Ganni hylder København med ny pop-up-shop

Godt nyt til alle Ganni-fans. Nu kan du får fingrene i mærkets sager fra en hel ny limited edition-kollektion, som er dedikeret til hovedstaden. Psst.. der er både tøj, keramik og accessories i kollektionen.

Modeugen er skudt i gang, og det skal fejres. Derfor har Ganni valgt at lave en limited edition-kollektion som en hyldest til København, som popper op torsdag 1. februar på adressen Store Regnegade midt i København.

I butikken kan man bl.a. købe souvenirs, dedikeret til hovedstaden så som plakater, krus, og nøgleringe. Derudover er der fint håndmalet keramik med københavnske-illustrationer, hårelastikker, tørklæder, strømper og meget andet.

Læs også: Chanel er klar til at åbne butik på Kongens Nytorv

Men der er også en lille limited edition-kollektion skabt med København som inspiration og dermed er farverne selvfølgelig røde og hvide. Kollektionen består bl.a. af T-shirts, sweatshirts, striktrøjer, slå-om kjoler, nederdele og badetøj.

Flere af T-shirtsene har billeder påtrykt fra København og priserne ligger fra 499 til 699 kroner.

Læs også: Guide: 8 ting du kan lave under den københavnske modeuge

Man finder pop up-butikken i Gannis flagskibsbutik på Store Regnegade 12 i København K.

Senere kan man også købe tøjkollektionen på Ganni.com, det skriver Costume.dk.

Foto: Gita Femhøj.


Hvad: Ganni pop-up-shop
Hvor: Store Regnegade 12, København K
Hvornår: 1. til 3. februar 2018