgående blev et Instagram-fænomen og skabte sæsonens mest overeksponerede anti-mode.

Pizzabudet er arbejderklassens superhelt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Hovedværker og gamle travere

MUF10s show var et eminent bud på, hvordan man bedst bevæger sig på knivsæggen af cool og kitsch. Han sendte gadedivaer ind på de bonede gulve iført turkise lycrakjoler med strategisk placerede snit ved talje og barm tilsat kradsbørstigt gule strømper og solide sneakers, der holder modegazeller grounded i gadens virkelighed.

Endnu bedre var en flabet hot pink nederdel med slæb, der mindede om en heltekappe til Københavns neo-feministiske millenials, mens trackssuits med logo horror-vacui til gengæld virkede trætte og fantasiforladte – been there, done that.

Hovedværkerne i MUF10s kollektioner er dem, hvor han kradser i overfladen på vore fordomme. Når vi forventer hoodie og hængerøv, giver han os en tækkelig marineblå uldfrakke, og bedst, som vi tror, at vi kan vente os en af mærkets klassiske trenchcoats, har designeren dekonstrueret den britiske frakke, så den bliver lige dele rå denim og engelsk landadel.

Showet lukkede ikke med en brud, som det ellers er kutyme ved de couture show, som Reza Etamadi sammenlignede sin egen iscenesættelse med.

»Jeg ville vise, at vi godt kunne køre stilen ud, ved at holde show lige ved siden af, hvor dronningen bor. Mens alle de pæne danske designere holder show ved containere og i skaterparker, så rykker vi ind i salonerne og refererer til Chanel og Dior i 1940erne. Men så smider vi street-castede modeller ind ved siden af topmodeller som Nadja Bender og Mathilde Gøhler; bare for at vise, at selv om vi er mere high-end nu, så glemmer vi ikke, hvor vi kommer fra.«

Skulle der være en brud blandt MUF10s flok af club kids og gangsterrappere, var det Mathilde Gøhler, der midtvejs i showet kom ind i et sort look med draperet sort slæb – som gadens danske svar på en moderne Jessica Rabbit.

Topmodel Nadja Bender i MUF10s version af en balkjole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

MUF10s version af en superheltekappe til gadens heltinder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Logomanien er vi færdige med. Stop. Det har vi set. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Model Mathilde Gøhler var MUF10s danske svar på en urban Jessica Rabbit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Hovedværkerne i MUF10s design dekonstruerer klassikere og nedbryder fordomme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.