Danske designere havde ikke fidus til Bauhausskolen - i dag elsker vi møbler som Barcelonastolen

Bauhaus eksisterede kun i 14 år, men skolen har ikke desto mindre påvirket design og arkitektur verden over. I år er det 100-året for oprettelsen. Det markeres med en særudstilling på Designmuseum Danmark, der også fortæller, hvad danske arkitekter mente om den tyske designskole.

Mies van der Rohes »Barcelona-stolen« var eksponent for Bauhaus' designidealer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Designmuseum Danmark

Kører man en tur på Strandvejen, er der flere eksempler på, at den tyske Bauhausskole også har sat sine spor i Danmark - tag for eksempel Bellavue Teatret tegnet af Arne Jacobsen. Eller drik en kop te af Steltonkanden, som har fundet vej til et hav af danske hjem. For ikke at tale om Poul Kjærholms stol PK22, som også er inspireret af den minimalistiske tankegang, der kendetegnede Bauhaus.

Alt sammen møbler og arkitektur, som i dag har ikonstatus - men med til historien hører, at der i danske designkredste var modstand mod de nye tanker, som opstod for præcis 100 år siden.

Jubilæet har i den grad har sat Bauhaus på programmet i Tyskland, men også herhjemme, hvor udstillingen #itsalldesign på Designmuseum Danmark for første gang nogensinde fortæller historien om skolen, der ville ændre verden og gøre mennesket bedre gennem en ny tilgang til design, arkitektur og kunst, og som - selv om den kun eksisterede i 14 år - fik en enorm indflydelse i hele verden.

I værkstederne blev der blandt andet arbejdet med produktion af reklamer. Her i Dessau, 1926.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt fotograf. Kilde: Bibliothek der Friedrich-Ebert Stiftung.

Det startede i Weimar med den tyske arkitekt Walter Gropius, som i 1919 fik succes med at oprette en ny skole for design og arkitektur. Gropius var ansat som direktør for kunsthåndværkerskolen, og da den blev fusioneret med byens kunstakademi i 1919, genopstod den under navnet »Bauhaus«. I sit manifest for skolen skrev Gropius blandt andet: »Arkitekter, billedhuggere, malere, vi må alle tilbage til håndværket.«

Nostalgiske historiske referencer skulle erstattes af det, Gropius kaldte »ærlig« arkitektur og møbelkunst gennem rene, geometriske former, hvilket gjaldt, uanset om der var tale om tekander, møbler, bygninger, legetøj eller det grafiske udtryk på pengesedler. Ved at vende ryggen til traditionerne, mente Bauhaus-tænkerne, at de kunne skabe et nyt og fremsynet menneske, der var fri af de gamle klasseskel.

Herbert Bayer står bag dette stykke design til en multimedieudstilling i 1924. Estate Eckhard Neumann, Collection Freese. Fold sammen
Læs mere
Foto: © VG Bild-Kunst Bonn.

Det var både et brag af fantasi og talent – og en videreførelse af nogle traditioner fra den britiske Arts & Crafts-bevægelse. Hverdagen skulle være både smukkere og mere praktisk, men selvfølgelig ligne sin tid. Hvor Arts & Crafts havde været mønstrede blomstertapeter, som man kan se på Nivaagaards William Morris-udstilling, var Bauhaus-stilen inspireret af store landvindinger i tysk industri. Stole skulle da være formet af bøjede stålrør, tapetet skulle være ensfarvet og brugsgenstande geometriske. Men noget havde Arts & Crafts og Bauhaus til fælles: En insisteren på håndværkets betydning. På Bauhaus kaldte de sig ikke lærere og elever men mestre og lærlinge. Learning by doing var et grundlæggende pædagogisk princip.

For vildt for Weimar

De første år af skolens levetid blev der eksperimenteret med alt fra ukrudtssuppe til kropsøvelser, som skulle lære eleverne at tegne i mørke – kombineret med maskeballer og andre festligheder. Ikke overraskende mødte skolen visse steder modstand. I konservative kredse gik den efter sigende under navnet »Djævlens værksted«, og skepsissen i Weimar blev så stor, at Bauhaus i 1925 måtte forlade byen og rykke til Dessau.

