Kim Larsen elskede Langebro og nu får broen sit eget museum. Måske

Den har spillet en rolle i sange, film og litteratur – og så har den ændret udtryk adskillige gange, siden den første Langebro så dagens lys. Nu vil en gruppe københavnere fortælle historien gennem et museum midt i broen.

xxx
Måske skal et museum frem over fortælle historien om Langebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Måske gik Kim Larsen slet ikke ud over Langebro en tidlig mandag morgen, som han synger i et af Gasolin's største hit. Var det i virkeligheden Knippelsbro, han sang om? I 1971, da albummet udkom, lå Kofoeds skole på Christianshavn, og det har fået flere til at konkludere, at der var tale om kunstnerisk frihed, når navnevalget faldt på Langebro. Angiveligt fordi det lød bedre.

De fleste forbinder Kim Larsen med Langebro – selv om han i sangen faktisk gik over Knippelsbro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen.

For der er noget med Langebro, og det er langtfra kun Gasolin', der gennem tiden er blevet insipreret af broen. Den er foreviget i malerier, på bogforsider, i sange og i film. Langebro, som den har set ud siden 1954, indgår for eksempel i Danmarks første science fiction-film i farver, »Reptilicus« fra 1961, med blandt andre Bent Mejding på rollelisten. Den har også fundet vej til forsiden af Bjarne Reuters »Langebro med løbende figurer« fra 1995. For ikke at tale om programmet »De Sorte Spejdere« med værterne Anders Breinholdt og Anders Lund Madsen, som sendte deres sidste udsendelse fra Langebros kontroltårn 19. december 2008.

Den danske monsterfilm »Reptilicus« med blandt andre Bent Mejding og Hanne Smyrner optages her i København. Her flygter byens indbyggere fra det uhyggelige monster over Langebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Amsnæs.

Nu vil en gruppe københavnere åbne et museum under broen, hvor de vil fortælle historien om Langebros rolle i København. Men også om den kulturhistorie, den bærer på.

»Langebro forbinder os som mennesker i en by, og så spiller den en ikonisk rolle i kulturen. Man kan sige, at den har fået folkeejekarakter,« siger en af initiativtagerne bag gruppen »Langebro Museum« David Peter Fox.

Under Langebro er der lokaler, hvor Langebro Museum håber at kunne rykke ind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gruppen Langebro Museum.

For københavnere – og turister

Ideen er at skabe et aktivitetscenter, hvor børn og voksne kan lære om broer og selv bygge dem af Lego-klodser, og hvor der vil blive arrangeret ture til kontroltårnet og motorrummet. Hertil kommer en udstilling, en café med udsigt over vandet og en biograf, som skal vise nogle af de film og klip, der handler om netop Langebro.

Det hele skal ske i selve broen, som indeholder lokaler, der i dag bliver brugt af kommunen. Håbet er, at museet kan få lov til at holde til her, hvilket skal afgøres 26. februar, når forslaget skal behandles i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Godkender udvalget planerne, skal der søges penge til driften hos fonde, mens flere af samarbejdspartnerne allerede er på plads.

Langebro, efterår, sol og unge på vej hjem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Ideen med at lægge museet i broen er, at turister og københavnere skal kunne opleve historien lige der, hvor den er foregået. Attraktionen og museets fascination er også lokalemæssigt at komme så tæt på giraffen som muligt,« siger David Peter Fox, som både vil skildre broens tekniske udvikling og hele den historie, den afspejler.

»På den ene side kan du finde billeder af politiet, der står på Langebro og standser bilerne for at finde politimorderen Palle Sørensen, og på den anden side er broen eksponent for nogle af Danmarks bedste forfattere og malere – og for ingeniørkunst. Det clash skal skabe museets dynamik, samtidig med at vi er inde i selve broen og ser Københavns historie fortalt gennem en bro.«

Bjarne Reuter er en af dem, der har ladet sig inspirere af Langebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

Vakkelvorn træbro

Det er ikke kun den nære fortid, museet vil formidle, for historien begynder længe før 1954. Den første Langebro hed slet ikke Langebro. Den lå for så vidt heller ikke lige der, hvor Langebro ligger i dag. Og alligevel regnes Kalvebodbro eller Den Nye Bro ved Blåtårn, som den første hed, for Langebros forgænger. Den blev opført i 1690 efter befaling fra Christian V og strakte sig cirka 145 meter fra Vester Voldgade mod Langebrogade – altså fra cirka der, hvor BLOX med Dansk Arkitektur Center ligger i dag. Den var opført i træ og blev i samtiden betragtet som noget vakkelvorn.

Guldaldermaleren C.W. Eckersberg brugte Langebro som motiv i dette billede fra 1836 - »Langebro i måneskin med løbende figurer« - der tilhører Statens Museum for Kunst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto.

Anledningen til etableringen af broen var primært militær, og det var Københavns kommandant, der bestemte over broen, ligesom Forsvaret var økonomisk ansvarlig for vedligeholdelsen af broen.

