Efter 400 år uden opmærksomhed er Nyborg Slot pludselig i stormens øje

Et slot, som stort set ingen uden for Nyborg har interesseret sig for siden middelalderen, er blevet centrum for en voldsom diskussion mellem museumsfolk, arkitekter, Slots- og Kulturstyrelsen, kommunen og diverse selvorganiserede grupper af rasende eksperter med eller uden tilknytning til projektet. Her er en rapport fra frontlinjen.

Fra torvet vil man ikke længere kunne se den gamle slotslænge. Til gengæld bliver den lille rest af det oprindelige tårn forhøjet, så man igen kan forstå logikken bag slottets placering. Fold sammen
Læs mere

Der er historien, og der er Historien. Den med stort H. Der er fortællingen om fortiden, og så er der det, vi rent faktisk ved. Med huller og usikkerheder. Disse to udgaver af historien – den formidlende fortælling og den nøgne fortid – står for tiden stejlt over for hinanden i Nyborg. Slots- og Kulturstyrelsen gav 18. juni dispensation (til sig selv), og det store Nyborg Slot-projekt kan derfor fortsætte, medmindre der kommer klager. Og det gør der.

Et vigtigt slot

Nyborg Slot var i middelalderen et centralt slot i Danmark. Her blev holdt danehof, og på slottet underskrev Erik Klipping i 1282 sin håndfæstning. Her blev også det dokument, der var forudsætningen for Kalmarunionen, underskrevet af Margrethe 1.s søn, Oluf.

Omkring 250 år senere ville reformationskongen Christian III gøre Nyborg til rigets hovedstad. Han lagde store planer og gennemførte en del af dem med voldanlægget, borgen, byen og en stor turneringsplads umiddelbart over for slottet. Desværre var planerne knap realiserede, før magtens tyngdepunkt forskød sig til København. Frederik II syntes Øresund var vigtigere, og Nyborg gik i glemmebogen. For de fleste danskere var byen i nyere tid kun kendt for sin færgehavn – Fyborg Nervehavn, som vi kaldte den i min familie – et nødvendigt onde på den umådeligt lange tur mellem landsdelene.

Da slottet havde mistet sin strategiske betydning, blev Christian IIIs stolte borg efterhånden blot brugt som stenbrud, og i dag står kun vestfløjen – den såkaldte Kongefløj – tilbage. Og nogle få fundamenter, der viser det oprindelige slots udstrækning.

Fra syd vil den gamle vestfløj stadig være fuldt synlig. En ny mur opføres på de gamle fundamenter for at vise den lukkede slotsgård, anlægget engang var. Fold sammen
Læs mere
Foto: CUBO.

Historien om Nyborg

Da museumsfællesskabet Østfyns Museer blev dannet i 2009 og overtog ejerskabet til slottet fra nationalmuseet, blev alle med et klar over, at Nyborg rummer en vigtig historie. Historien om et slot, der skabte en by. Al trafik på tværs af Danmark gik gennem Nyborg, og fra slottet overvågede man trafikken på Storebælt. Samtidige kilder beretter om, at man fra slottets tårn kunne se helt til Rostock.

Imidlertid kunne den forkølede Kongefløj alene ikke fortælle historien om, dengang Nyborg var Danmarks centrum. Det gamle torv over for slottet lå hen som en trist parkeringsplads, og i det hele taget havde ikke ret mange udvist noget, der blot mindede om interesse for Nyborg Slot, i mere end 400 år.

En arkitektkonkurrence blev udskrevet, penge blev venligt doneret, og alt var på overfladen skønt. Imidlertid var vinderholdet CUBO, JaJa og VMBs visualiseringer knap blevet offentliggjort, før en storm rejste sig over projektet, der fra starten var tænkt som en moderne genfortælling.

»Man har ingen anelse om, hvordan det oprindelige tårn så ud. I dag står en sørgelig rest af tårnet tilbage – med en uklædelig hat af et tag, som på ingen måde er autentisk.«


Det nye projekt opføres på de gamle fundamenter og genskaber slotsgården. I kompositionen indgår også en ny formidlingsbygning, hvor det bliver muligt at fortælle alle de vigtige historier, slottet rummer. Den nye længe vil også give niveaufri adgang til den gamle Kongefløj og på mange måder gøre det nemmere for besøgende at forstå, hvilket anlæg Nyborg engang var. Endelig vælger opgraderings- og formidlingsprojektet at genskabe det gamle borgtårn. Man har ingen anelse om, hvordan det oprindelige tårn så ud. I dag står en sørgelig rest af tårnet tilbage – med en uklædelig hat af et tag, som på ingen måde er autentisk.

Slots- og Kulturstyrelsen er derfor gået med til at bygge et nyt tårn oven på det gamle – et tårn, der med en højde på 22 meter vil gøre det muligt igen at skue ud over Storebælt og dermed også fysisk at forstå, hvorfor det i middelalderen gav mening at placere kongerigets centrale fæstning lige her.

