Københavnersnuden: Man kan tage et skovbad, og man kan tage et skumbad – må jeg anbefale et rumbad?

Rumbadet kan tages overalt og forudsætter egentlig blot, at man er til stede, hvor man er, og at man er i stand til at åbne sine sanser. Hver uge skriver arkitekt Holger Dahl klummen »Københavnersnuden« om Københavns bygninger, gader og liv.

Politigården i København – et fantastisk sted til et rumbad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Carlsen

I Japan er det efter sigende ganske almindeligt, at en læge ordinerer et skovbad til stressede patienter. Shinrin-yoku hedder det, og siden begrebet blev opfundet i 1982, er det at skovbade blevet en populær terapiform i det tætbefolkede Japan. Der er næsten ingen grænser for de mange positive effekter, man kan få ud af et par timer i skoven – måske guidet af en skovbademester, der kan lede ens sløvede sanser på rette spor og åbne dem mod naturens mangfoldighed.
En tur i skoven er skøn, og det er nemt at forstå, hvorfor et skovbad kan virke afstressende og oplivende på hele kroppen – hvis man husker at slukke sin mobiltelefon vel at mærke.

Et rumbad

Imidlertid vil Deres københavnersnude gerne slå til lyd for en anden terapiform, der kan dyrkes både i skoven og i byen: et rumbad.
Rumbadet kan tages overalt og forudsætter egentlig blot, at man er til stede, hvor man er, og at man er i stand til at åbne sine sanser.
Vi taler ofte om byrum – og når vi gør det, er de billeder, de fleste får ind i hovedet, noget med en stor plads og en stor bygning. Rådhuspladsen med rådhuset for eksempel. Eller Vor Frue Plads med domkirken. Men når vi altid fokuserer på bygningen, er det, som om vi ikke får rummet ind i kroppen.

»Når først De har fået åbnet for rumsansen, bliver det meget mere interessant at bevæge sig rundt i byen. For nu består den ikke længere af objekter og destinationer – den er i stedet et levende forløb.«


Prøv i stedet, næste gang De bevæger Dem over en plads, at stå stille et par minutter. Stil blikket på uendeligt, slap af i kroppen, og prøv at fornemme det rum, De befinder Dem i. Fornem det både med syns- og høresansen – men vigtigst: Fornem det med følesansen. I tre dimensioner og med hele kroppen. Det er måske lidt svært at mærke noget i begyndelsen, men hvis De gør det til en vane, vil De efterhånden træne Deres rumfølsomhed – Deres rumgehør, som arkitekten Mogens Lassen kaldte det – og De vil gradvist kunne rumbade, endda i bevægelse.

At åbne rumsansen

Når først De har fået åbnet for rumsansen, bliver det meget mere interessant at bevæge sig rundt i byen. For nu består den ikke længere af objekter og destinationer. Den er i stedet et levende forløb. Som en musikalsk komposition med temaer, accenter, variationer og pludselige rytmeskift vil byen åbenbare sig på en helt ny måde og vil både være sjovere og sværere at bo i. Sjovere, fordi De vil få et utal af nye oplevelser. Sværere, fordi det pludselig bliver tydeligt, at nogle steder med højt værdsatte enkeltgenstande – Rådhuspladsen igen – slet ikke fungerer som rum.

En rumbads-rute

Rumbade kan foregå både inde og ude. For eksempel er Christiansborg Slotskirke et pragtfuldt og præcist formet rum, der giver ro i kroppen i timer efter, man har besøgt det. Lige ved siden af slotskirken kan jeg anbefale Prins Jørgens Gård, hvor Højesteret ligger: et næsten stueagtigt rum midt i Christiansborg-massivet og en velgørende badeoplevelse. Rumbadet behøver som sagt slet ikke udelukkende foregå i nærheden af ikonisk arkitektur. Hvis De fortsætter gennem Prins Jørgens Gård og over Bertel Thorvaldsens Plads, vil jeg anbefale en tur ned langs Stormgade – gennem Nationalmuseets kolonnade. Her er tæt og larmende trafik på den ene side, men at gå med de kraftige søjler til højre for sig og den tunge mur til venstre er en speciel rumoplevelse, der ikke findes andre steder i byen.

Rum og skov

For enden af Stormgade vil jeg til enhver tid anbefale Dem at skråne over H.C. Andersens Boulevard – opmærksom på vejens brede flod og dens rumvirkning, naturligvis – og lige tage et smut forbi Glyptotekets vinterhave, hvor man kan kombinere rum- og skovbadet. Efter Glyptoteket vil jeg råde Dem til at gå langsomt ned ad Niels Brocks Gade og til den oversete lille have på Glyptotekets bagside. Her, hvor De kan høre hvinene fra Tivoli, kan De synke helt ned i en indre rumro lige midt i byen – et stenkast fra en af dens mest trafikerede veje. Efter Glyptoteket kan De gå videre ned mod havnen og ind i Politigårdens fantastiske rotunde (hvis De får lov) og herfra måske ned til Nykredits krystalbygning og den fine plads, SLA har skabt i og omkring den. Og derfra videre ud i byen.

Oplevelser uden tal

Når først Deres sanser er blevet åbnet for rumbadet, er oplevelserne uden tal. De vil begynde at udvikle yndlingsture på baggrund af specielt interessante forløb, eksempelvis er kontrapunktet mellem Christians Brygge og Det Kongelige Biblioteks have et sikkert hit. Og De vil blive både mere kritisk og mere nysgerrig over for byen og dens utrolige og urolige rumlige mangfoldighed. De er blevet rumbader. God fornøjelse!