Her er den store letlæste arkitekturbog, der fortæller om de gode viljers årti
Letlæst og læseværdig coffee table-bog fokuserer på det almindelige dagligliv og det almindelige bolig- og institutionsbyggeri i de tumultariske 1960ere. Det var de gode viljers årti. Det er ofte de skæve arkitekturhistorier i de tumultariske 1960er-Danmark, der fremhæves. Men det meste af byggeriet var praktiske huse og institutioner tænkt til såkaldt almindelige danske – og til udbygningen af velfærdsstaten.
