Københavnersnuden: Gør som Paul Auster: Prøv en tur langs hunderuten!

Der er uden tvivl mange dyr, ting og fantasiobjekter gemt i Københavns gadenet.

Hunderuten på Nørrebro. Prøv selv at finde en rute, der bliver til en tegning på kortet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Holger Dahl/Google Maps

Frosten har lagt sig over København, og coronakarantænen har endnu engang lagt sig over de danske hjem. Foreløbig til 7. Februar, men det kan sagtens ende med at være meget længere – det kan enhver regne ud.

Det går stadig moderat godt med at holde afstand og spritte af og have misk-mask-maske på. Snart er det ovenikøbet fastelavn, så vi har ingen grund til at beklage os.

»Vi har læst klassikere og streamet Netflix til vi var blå i hovedet, vi har ryddet op i garagen, vi har bagt og fermenteret og lagt puslespil og malet – og nu sidder vi her igen. Og hvad skal vi lave?«


Det gør vi nu alligevel, for metaltrætheden er begyndt at sætte ind. Man kan mærke det overalt: Forårets samfundssind og årvågne opmærksomhed bliver i stigende grad afløst af apatiske blikke og sjoskende, halvhjertet afspritning.

Alle gør deres bedste, det er ikke det, men man er bare træt. I løbet af det seneste år har vi været igennem alle strategier for coronakarantæne: Vi har læst klassikere og streamet Netflix, til vi var blå i hovedet, vi har ryddet op i garagen, vi har bagt og fermenteret og lagt puslespil og malet – og nu sidder vi her igen. Og hvad skal vi lave?

Apatisk indespærring

Som københavnersnude mærker jeg også indespærringens drænende konsekvenser. Jeg skal helst være ude i byen, og byen skal helst være i gang med at være by, for at jeg har det godt.

For et år siden var der noget spændende i at se København som en kulisse til en genindspilning af »Vanilla Sky«, men også den fascination er forsvundet her i vinterens løb, vi må kort sagt finde en anden måde at bruge byen på. En anden måde at mærke den på. Jeg har et par forslag her.

Den nemmeste metode er farvede briller. Find noget kulørt, gennemsigtigt folie og et par briller uden styrke (lav eventuelt selv et brillestel af ståltråd) og eksperimenter dig frem. Din normale gåtur bliver meget mere interessant, hvis hele din verden med ét er pink eller hidsigt gul. Du kan endda have forskellige folier til ud- og hjemtur, og på den måde kan selv den kedeligste tur blive til en stor oplevelse.

Den næstnemmeste oplevelsesmaskine er musik. Hvis du har en yndlingstur, der skifter stemning på nogle forskellige steder, så prøv – altså hvis du har hovedtelefoner og en streamingtjeneste af en slags – prøv så at lave en playliste, der passer til turen, sådan at du kan skifte sang, lige når du drejer ind på for eksempel Amalienborg Slotsplads.

Prøv at gå fra Talking Heads til Bremer McCoy, lige når du træder ind på pladsen – det er som at være med i sin egen film. Timingen er svær, men effekten, når det lykkes, er stor, og oplevelsen flytter fuldstændig dit perspektiv på byen.

Engang havde jeg et ærinde på Avedøre Holme. Derude i Hvidovre, hvor der er et fantastisk flot kraftværk og en hel masse meget lange og lige veje med firmadomiciler og lagerhaller. Det var om vinteren, for det var helt mørkt, da jeg kom kørende derud.

Jeg hørte musik i bilen. Jeg husker ikke hvad, men måske det var noget New Order, og lige da jeg drejede ind på selve Holmen og de mange uendelige veje, der er derude – lige der passede beatet i musikken perfekt til de røde fly-advarselsblink på kraftværkets skorstene.

Det var et sindsudvidende øjeblik, og jeg blev ved med at køre rundt på de øde veje, indtil sangen var slut, bare for at blive i den helt specielle virkelighed, hvor verden dansede i takt til min musik.

Hunderuten

Den sværeste, men sjoveste oplevelsesforbedringsmetode er Paul Auster-metoden. Et sted i Paul Austers romantrilogi fra New York går en af personerne en tur på Manhattan, og da han tegner ruten ind på et kort ser han, at den ligner omridset af en elefant (så vidt jeg husker).

Tanken fascinerede mig med det samme, da jeg læste bogen for mange år siden, og nu, da vi mangler noget at lave, er Auster-rutetegning en oplagt mulighed.

Jeg har således for nylig gået en tur på Nørrebro: Jeg startede på hjørnet af Ørnevej og Nordre Fasanvej og bevægede mig nordpå, drejede ved Bisiddervej, kom ned til Bygmestervej, til højre på Rentemestervej, op og ned ad Frederiksborgvej, ned ad Glasvej og så i zigzag tilbage til krydset, hvor jeg var startet.

En sjov tur, og som man kan se på kortet herover tegnede min rute en hund. Det var bare en enkelt tur af sikkert uendeligt mange. Jeg fandt senere også en and i indre by, og en hund mere derinde, så der er uden tvivl mange dyr, ting og fantasiobjekter gemt i Københavns gadenet.

Jeg videregiver her ideen kvit og frit (det er jo faktisk også Paul Austers), og jeg vil foreslå, at nogen laver et website og en app og alt det der og laver det hele til en konkurrence om at finde de flotteste og bedste billedruter i byen.

Så skal vi nok klare os igennem den sidste nedlukning – og jeg er ikke i tvivl om, at vejen hen til vaccinationscentret vil ligne et smil, uanset hvad.

I middelalderbyen kan man finde en anderute. Der er uden tvivl masser af andre billedruter i København Fold sammen
Læs mere
Foto: Holger Dahl/Google Maps.