Fiolstræde - shoppingguide

Fiolstrædeskilt Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Lüthcke
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Børnetøjsindkøb i afslappet atmosfære

Tut & Bissen
Børnetøjsbutikken for de 0-14 årige har et kæmpeudvalg af det gode og ikke alt for dyre tøjmærke Wheat. Læg dertil enkle hvide børnemøbler fra Oliver Furniture, prinsessebøger, babysutsko og bamselegehuse. Da børnene tit er med på indkøb, hersker der en afslappet stemning med legehjørne, tumlende børn og ivrigt snakkende forældre, der tager imod råd fra det kyndige personale.

Økologi til baby, barn og dig...

Sungifu
Norske Ingvild har arbejdet som miljø- og økologikonsulent i en årrække, og har nu åbnet butik med et sikkert og æstetisk udvalg af bæredygtigt og/eller økologisk børne- og babytøj, sengetøj, hudpleje og meget mere.

Sportskultur og specielle sneakers

Nike
Nike er kommet til København! Et sikkert mekka for sneakerfreaks og stilbevidste sportsfolk. Butikken er en såkaldt sports culture butik, dvs. ingen fodboldtrøjer, løbesko og knæbeskyttere, kun lækkert sportstøj og -tilbehør, der gør dig toptjekket i fritiden. Og personalet skulle efter sigende være håndplukket , så de alle og én ånder og lever for mærket.

Svensk comfort-design, planter og boligtekstiler

Gudrun Sjödén
Det svenske modefirma startede helt tilbage i 70erne, og har siden vokset sig stort på sit miks af behageligt tøj til voksne kvinder, kun i naturmaterialer forstås, og altsammen i eget design.

Toner og musiktrends fra Island

12 Tónar
Islandsk pladeforretning med afslappet hyggestemning og selvfølgelig masser af islandsk musik på hylderne: fra de store som Björk og Sigur Rós til "home recordings" fra lovende unge kunstnere.