Hjemme hos arkitekt Lise Juel: »Jeg kan lide at bo i noget, andre har formet for mig«

Lise Juel kiggede på over 100 huse, før hun valgte det mere end 200 år gamle fiskerhus med plads til både bolig og arkitekttegnestue. Hun har frisket alt op i hvidt og prioriterer renoveringen, der ikke haster, men er kilde til glæde over fortidens detaljer og kendskab til gamle håndværk og teknikker.

Køkkenet, bygget af den tidligere ejer for ti år siden, er bevaret med grå skuffer og rosa kakler, som Lise Juel har lært at holde af. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen

Lise Juel er faldet til i Hornbæk, hvor hun føler, at livet er enkelt, og hvor hun kan spadsere til station, butikker, skole, strand og meget andet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen .

Hvordan havnede du her nordpå?

»Jeg kom fra Ordrup og søgte det gode liv med bolig og tegnestue under ét tag, da jeg så fiskerhuset fra år 1800 i Hornbæk til salg. Jeg søgte natur og nærmiljø med tilpas afstand til København, hvor jeg jævnligt holder møder med kunder og et par gange om ugen underviser på Arkitektskolen. Tidligere havde jeg tegnestue ved Kongens Nytorv, men nu sparer jeg transporten de fleste dage og bruger i stedet tiden om morgenen på at følge min søn til skole få hundrede meter væk, klare tankerne med en gåtur på stranden et kort stykke den modsatte vej og drikke en kop kaffe på en lokal kaffebar, før arbejdsdagen begynder. Jeg kalder min nye hjemby for »mit Grønland«, fordi nærheden til natur og lokalområde minder mig om dengang, jeg som nyuddannet underviste i tre år på blandt andet DTU i vestgrønlandske Sisimiut«.

Køkkenet, bygget af den tidligere ejer for ti år siden, er bevaret med grå skuffer og rosa kakler, som Lise Juel har lært at holde af. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen .

Hay-bordet designet af Bouroullec-brødrene og Charles Eames-stolene er nogle af husets få nye møbler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen .

Hvorfor valgte du netop dette hus?

»Jeg har set på omkring 100 huse før dette. Huset skulle være et, jeg havde råd til og med plads til både hjem og erhverv samme sted. Jeg så også på en byggegrund på landet med henblik på at tegne mit eget hus. Men jeg besindede mig af hensyn til min søn, som så ville lide under at bo langt fra skole og kammerater. Jeg ville ikke isolere os på landet. Desuden kan jeg lide at bo i noget, andre har formet før mig. At tegne sit eget hus som arkitekt ville være som at være kunstmaler og kun have sine egne billeder på alle vægge.«

Lædersofaen er et arvestykke fra bedsteforældrene. Lise Juel kan lide tanken om, at den ikke er design. Det skulpturelle bord er tegnet af Isamu Noguchi i 1944. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen .

Flagermusstolen og marmorbordet er arvestykker. Gulvet har fået hvid maling for at adskille det fra køkkengulvets sandsten og for at fremhæve de mørke møbler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen .

Lædersofaen er arvestykker fra bedsteforældrene. Lise Juel kan lide tanken om, at den ikke er design. Det skulpturelle bord er tegnet af Isamu Noguchi i 1944. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen .

Hvilke kvaliteter tilbyder stedet?

»At der er liv omkring os og landlig idyl kombineret med god logistik, tiltaler mig. Man går til alt – stationen, butikkerne, havnen og tømmerhandelen – på to minutter. Tingene er mere enkle her med vandet lige om hjørnet og kun én idrætsforening og én skole. Både ved byen og det over 200 år gamle fiskerhus er der en tidløshed og evig kvalitet, som aldrig forgår. Det vil jeg hellere bo i end i et nyt hus tegnet af mig selv eller af andre. Det er en udfordring at bo i noget, andre har skabt. Men man opdager jævnligt nye detaljer som en kampesten i fundamentet eller en gammel bjælke. Og det bliver jeg kreativ af, vil jeg hævde.«

Mormors buttede barokkommode af valnøddetræ står sammen med en antik standerlampe med rispapirskærm fra IKEA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

En naturlig niche mellem køkken og stue har givet plads til hylder af birketræsfiner til kogebøger og andre bøger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen .

