Modeugen 2019: Disse tre shows var bemærkelsesværdige

Modedesignerne benytter i disse år stadig oftere showrammen til at formidle et budskab, levere en politisk kommentar eller sætte fokus på en problematik. Den københavnske modeuge bød i denne omgang på tre særlige shows, der efterlod et varigt indtryk ved at være stilfærdigt udtænkt og spidsfindigt udført.

Emilie Helmstedt viste en kollektion udtænkt i drømme til hverdagens ukrukkede prinsesser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Modeugens shows handler ikke kun om at vise tøj og vække købeslyst. Designerne benytter i disse år stadig oftere showrammen til at formidle et budskab, levere en politisk kommentar eller sætte fokus på en problematik.

Vi har set pussyhats hos Missoni som direkte kommentar til Trump-citatet »Grab them by the pussy«. Der har været slogan T-shirts, der råbte »We should all be feminists« hos Dior, og senest under Haute Couture modeugen i Paris, viste den hollandske designer-duo; Viktor & Rolf, opulente couture kreationer med gigantiske udråb i stilen »No Photos Please!« og »I’m not shy, I just don’t like you«.

De skandinaviske designeres strategi er anderledes subtil. Her ved vi (måske), at når hele verden skriger på opmærksomhed, så kan en hvisken, en antydning eller bare en overraskende enkel gestus, som at bede folk om at slukke deres telefon, virke langt mere effektfuldt end politiske brandtaler omsat til overeksponerede T-shirts.

Den københavnske modeuge bød i denne omgang på tre særlige shows, der efterlod et varigt indtryk ved at være stilfærdigt udtænkt og spidsfindigt udført.

Emilie Helmstedt indledte sit show med et personligt drømmedigt om fantasi og farvelære. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest.

Den eventyrlige eskapisme

Hvis du er ved at forbruge dig selv ihjel, og dit garderobeskab ikke kan gabe over eget indhold, så hold øje med den danske modescenes nye talenter. Vækstlaget minder os nemlig gerne om, at lidt (omtanke) også har ret. Særligt hvis vi oprigtigt ønsker at kuratere vores garderobe, så det vi klæder os i fortæller en sammenhængende historie om livet vi lever, og ikke en tænkt persona vi gerne vil foregive at være.

Emilie Helmstedt viste under modeugen en overbevisende anden kollektion, der lå i direkte forlængelse af debutkollektionen fra sidste sommer. For vi skal ikke smide hendes gamle silkesager ud, vi skal bare supplere dem med hendes nye jumpsuits i håndklædestof, silkeveloursæt med ornamenterede knaphulslukninger og pyjamaser til dagtimerne med håndmalede ærter og guldkroner, krokodilletårer og lyserøde paraplyer.

Hvis Yvonne fra Olsen Banden havde fået en teenagedatter i stedet for Børge, ville denne helt sikkert falde i svime over Helmstedts designs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest.

Showet var en eventyrlig fortælling om Prinsessen, der springer ned fra bjerget af edderdunsdyner og ryster den forskrækkelige nat af sig. Ært eller ej, vælger vor tids heltinder at droppe psykoanalysen, lad Freud støve videre på hylden, og i stedet se nattens drømme som dagtimernes kreative udfordring. En udfordring designeren selv tog op med livslyst og elan.

Hvis H.C. Andersen skulle skrive Emilie Helmstedts historie ville han ikke beskrive 'Den grimme ælling' men derimod den introverte puppe, der ikke fungerer godt blandt bogorme og læseheste, men som spreder sommerfuglevingerne ud og flyver, når de kreative benspænd er overladt til fantasien.

Før Holzweilers show blev alle deltagere bedt om at lægge telefonen til at sove i minisoveposer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest.

Log af for at logge ind

Det er ikke kun de danske modemagere, der benytter modeugen i København som en kommunikationsplatform. Det blogger-hypede brand, Holzweiler, rejser gerne fra hjemlandet Norge for at præsentere her i byen. Titlen på kollektion var LOG OFF/LOG ON. Og her kunne man i den grad opleve, med kommunikationsteoretikeren Marshall McLuhans ord, at »The Medium is The Message«.

