Distortion får sin egen tøjkollektion

Bloggeren og iværksætteren bag Veras og det danske brand Pieces er gået sammen med festivalen Distortion om en lille kollektion inspireret af gademoden.

Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gadefesten Distortion har igennem årene vokset sig til at være Københavns største sommerfest. En fleredagsfestival hvor hele København, og gæster fra resten af landet, fester i gaderne, på broerne og pladser til internationale kunstnere.

En hip festival, som også kræver det helt rigtig outfit. Hvilket ikke er passeret forbi modebranchen.

Det betyder nu, at festivalen får sin helt egen tøjkollektion designet af det danske brand Pieces og blogger og iværksætter Rebecca Vera Stahnke, der også netop har åbnet butikken »Veras Copenhagen« - en bæredygtig byttekonceptbutik med lækkert vintagetøj.

Læs også: København har fået en ny bæredygtig tøjbutik

Rebecca Vera Stahnke, som samtidig er merchandisechef hos Distortion, udtaler om samarbejdet:

»Med min baggrund af seks års projektledelse hos Distortion, var det nærliggende for mig at skulle designe tøj til Distortions festglade publikum. Kollektionen tager inspiration fra moden i 90erne, og det sporty look som hersker i streetstyle under Distortion. Kollektionen omfavner også diversiteten i Distortions publikum, som forhåbentlig vil bidrage til det fantasti- ske fællesskab der finder sted både før, under og efter gadefesterne«.

Kollektionen er en limited edition merchandise-kollektion for byfestivalen, der bl.a. består af sweatshirts, T-shirts, rygsække, toppe og nederdele.

Læs også: Rebecca Vera vil give dit gamle tøj nyt liv

Tøjet bliver lanceret til en stor launchfesten onsdag den 4. maj fra kl. 17.00 til 20.00 i Veras Copenhagen på Vendersgade 17.

Festivaltøjet kan købes fra den 9. maj i Veras butik samt på verascopenhagen.dk og på Pieces.dk, og vil derudover blive solgt på gaden under Distortion og Distortion Ø fra den 1.-5. juni 2016.

Se billeder: Distortion væltede Nørrebro og Langebro i 2015

Alt overskuddet fra salget af festival kollektionen gå til oprydningsarbejdet efter festivalen.

Foto: d.