Mit København: »København bliver en kedelig by, hvis den er for dyr at bo i«

xxx
Rose Eken er internationalt anerkendt kunstner for sine naiveistisk og humoristiske keramikkunst - og så er hun Københavner i hjertet og en fast del af bybilledet på Vesterbro. Rose er ved at gøre klar til en udstilling i Paris med musik som omdrejningspunkt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Kunstneren Rose Eken voksede op på Østerbro. Men som 21-årig flyttede hun til Skotland og brugte de næste 15 år med at flytte frem og tilbage mellem København, Berlin, London og New York. I 2012 slog hun sig ned på Vesterbro i den andelslejlighed ved Gule Hest, hun havde købt tolv år tidligere, og som hun kalder sit livs klogeste investering.

Rose Eken er uddannet fra Royal College of Art in London, og selv om hun både tegner, broderer og laver videokunst, er det særligt hendes naivt registrerende skulpturer af hverdagsobjekter udformet i ler, der har givet hende stor international anerkendelse. Hendes værker er repræsenteret på V1 Gallery i København.

Du har boet i mange hovedstæder. Hvordan adskiller København sig fra de øvrige?

»København er en provinsby på godt og ondt. Der er noget fint i at alle kender hinanden. Men det er også det, der kan drive en til vanvid. Men vi er samtidig Skandinaviens vejkryds, og derfor kommer en masse kunstnere og tænkere gennem byen. Byen har altid været god til at fostre og nære kreativiteten, og det kan man se i vores rige danske produktion af film, billedkunstnere, musikere og skuespillere med internationalt niveau og appel. Der kan byen noget meget unikt. Men jeg synes desværre også, at vi er ved at ødelægge vækstlaget.«

Foto: Anne Bæk.

Hvordan det?

»Kulturpolitikkens tal er nok ikke så nemme at aflæse for den almindelige dansker, som arbejder i andre brancher. Altså hvad får vi for pengene? Hvorfor er kulturen så vigtig? Vi mangler det regnestykke, der illustrerer, at det ikke bare er noget elitært og verdensfjernt, som ikke har noget med det almindelige menneske at gøre. Det er helt essentielt, at vi giver plads til kulturen, så den kan have en interessant dynamisk hovedstad. At vi støtter talentudviklingen, den smalle kunst og eksperimenterne - også de ting vi ikke nødvendigvis kan lide eller forstår. Bjørn Nørgaard sagde det så godt, da han påpegede, at vi ikke kun burde have 10 minutters sport i forbindelse med nyhederne, men også 10 minutters daglig kulturformidling. Det er ellers alt for uhåndgribeligt for den gængse borger, at forstå hvad nedskæringerne i kulturbudgetterne går udover. Men det er jo alt det, der gør byen interessant, som vi ender med at skære fra. Vi skal gøre op med ideen om, at moderne kunst er fremmed eller fjernt, og kulturlivet er noget farligt eller fint. Du er ikke dum, hvis du ikke svarer »det rigtige« i kunstsammenhæng. Kunsten kan netop åbne en samtale mellem os – mellem københavnere – mellem København og resten af landet. Det er faktisk lige netop kulturen, der er vores samlingspunkt  - og noget som vi burde være stolte af og ikke bare skære fra.«

Hvad savner du mest i København?

»Jeg savner, at der er beskidt på gaden, og der er plads til mere skævhed. At det hele ikke er så generisk dyrt og rent. Vi fjerner Fiskerihavnen og river Slagtergårdene ned. Det er så ærgerligt. Jeg har boet i Slagtergårdene tilbage i 90erne. Dengang virkede det nærmest som om, man valgte at lade det forfalde, så man senere med god samvittighed kunne rive det ned med undskyldningen om, at det nu var for dyrt at sætte i stand. Vi burde værne mere om de unikke steder i stedet for at rive ned og bygge nyt hele tiden. Vi smadrer alle oaserne, og vi ender med en by, der er uinteressant. Og så kommer turisterne i hvert fald ikke. De flokkes jo om Christiania, men det er da lidt patetisk, at det snart er det sidste originale åndehul, vi har tilbage. Hvorfor skal det hele være glas og stål? Carlsberg Byen skulle også være hjemsted for alt muligt kreativt, men det er også skåret væk. Det er blevet dyrt for de unge og kunstnerne at bo i byen. Det hænger jo ikke sammen med, at det er en universitetsby. Det hænger jo ikke sammen med, at vi gerne vil have en hip og kreativ kulturhovedstad.«

Foto: Anne Bæk.

Hvor i København finder du selv ro og inspiration?

»I mit atelier her på Gasværksvej, men også i Frederiksberg Have og Søndermarken. Haven er så konstrueret og fin og pompøs, og Søndermarken er mere en skov og knap så nysselig. Stillet overfor hinanden har de en god dynamik. Og så kan du på en enkelt gåtur sige hej til både fiskehejrer og vilde gæs for derefter at vinke til elefanterne i zoologisk have.«

Hvad mener du er den største skamplet på København?

»Don’t get me started! Jeg synes, at det nye arkitekternes hus (Blox, red.) er en mærkelig klods. Og jeg er ikke vild med Operaen eller Fiskeskuret, som jeg har det med at kalde Fisketorvet. Hvorfor løser vi de store opgaver så dårligt? Vi havde engang muligheden for at lave en samlet ny og flot havnefront, men i stedet valgte vi, at udlicitere grundene enkeltvis. Så har vi fået en rodebutik i stedet.«