Dette foto har fået stjernearkitekten Bjarke Ingels i fedtefadet: »Det her ligner en dårlig undskyldning«

Arkitekten Bjarke Ingels bliver kritiseret efter møde med Brasiliens præsident. »Han bør tænke over, hvor han optræder, for han er ikke bare en arkitekt,« siger dansk kritiker.

Bjarke Ingels optræder på dette foto med Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro (nummer to fra venstre), samt Brasiliens minister for turisme, Marcelo Álvaro Antônio (til højre for Bjarke Ingels). Fold sammen
Læs mere
Foto: Marcos Correa/PR

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels fra BIG er kommet under fornyet pres i forbindelse med et besøg i Brasilien i januar, hvor formålet var at se på strategier for udviklingen af bæredygtig turisme i landet.

Senest er kritikken blevet rejst af Martin Keiding, chefredaktør på Arkitektforeningens fagblad Arkitekten. Det skete i radioprogrammet »Kulturen på P1«.

Under besøget i Brasilien blev Bjarke Ingels fotograferet sammen med den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, og både det og selve besøget har skabt grobund for debat.

Den brasilianske præsident har vakt opmærksomhed med en række yderliggående holdninger. Han taler for eksempel varmt om tortur, er imod homoægteskaber og har tidligere afvist, at klimaforandringerne er en realitet.

Fotoet i sig selv er ikke nyt. I slutningen af januar bragte britiske The Guardian en større artikel om netop Bjarke Ingels og billedet fra Brasilien og rejste debatten om, hvorvidt arkitekter generelt bør arbejde i lande, hvor eksempelvis minoriteter bliver undertrykt, og korruption er udbredt.

Martin Keiding, chefredaktør

»Det her ligner en dårlig undskyldning. Der er ikke ret mange arkitektfirmaer, der drager ud i verden for at indføre demokrati.«


I Berlingske har arkitekturskribent Holger Dahl tidligere taget temaet op i en kommentar. Her ser han også på Bjarke Ingels' besøg i Brasilien og peger på problematikken i »vestlige arkitekters rolle i forhold til verdens mange undertrykkende og ufrie regimer«.

»I en verden, hvor moralske argumenter styrer mere og mere i den offentlige debat, kan det blive svært for vores arkitektvirksomheder at blive ved med at hævde, at man kan have rene og beskidte hænder på samme tid,« lyder det fra Holger Dahl i kommentaren.

Ny kritik fra redaktør

Bjarke Ingels har selv reageret på kritikken af besøget i Brasilien i en skriftlig udtalelse, hvor han blandt andet skriver:

»At lave en liste over lande eller virksomheder, som BIG burde undgå at samarbejde med, er en forenkling af en kompleks verden. At opdele alt i to kategorier er hverken præcist eller rimeligt.«

»Jeg mener, vi har et stort ansvar, der følger med den kreative platform, som vi har skabt. Vi skal bruge den platform til at forandre verden til det bedre. Vi kan ikke forvente, at alle offentlige instanser står på linje med alle aspekter af vores tankegang, men vi kan sørge for, at vi kommer med de forandringer, vi gerne vil se i verden, gennem det arbejde vi laver,« skriver han videre.

»Et af hovedprincipperne i et demokrati er evnen til at sameksistere og samarbejde til trods for politiske forskelle,« skriver Bjarke Ingels.

Det argument køber Martin Keiding, chefredaktør på Arkitekten, ikke, fremførte han i »Kulturen på P1«.

Han mener, at Bjarke Ingels burde have tænkt sig bedre om, og at det havde været et stærkere signal at sende, hvis han havde sagt nej til at bygge for Bolsonaro i Brasilien. Han mener, at det ville skabe mere opmærksomhed med et nej. Martin Keiding peger på, at Ingels med sin position »bør tænke over, hvor han optræder, for han er ikke bare en arkitekt«.

Han mener heller ikke, at Bjarke Ingels idé om, at det indfører demokrati at bygge i Brasilien, holder vand.

»Et af hovedprincipperne i et demokrati er evnen til at sameksistere og samarbejde til trods for politiske forskelle,« skriver Bjarke Ingels i en udtalelse efter en rejse i Brasilien. Fold sammen
Læs mere
Foto: ETIENNE LAURENT.

»Det her ligner en dårlig undskyldning. Der er ikke ret mange arkitektfirmaer, der drager ud i verden for at indføre demokrati. Og det er jo også en dybt naiv forestilling, at det skulle have nogen som helst betydning. Giv mig et eksempel på et byggeri, der har indført demokrati i et ikke-demokratisk land. Det kan jeg ikke selv komme i tanke om,« siger Martin Keiding, ifølge dr.dk.

Han beskriver også, hvordan det er en ny problematik med etiske diskussioner i arkitektbranchen, da danske arkitekter som eksempelvis Henning Larsen og Jørn Utzon tidligere har bygget henholdsvis Indenrigsministeriet i Riyadh i Saudi-Arabien og parlamentsbygningen i Kuwait.