Designer bag københavnerbrand: »Jeg har været træt af den hidsige farve lige siden. Det var et dyrt fejlkøb«
Indehaver af interiørbrandet Cam Cam Copenhagen, Sara Camre, designer poetisk interiør. I sit eget hjem er sætter hun pris på naturlige materialer og klassikere. Dog blev hun hurtigt træt af den limefarvede Eames-stol.
Sara Camre er indehaver af interiør-brandet Cam Cam Copenhagen, der laver æstetisk og poetisk interiør primært til børn, men også til voksne. Hun bor i en totalrenoveret villa på kanten mellem Vanløse og Frederiksberg sammen med sin mand, Robert Warren Paulsen, der ligesom Sara oprindeligt var arkitekt, men nu også er indehaver af Cam Cam Copenhagen. De har i alt fire børn. Privat foto
Hver uge fortæller en design-connaisseur om sine tanker om indretning. I denne uge Sara Camre, der både bærer titlen designer og artkitekt.
Hvad er du optaget af for tiden? »Vi har lige købt nyt hus, som vi skal igang med at istandsætte fra A-Z, så der er mange valg, der skal træffes i forhold til nyt køkken, nye badeværelser og indretning.«
Før Sara Camre grundlagde Cam Cam Copenhagen, var hun arkitekt hos Henning Larsen. Hendes mand, Robert Warren Paulsen, er også arkitekt, og sammen har de tegnet deres nuværende hus, som er beklædt med træ udvendigt. PR
Hvilken retning går du i indretningsmæssigt? »Jeg går nok i en mere moden retning med solide materialer som natursten, egetræsgulve og indbyggede klædeskabe.«
Hvor finder du inspiration? »Alle mulige steder. Jeg finder for eksempel masser af inspiration på Instagram og Pinterest.«
Hvem har du et særligt godt øje til for tiden? »Jeg har et godt øje til kunstneren Trine Søndergaard, som laver de smukkeste fotografier med nogle lidt stille, introverte motiver, der rammer mig dybt. Jeg er også ret vild med Kvänums smukke indbyggede skabe og klassiske køkkener, og så er jeg brændt varm på nogle klassikere som Hans J. Wegners Y-stole og Vilhelm Lauritzens Radiohuspendler.«
Sara Camre har et godt øje til kunstneren Trine Søndergaard, der skaber fotoværker, der rører hende dybt. Her et værk fra udstilling på Kunstbygningen i Vrå. PR
Kvänums indbyggede skabe er Sara Camre vild med. PR
Sara Camres arkitektbaggrund fornægter sig ikke. Lige nu er hun brændt varm på Vilhelm Lauritzens Radiohuspendel fra Louis Poulsen, 4.150 kr. PR
Hvad vil aldrig komme ind i din bolig? »En Monet-plakat eller et møbel i imiteret læder.«
Hvad er det værste fejlkøb, du har gjort til din bolig? »En limefarvet Eames-stol, som jeg syntes var lige i øjet, lige da jeg købte den og i et år efterfølgende. Og så har jeg været træt af den hidsige farve lige siden. Det var et dyrt fejlkøb.«
Hvad er den hurtigste vej til forandring i boligen? »Tekstiler. For eksempel kan nye puder til sofaen hurtigt forandre udtrykket fuldstændigt.«
Den hurtigste vej til forandring i boligen er tekstiler. Pude fra Cam Cam Copenhagen, 499 kr. PR
Hvad er det næste, du vil købe til din bolig? »Det er nok nogle meget fine fliser fra Fired Earth til vores nye badeværelse.«
Det næste køb: Fliser fra Fired Earth til badeværelset. PR
Hvad er dit drømmekøb til din bolig? »En sofa fra Københavns Møbelsnedkeri, som desværre er alt for dyr.«
Drømmekøbet: KBH sofa fra Københavns Møbelsnedkeri. Pris på forespørgsel. PR