Publikum fik før showstart udleveret miniput soveposer til smartphonen. For der skulle hverken ‘snappes’, ‘postes’ eller ‘likes’ mens tøjet blev vist. Vi skulle iagttage opmærksomt og genopleve samme nærvær, der knyttede sig modeshows i den predigitale tidsalder.

Norske Holzweiler viste alt det tøj vi mangler, hvis vi slukker skærmen og mærker livet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest.

Kollektionen afspejlede alt det liv, vi pludselig opdager, hvis vi bevæger os væk fra vores skærme, ud i naturen og hjem igen til samvær med venner. Hvad tager man på til vandreturen, kortspillet og den stille læsestund i en rigtig bog?

Plaiden var blevet omdannet til hyggelige bukser, vadsækken havde fået karakter af overdimensineret frysetaske og ponchoen var i praktisk dynestof, skulle vandreturen inspirere til en nat under åben himmel. Ideen var enkel, men udtrykket var stærkt: hvis vi virkeligt mener, at vi gerne vil være mindre online og mere tilstede i vores liv, så burde vores tøj også passe til en offline eksistens.

Dansk modes duksedreng hedder Mark Tan. Han minder os om at talent forpligter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Analog nydelse

Artige røde æbler, nyspidsede blyanter og et nydeligt kompendium over Mark Tans kommende kollektion. Det analoge udtryk fortsatte også i lydtæppet, hvor det nye soultalent, Jeuru, sjælfuldt sang Thorvaldsens smukke rum op, og man fornemmede at selv marmorskulpturerne lukkede øjnene og nynnede med.

Mark Tans show var en hyldest til håndværk, tradition og detaljerytteri. Modellerne var iført sygekassebriller og fornuftigt fodtøj. Nørdchikke suits og rene, langlemmede kaftans med kinakrave og formforståelse for såvel mænds og kvinders fysiologi. Det var hverken androgynt eller usexet.

Sine Gerstenberg

»Vi er heldige at dansk mode har en morakker som Mark Tan, der gør det indlysende hvorfor vi skal gøre os umage.«


Det var gennemtænkt 'modest fashion', en term, der dækker over en ny international trend, der kan bruges uanset hvor rigide krav, ens kultur eller religion stiller til ens klædedragt. I sådan en tildækket æstetik, opdager vi kroppens æstetiske potentiale. Den markerede talje, den skarpe skulder, frakkeslidsens rene snit.

Mark Tan har samarbejdet med Pernille Utzon og Saga Furs om efterårets kollektion – og det kom der blandt andet en varm og vidunderlig pelsjakke ud af. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Der var tørklædekjoler til digitale nomader, der stiller krav til en multifunktionel rejsemode. Og der var chokoladefarvede ruskindsæt, silkeskjorter med bindebånd der kunne hænge løst på lapsen og bindes i en tækkelig ‘pussy bow’ på klassens 12-tals pige. Duksen, der ikke spiste sit røde æble inden showet gik i gang, men gemte det til læreren dagen efter.

Det var så nydeligt. I ordets oprindelige forstand. Og det var hverken tilfældigt eller banalt, at det var en stemning af stille lykke man tog med sig fra Mark Kenly Domino Tans show.

Mark Tan skaber suits, der er indbegrebet af diskret elegance. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Vi glemmer nemlig ind imellem, hvorfor det er, at en film skal opleves i biografen. Hvorfor en frokost smager bedre, når den spises nærværende og med selvvalgt selskab end forslugent foran en skærm. Og hvorfor en designers talent aldrig beror på, hvor godt hans klæder tager sig ud på Instagram, men derimod hvor indtagende de er, når de ses på et fysisk menneske i bevægelse. Vi er heldige, at dansk mode har en morakker som Mark Tan, der gør det indlysende, hvorfor vi skal gøre os umage. Hvis man kan sit håndværk, behøver man hverken logoer, lir eller larm. Så udgør tøjet et show i sig selv.