En af de mange workshops i Dessau, 1926.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Weimar, Archiv der Moderne.

Her var borgmesteren på linje med de nye tanker, og han tilbød Walter Gropius økonomisk hjælp til at bygge og starte en skole i sin by. Her boede, levede og arbejdede eleverne, og det er her, man den dag i dag har mulighed for at lægge vejen forbi de fascinerende bygninger, som er på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Alle interesserede kan i dag besøge den gamle Bauhaus-bygning i Dessau, hvor Bauhaus havde sin storhedstid. Bygningen er i dag på UNESCOS liste over verdenskulturarv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bauhaus-Archiv, Berlin.

På stedets permanente udstilling kan man stadig få indblik i, hvordan Bauhaus i de vilde 1920ere udgjorde et helt univers, hvor der er tænkt over alt fra lysindfald til dørhåndtag – og hvor store kanoner som Ludwig Mies van der Rohe, Le Corbusier og Marianne Brandt står bag flere af møblerne.

Fotografi fra en instruktionsmanual, der viser, hvordan man skal bruge værktøj. Det er Thonet brothers, der er ved at bygge en stol i 1935. Collection Alexander von Vegesack, Domaine de Boisbuchet, www.boisbuchet.org Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt fotograf.

Malere, designere og arkitekter strømmede til fra nær og fjern i Europa for at være en del af den nye bevægelse. Enkelte også fra Danmark. Men i Danmark var der ikke den store begejstring for den tyske designrevolution. I Danmark bekender vi os ikke til revolutioner – heller ikke inden for design – men til evolution og bestandige forbedringer af de bestående, og det smitter også af på vores tilgang til design, fortæller udstilling- og samlingschef ved Designmuseum Danmark, Christian Holmsted Olesen.

»Vi har diskuteret en del i kuratorgruppen, hvad der faktisk adskiller tysk og dansk design. Tesen er som regel – og det er igen danskerne, der siger det – at dansk design er lidt mere forfinet. Dansk design er ikke revolutionært – vi har altid haft evolution i det politiske system, og det har vi også i design. Derfor forfiner vi de andres ideer,« siger Christian Holmsted Olesen.

Alt er design

Udstillingen #itsalldesign på Designmuseum Danmark er sammensat af Bundeskunsthalle Bonn og Vitra Designmuseum – sidstnævnte er bygget ved siden af Vitra-fabrikkerne i den lille tyske by Weil Am Rhein tæt ved grænsen til Schweiz.

Den rummer tegninger, plakater, underholdende småfilm, møbler og brugsgenstande og indirekte også den klassiske fortælling om, at genstandene var tænkt til såkaldt almindelige mennesker, men var så dyre at fremstille, at det alligevel blev i de velhavende hjem, de havnede. Ligesom William Morris og Arts & Crafts-bevægelsen.

Et rum er desuden tilegnet den danske tilgang til Bauhaus og beskriver både den skepsis og begejstring, de nye ideer fra Tyskland blev mødt med.

Poul Henningsen var naturligvis begejstret for møbler og lamper i stål og rene linjer, men han havde sine forbehold. Arkitektkollegaen og kampfællen Edvard Heiberg havde til gengæld været på Bauhausskolen og kom begejstret hjem og ville missionere for det moderne – funktionalistiske – arkitektur- og livssyn. Men tiden var ikke til det. Dansk industri var i modsætning til den tyske ikke til det på det tidspunkt.

Herhjemme havde vi tradition og vores egen lavmælte og moderate, praktiske, bedre byggeskik-funktionalisme. Til Verdensudstillingen i Barcelona i 1929 skabte Bauhaus-læreren Mies van der Rohe Barcelonastolen i stål. Danmark sendte derimod en fin stol i træ af Kaare Klint.

Kaare Klints bidrag til Verdensudstillingen viser, at dansk design var et andet sted end Bauhaus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Designmuseum Danmark.