»Jeg har ikke noget imod den nye bygning rent arkitektonisk, men den vil nærmest skjule en tredjedel af det oprindelige slot. Den gør selve slotsbygningen til et appendix.«


Kritiske stemmer

Men her er det, at nogle af Danmarks største eksperter i kulturarv råber vagt i gevær. En af dem er tidligere museumsdirektør ved De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg og Amalienborg Niels-Knud Liebgott, der nu er medlem af foreningen Kultur & Arv, som har protesteret over projektet.

»Det foreslåede projekt er alt for voldsomt,« siger Liebgott med en hovedrysten.

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at Slots- og Kulturstyrelsen kunne tillade noget så voldsomt,« fortsætter han. »Jeg har ikke noget imod den nye bygning rent arkitektonisk, men den vil nærmest skjule en tredjedel af det oprindelige slot. Den gør selve slotsbygningen til et appendix,« siger han.

Projektets fortalere fremhæver, at det slot, man kan se i dag, på ingen måde er autentisk. Dels er det kun en enkelt fløj af Christian IIIs Nyborg Slot (Erik Klippings slot er for længst forsvundet), dels er det resultatet af et delvist gennemført restaureringsprojekt fra begyndelsen af det 20. århundrede ved Mogens Clemmensen. Der er altså ikke tale om en ændring af noget gammelt – snarere er det en videredigtning på en fortælling, tidligere tiders restaureringsfolk har sat i gang.

Det argument køber Liebgott ikke.

»Man har aldrig i nyere tid bygget på den måde direkte til og oven på det historiske, når man har restaureret,« siger han og uddyber: »Tænk på vikingeanlæggene for eksempel. Her har man ved Trelleborg opført en idé om et langhus UDEN for voldene – og et formidlingscenter endnu længere væk. Der er ingen grund til, at formidlingen af Nyborg Slots historie skal foregå i en bygning direkte oven på resterne af det oprindelige.«

Liebgott begræder også, at man allerede har fjernet de to længer fra 1800-tallet, der lå nord og syd for det historiske slot. »De var ikke middelalderlige, men de var med til at fortælle en historie om Nyborg som garnisonsby,« siger han.

Den nye formidlingsfløj bliver gårdanlæggets nordfløj. Herfra vil der være niveaufri adgang til den middelalderlige Kongefløj. Fold sammen
Læs mere
Foto: CUBO.

Kun en torso

Mads Falbe-Hansen, der er Projektchef i Slots- og Kulturstyrelsen, er ikke enig i kritikken. Han peger på, at slottet, som det står nu med kun én fløj ud af fire samt et halvt tårn, kan være svært at forstå, og tilmed er slottet fysisk svært tilgængeligt.

»Det vil øge forståelsen og styrke formidlingen af slottets historie, hvis man selv kan se og opleve det firfløjede anlæg med et fuldt vagttårn. Der er et stort potentiale gemt i Nyborg Slot, som vi mener kan forløses med dette projekt, som ikke bliver det i dag,« siger Mads Falbe-Hansen.

»Ideen med at genskabe ringmuren er stærk og samtidig forsvarlig i forhold til de eksisterende fredede bygninger og arkæologien i jorden. Man vil klart kunne adskille det gamle fra det tilføjede – og jeg er ikke i tvivl om, at oplevelsen af slottets sluttede form og dets placering i forhold til Storebælt vil blive en meget stærk oplevelse, der vil fortælle et stykke vigtig danmarkshistorie bedre, end nok så mange plancher kan gøre det.«

Fra starten af projektet har det været bagmændenes håb, at det kunne bringe Nyborg by på UNESCOs Verdenskulturarvsliste, men den drøm har foreløbig fået en ordentlig mavepuster, da den danske afdeling af ICOMOS (International Council of Munuments and Sites), som står for indstillingerne til Kulturministeriet, vendte tommelfingeren ned. De fandt, at Nyborg – også med det nye projekt – manglede den fornødne autenticitet til at komme på den fornemme liste.

Sådan vil hele projektet tage sig ud, når det er færdigt. Med en lukket borggård, et rigtigt tårn og med kontakten mellem slot og by genskabt. Fold sammen
Læs mere
Foto: CUBO.

Historier eller Historie?

Og det er der, projektet står i dag.

Slots- og Kulturstyrelsen har givet grønt lys (til sig selv), mens modstanderne håber, at deres protester vil få bagmændene (som blandt andet også er Slots- og Kulturstyrelsen) til at besinde sig. Historier eller Historie – det er den armlægning, der foregår – og om ikke andet er det i sig selv en god historie. Hvis projektet fortsætter, forventer man at kunne byde de første besøgende velkomne i 2023 – femhundredåret for Kalmarunionens endeligt.