Det ældre maleri i gyldne toner var en gave til Lise Juels farfar fra en kunstmaler i Nordjylland, hvor han gik på jagt, og hvor hun var med som seksårig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen .

Hvad har du ændret efter huskøbet?

»Det er ikke vilde forandringer, jeg har foretaget af huset. Jeg har selv malet alt hvidt med teleskopstang stående på en stige, herunder fyrretræsgulvet i stuen for at adskille det fra sandstensgulvet i køkkenet. Det hvide indtryk i huset har i første omgang været vigtigst for mig at opnå. I rummet, hvor tegnestuen holder til med egen indgang, har jeg fjernet nogle loftsplader op til bjælkerne. Og så har de rå vægge fået hydraulisk kalkmørtel, som kan ånde og giver rummet karakter af værksted. Derfor kalder jeg også tegnestuen Atelier Lise Juel, da den fungerer som arkitektonisk værksted.

Jeg ser afslappet på renoveringen og har det godt med at prioritere og udsætte nogle forandringer, jeg måske kan foretage i fremtiden. Sådan er jeg jo vant til at gå på kompromis, når jeg arbejder for bygherrer. Et håndværkertilbud ville jeg aldrig have valgt, fordi jeg ved, hvor mange penge, man skal kaste efter sådan et. Desuden har jeg rigeligt med byggepladser i mit arbejdsliv.«

Foto: Jan Ove Kristensen.

Det har været vigtigt for Lise Juel at få tegnestuen i orden først. Her er loftsplader fjernet og murene renoveret med hydraulisk kalkmørtel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen JAN OVE KRIST.

Skorstenen står fritlagt og lidt skråt ved trappen gennem etagerne til reposen og de to værelser på første sal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen .

Hvorfor bor du med netop de møbler?

»Huset er indrettet med en del arvestykker fra mine bedsteforældre på begge sider. Det signalerer nogle blivende værdier og minder om tiden med ens nære. De møbler består også om 50 år – modsat en del nye køb. Selvfølgelig finjusterer jeg og har også de hvide Charles Eames-stole i køkkenet og på tegnestuen. Men jeg prioriterer, hvad der er væsentligt. Møbler skal også være meningsfulde for en på det åndelige plan, for ikke kun æstetikken betyder noget. Det lærer jeg mine studerende i forhold til byggeri.

Der er også sociale værdier og andre dimensioner, som giver en smuk ramme om et familieliv. Jeg udnytter gerne steder i bygningen, som inviterer til det. For eksempel med krydsfinerhylder af birk i en niche ved køkkenet og nogle selvdesignede lukkere på skabene. Men ellers lever jeg med det, der er. Som de lyserøde kakler over køkkenbordet. Dem ville jeg ikke have valgt, men de er faktisk ret flotte. Det bedste ved huset er nok, at der kommer lys ind fra alle sider, og at de lysindfald giver balance.«

Foto: Jan Ove Kristensen.

En del af husets oprindelige ydermur ses i vindfanget, som blev bygget, da hus og anneks smeltede sammen for ti år siden. Det antikke spejl er arvet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen .

Badeværelset blev indrettet af de tidligere ejere med sandstensfliser og sanitet fra Les Campagnoles. I stedet for bruseforhæng har Lise Juel brugt en bane bobleplast. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Hvordan har du det med gør-det-selv?

»Et så gammelt hus skal løbende vedligeholdes, og det kan jeg lide at gøre selv. Klippe hæk, mure og sætte mig ind i fortidens teknikker. Som hvordan sprækker i bindingsværket fores med fæhår fra køer og heste og males over med tjære. Sådan nogle færdigheder er jeg interesseret i at sætte mig ind i. Jeg er vant til at komme i et gammelt, primitivt familiesommerhus med simpel vedligeholdelse og respektere, hvordan huset trives bedst. Der SKAL være udfordringer i hus og have og ikke kun problemfrie fornøjelser og biografbesøg. Manuelt arbejde frisætter en masse kreativ energi og muligheder for at blive klogere på og udføre forskellige typer håndværk. Det er på en måde et mysterium, man får forærende for at finde en løsning. På den måde faldt jeg for huset og har i sinde at respektere dets oprindelige ånd.«