Et arkitekttegnet Klondyke på Amager

Henning Larsen vandt konkurrencen om det nye Vejlands Kvarter. Tæt på naturen – og motorvejen.

De gyldne visualiseringer, der ligner noget fra en religiøs pamflet, fremmaner en natur, som nok mest findes i forslagsstillernes fantasi. Rendering: Henning Larsen Fold sammen
Læs mere

Efter al balladen med Ørestad Fælled og frøerne og naturen og de mange protester blev Københavns Kommune og By & Havn i foråret enige om at flytte den planlagte bebyggelse til området lige nord for Vejlands Allé – over for Bella Center. Der blev indbudt til konkurrence med et program , der i høj grad lyttede til de mange protesterende stemmer. Borgermøder blev afholdt, misteltenen blev taget i ed og torsdag 5. december kunne By og Havn så afsløre team Henning Larsen som vindere af den meget følsomme konkurrence.

»Der er noget postuleret ved præsentationens romantiske billeder af dét åbne landskab, den yndige træby skal ligge i, når vi nu allesammen ved, at grunden, Fælledby skal ligge på ikke er på heden i midtjylland, men klos op ad den motorvejsagtige Vejlands Alle...«


Med offentliggørelsen er det tydeligt, at By og Havn ønsker nye boller på suppen. Ud over al balladen om frøerne har den oprindelige Ørestad med højbane, højhuse og storcenter længe været udsat for kritik. Siden er Arenakvarteret kommet til med rækkehuse og grønne kiler og nu – nu – tager man så skridtet fuldt ud og præmierer en plan, der i essensen er en slags arkitekttegnet Klondyke og utopia i en samlet, smuk pakke.

Et gyldent arkadien

Henning Larsen og Moe som står bag vinderforslaget med det hyggelige navn Fælledby har gjort sig umage med at leve op til konkurrencens krav om en naturnær og bæredygtig (træ)bydel. Og lad det være sagt med det samme: Det er en smuk vision og klart det bedste forslag af de fem, der deltog i konkurrencen – hvis det altså vel at mærke havde ligget i rigtig natur. Der er noget postuleret ved præsentationens romantiske billeder af det åbne landskab, den yndige træby skal ligge i, når vi nu allesammen ved, at grunden, Fælledby skal ligge på, ikke er på heden i Midtjylland, men klos op ad den motorvejsagtige Vejlands Allé, et langspyt fra det surrealistiske Bella Sky hotel og med gode gamle Lossepladsvej (der nu har skiftet navn til Artillerivej) mod vest. Den nærmest uspolerede natur, projektets illustrationer fremmaner, vil forblive en drøm i beboernes hoved - men det gør måske heller ikke noget.

Når dét forbehold er taget, er der dog mange gode grunde til at rose projektet, der genopliver den gode gamle engelske »garden city«- idé, der også for knap 100 år siden var en stor inspiration for danske arkitekter.

Den blomsteragtige struktur med tre mindre landsbyer er både naturnær, klar og etape-venlig. Den sydligste del ligger dog meget tæt på den store Vejlands Allé. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Larsen.

En moderne haveby

Ved at lægge bebyggelsen i nogle meget løse, blomsteragtige strukturer, der både har deres eget fælles »gadekærsområde« og henvender sig til det store sociale rum, der opstår mellem klyngerne, anviser vinderholdet en meget robust og etapevenlig måde at udvikle det nye kvarter på. Der vil dog være udfordringer med at definere offentligheds- og privathedsniveauer – der vil være både webergrill og trampoliner i den nye by.

Støjen fra Vejlands Allé vil også være et problem, og der er ikke noget i planen, der adresserer den. Hvis man bor i det yderste hus i den klynge, der ligger tættest på vejen, kræver det mere end en livlig fantasi at forestille sig, at man bor tæt på naturen.

Selve de viste bygninger er i høj grad skitser, men hvis det lykkes at lave noget »rigtig« arkitektur, den dag det hele skal bygges, kan Vejlands Kvarter blive et interessant eksperimentarium for nye bolig- og byggetyper.

Velkommen til Fælledby – referencerne til for eksempel Christiania er tydelige. Måske også i den lidt tågede virkelighedsopfattelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Larsen.

Forbindelse til virkeligheden

Så alt i alt er der meget at glædes over i vinderprojektet, hvis man tager jahatten på, men samtidig er der i hele den postulerede naturopfattelse og den fraværende erkendelse af bebyggelsens faktiske kontekst (motorvej! Ørestad! Metro!) også meget at være en smule bekymret over, når glæden ved de fine visualiseringer er fordampet.