I 1722 var broen så nedslidt, at den måtte undergå en større reparation. Ved den lejlighed blev broens bredde, der oprindelig var tre meter, mere end fordoblet, så to køretøjer kunne passere hinanden. Den fik også et nyt navn. Forsvarets foretrukne sprog var på det tidspunkt tysk, så navnet blev »Die Lange Communications Brücke«, men allerede samme år begyndte Frederik IV at kalde den for Langebro –og derved blev det. Igen i 1790erne måtte broen repareres. Det trak ud, fordi landmilitæretaten ikke ville bidrage økonomisk. Broens forsvarsmæssige betydning var forsvundet, mente Forsvaret – men det endte nu med, at Hæren måtte betale en tredjedel. Byen og havnen deltes om de sidste to tredjedele.

Allan Mylius Thomsen, byhistoriker

»Den midlertidige bro skulle have været der en kort periode, men på grund af krigen kom den til at være der meget længe. Den var man ikke glad for – den blev for øvrigt saboteret under krigen.«


»State of the art«

Ved slutningen af 1800-tallet var træbroens dage talte. Trafikken mellem Amager og København var vokset betydeligt. Noget måtte gøres – og det, der blev gjort, var dels at anlægge en jernbro og dels at flytte broen til sin nuværende placering. Broen stod færdig i 1903, og der var planer om at kalde den Christian IXs Bro, men det blev ikke til noget. Langebro havde erobret sit navn.

Samtidig blev Sundbyerne en del af København i 1902. Ud over den trafik, det skabte, var hestevognene begyndt at få konkurrence af en ny slags køretøjer.

»Ved århundredskiftet begyndte automobilet at stikke næsen frem, så der kom mere trafik frem og tilbage mellem København og Amager. Det medførte, at der kom et stort pres på Langebro,« siger byhistoriker Allan Mylius Thomsen, som jævnligt holder foredrag om broen, der som den første forbandt Sjælland med Amager.

Langebro blev i 1945 udsat for sabotage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt/Ritzau Scanpix.

1903-udgaven af Langebro blev erstattet af en interimistisk bro, der havde sin midlertidige placering i 25 år, og i mellemtiden blev arkitekten Kaj Gottlobs smukke Knippelsbro færdig.

»Den midlertidige bro skulle have været der en kort periode, men på grund af krigen kom den til at være der meget længe. Den var man ikke glad for – den blev for øvrigt saboteret under krigen,« tilføjer Allan Mylius Thomsen og henviser til 27. marts 1945, da den danske modstandsgruppe BOPA anbragte 150 kilo sprængstof i en jernbanevogn, der blev bragt til sprængning midt på broen.

I 1954 skete det. En ny Langebro – den nuværende – stod færdig med sit 26 meter brede køreareal og det to-tre meter brede fortov. Den var ligesom Knippelsbro tegnet af Kaj Gottlob.

»Den klassiske oprindelige bro i København var Knippelsbro med sine to tårne. Nu fulgte Langebro efter med et kobbertårn. Mange har måttet stoppe op og kigge på tårnet, når broen er oppe, og det er tårnene, man næsten altid fotograferer,« siger Allan Mylius Thomsen og fortæller, at den blev betragtet som meget moderne.

»Det var state of the art, og man talte meget om, at man nu fik den her moderne gennemgangsbro med plads til trafikken. Dengang var bilismen jo nærmest Gud,« siger han.

Kim Larsen Bro

Det er den historie, der nu skal fortælles i broen, hvis gruppen bag »Langebro Museum« får grønt lys senere på måneden. Inden længe får Langebro desuden en nabo, som man kommer til at kunne kigge lige over på. Her er tale om en gang- og cykelbro, der kommer til at ligge parallelt med Langebro. Egentlig skulle den hedde »Lille Langebro«, men noget tyder på, at den kommer til at tage navn efter Kim Larsen. For selv om det måske ikke var Langebro, sangen faktisk handlede om, er det den, alle forbinder med Gasolin'. Og sådan skal det være, mener David Peter Fox.

Lille Langebro – eller Kim Larsens Bro, som den måske kommer til at hedde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Visualisering: BLOX.

»For mig vil sangen altid handle om netop Langebro – sådan tror jeg, de fleste har det.  Det var heller ikke tilfældigt, at mindeoptoget for Kim Larsen netop gik den vej. I dokumentarfilmen »Gasolin'« findes der for øvrigt en rekonstruktion, hvor bandet går over Langebro med deres instrumenter og deres trækvogn,« konstaterer David Peter Fox, som understreger, at Gasolin' kommer til at fylde en god bid af et eventuelt museum.

Mindeoptoget for Kim Larsen passerede naturligvis Langebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech.

»Det siges også, at melodien til Langebro er taget fra en anden gammel sang, Geordie af Joan Baez, hvilket også har skabt en del debat. For mig er det bare et ekstra krydderi, at der er flere anekdoter og historier om sangen – det er klart, at museet skal gengive alle historierne,« siger han.