Christian Holmsted Olesen, udstillings- og samlingschef ved Designmuseum Danmark

»Bauhaus blev regnet for den vigtigste eller grundlæggende designskole for modernismen, men allerede i 20erne afviste Kaare Klint Bauhausskolen, fordi han sagde, at man på Bauhaus smed barnet ud med badevandet, når man fornægtede traditionen.«


Begge stole indgår i Designmuseum Danmarks Bauhaus 100 år-jubilæumsudstilling. Barcelonastolen er blandt andet med, fordi den var et isoleret eksempel på, at Kunstindustrimuseet overhovedet erhvervede noget fra den tyske designrevolution, da den fandt sted. Kaare Klints røde stol fordi Klint simpelthen lagde retningslinjerne for den danske designmanual.

Mies van der Rohes »Barcelona-stolen« var eksponent for Bauhaus' designidealer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Designmuseum Danmark.

»Det siger alt om, hvor Danmark var i forhold til Tyskland på det her tidspunkt,« siger Christian Holmsted Olesen.

Farvehjulet er fra Weimar, 1921. Collection Vitra Design Museum  Fold sammen
Læs mere
Foto: © VG Bild-Kunst Bonn, 2015.

Først flere år senere – efter Anden Verdenskrig – begyndte ideerne fra Bauhaus at slå igennem i dansk design og dansk industri.

»Bauhaus blev regnet for den vigtigste eller grundlæggende designskole for modernismen, men allerede i 20erne afviste Kaare Klint Bauhausskolen, fordi han sagde, at man på Bauhaus smed barnet ud med badevandet, når man fornægtede traditionen. En af forklaringerne var også, at vi ikke var industrialiseret i Danmark. Vi var en håndværksnation, og det var først efter Anden Verdenskrig, at vi blev industrialiseret. Derefter kiggede man på Bauhaus og modernismen og det formsprog, som er udviklet der,« siger Christian Holmsted Olesen.

Ludwig Mies van der Rohes »arm chair MR 20/3« fra 1927. Collection Vitra Design Museum, © VG Bild-Kunst Bonn, 2015.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Bauhaus-Universität Weimar, Archiv der Moderne.

Sluttede i Berlin

Festen varede ikke ved. I 1932 lukkede skolen i Dessau efter pres fra nazisterne, der beskyldte Bauhausfolkene for at være utyske og samfundsnedbrydende – på det tidspunkt var Mies van der Rohe rektor for skolen, som genopstod for en kort bemærkning i Berlin. I 1933 lukkede skolen, men tankerne blev ført videre verden over – blandt andet fordi flere af skolens medlemmer emmigrerede til lande som USA og Israel, hvor ideerne blev ført videre.

Også i det mere skeptiske Danmark er senere designere og arkitekter som Poul Kjærholm, Arne Jacobsen og Poul Henningsen inspireret af den funktionalistiske tradition, der leder tilbage til Bauhaus. Det viser danske inslag i udstillingen, hvor eksempelvis B&Os Beolit og Stelton-kanden er med – sidstnævnte er udtænkt af Arne Jacobsen og videreført af Erik Magnussen. Det samme gælder arkitektur som Bellavista og Aarhus Universitet, der er tydeligt inspireret af Bauhaus' tilgang til bygninger, og som man også kan se på udstillingen.

Skrivebordslampe som udtrykker Bauhaus' designideal med rene linjer. Designet i 1923/1924. Fold sammen
Læs mere
Foto: © VG Bild-Kunst Bonn..

Også legetøjet skal underlægges nye former. Her er det Alma Siedhoff-Buscher, som står bag et »bloksæt« med 22 dele.  Fold sammen
Læs mere
Foto: © Naef, photo: Heiko Hillig.

Skulle man selv have en designer i maven, kan man efter at være blevet klogere på Bauhaus slå sig ned i det sidste rum, som Designmuseum Danmark har indrettet med inspiration fra Bauhausskolens kantine i Dessau. Her er basis for at farvelægge geometriske figurer med afsæt i den berømte skoles farvelære – eller måske selv tegne et møbel, der kan gå hen og blive en klassiker?