Min bolighandel: »Jeg gik efter det, jeg havde råd til«

Hillerød var dyr, Skibby for langt væk: Da Anette Worck blev skilt, skulle hun finde en ejerbolig med plads til sig selv og sine tre store børn, hun kunne betale. Det er endt med en smedje fra 1908 i Helsinges gamle bydel. Udover det rette antal værelser er der også stemning fra gamle dage, en stor have og stationen kun 100 meter væk, så børnene kan komme til deres ungdomsuddannelser.

Den velholdte smedje fra 1908 i Helsinge er blevet Anette Worcks og hendes børns nye hjem efter en skilsmisse. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Hvorfor købte du hus?

»Da jeg blev skilt og sammen med min eksmand fik solgt familiens store landhus ved Slangerup, skulle jeg finde en ny ejerbolig til mig selv og børnene - og hunden og de tre katte. Det var første gang, jeg skulle bo alene uden en anden voksen. Jeg overvejede kortvarigt at flytte tilbage til min fødeby Esbjerg og mine forældre og gamle venner dér. Men det var ikke en mulighed og urealistisk, for børnene skulle selvfølgelig have kontakten med deres far. At blive i Nordsjælland var derfor det eneste rigtige. Ejerboligmarkedet i den nærmeste større by, Hillerød, var for dyrt til mit budget, så jeg vendte blikket mod mindre byer med billigere huse som Frederiksværk og Skibby. Sidstnævnte var dog for isoleret og for langt fra mit job, så vi endte her i Helsinges ældre bydel. Jeg føler også, at det er et mere attraktivt valg. Det er mit indtryk, at Helsinge tiltrækker mange børnefamilier, som ikke har råd til at købe hus i det efterhånden dyrere Hillerød. Jeg kunne selvfølgelig være gået efter en lejebolig, i hvert fald i første omgang. Men det er vigtigt for mig at eje min bolig. Både for at placere mine penge i en fornuftig investering og for at kunne have mine dyr. Det må man i de færreste lejeboliger i dag.«

Ældre møbler i fransk landstil passer godt ind i det hyggelige køkken med en dør ud til terrasse og græsplæne. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Hvorfor netop det hus?

»Jeg gik efter det, jeg havde råd til. Først faldt jeg for et andet hus, jeg havde kig på her på samme vej. Men den handel gik min næse forbi i sidste øjeblik. I første omgang var jeg knust over, at det gik i vasken. Men det viste sig at være held i uheld, da huset her skråt overfor også var til salg hos samme ejendomsmægler, som henledte min opmærksomhed på det. Her var der endda en mere ugenert have. Mit nuværende hus ligger i et vejsving med jernbanen bag haven. Men det har sine fordele, da stationen er lige over for. Så kan de ældste let komme afsted til gymnasium og handelsskole. Den nemme adgang til stationen er en af grundene til, at børnene kan lide at bo her.«

Anette Worck kan trives de fleste steder og få et hjem ud af det. Men hun har en vis forkærlighed for nostalgi. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Hvert af Anette Worcks tre børn har fået et værelse hver, pigerne på overetagen og min søn ved køkkenet. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Hvad ved huset tiltrak dig?

»Nye og halvnye huse er jeg ikke så meget til. Det skyldes nok min nostalgiske indretningsstil og glæden ved ældre huses stemning. På den anden side ville jeg nok kunne finde mig til rette og skabe et hjem næsten alle steder, hvor jeg blev flyttet hen. Både på land og i by. Også i en lejlighed midt i København hvis det skulle være. Men huset her med de rustikke synlige bjælker under stueloftet og det hyggelige køkken gjorde beslutningen let for mig. Desuden ser indgangspartiet beklædt med sortmalet træ smukt ud sammen med resten af det lysegule hus.«

Blå grønne toner er brugt flittigt på tekstilerne i stuens store flydersofa, hvor familien samles om aftenen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Hvad skulle sættes i stand?

»Her var faktisk fint bare lidt kedeligt møbleret hos de tidligere ejere. Men jeg kunne se mulighederne for at indrette og møblere på min måde og skabe en ny stemning. Det var vigtigt, at der ikke skulle laves det helt store, men at huset var lige til at flytte ind i. Jeg måtte indse, at jeg hverken havde kapital, tid eller kræfter til en større renovering. I stedet kom mine forældre over fra Jylland og hjalp mig med at male alting, også de lidt slidte trægulve. Jeg kan navnlig lide husets utraditionelle indretning. Det er ikke så strømlinet, og desuden passede det mig perfekt at det, der skulle laves om, mest var af kosmetisk betydning og altså ikke var en større og besværlig renovering. Det er et hus, som er utrolig nemt at sætte sit eget præg på. Hvert barn har eget værelse, pigerne på overetagen og min søn ved køkkenet. Jeg har fået indrettet et tidligere walk in closet til sovekammer for mig selv, da der mangler det ekstra værelse, indtil en af de ældste på et tidspunkt flytter hjemmefra.«

Anette Worcks nye hus i Helsinge er ikke så strømlinet. Det passede desuden Anette Worck perfekt at det, der skulle laves om, mest var af kosmetisk betydning og altså ikke var en større og besværlig renovering. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

For Anette Worck var husets utraditionelle indretning et stort plus. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Nye og halvnye huse er Anette Worck ikke så meget til. Hun mener, at det kan tilskrives hendes nostalgiske indretningsstil. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Det nye hus var nemt at gøre hjemligt og hyggeligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.