Byfornyelsen har ændret kvarteret markant: »Pænheden har heldigvis ikke taget overhånd«

Boligreportage: Margrethe Rasmussen, kostumedesigner på TV 2s »Badehotellet«, har boet i en syvværelses herskabslejlighed på Vesterbrogade siden 1986. Siden da har kvarteret ændret sig radikalt til det mindre snuskede og skæve. Det begyndte symbolsk med, at der kom lås på gadedøren.

I den ferskenfarvede stue står sofaerne midt i rummet, mens to chaiselonger findes i karnappen mod Vesterbrogade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen

Margrethe Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mike Kollöffel.

Hvordan kom du til at bo her?

»Jeg kom til København fra Fyn som 18-årig i 1972 og boede flere steder, før jeg flyttede i bofællesskab i en stor villa på Femte Juni Plads på Frederiksberg.

Siden boede jeg i lejlighed i et baghus ved Vesterbros Torv. Men min daværende kæreste var så heldig at få lejligheden her, fordi hans kammerats forældre ejede ejendommen. Nogle år efter flyttede han, og jeg blev i lejligheden.«

Ejendommen fra 1907 er ligesom kvarteret pænere, end da Margrethe Rasmussen flyttede ind for 33 år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Har du nogensinde tænkt på at flytte?

»Ja, ind i mellem. Og en dag bliver lejligheden nok også for stor og trapperne for svære at komme op ad. Hidtil har det været en fordel med den megen plads blandt andet til at have mit syværksted hjemme.

Det er da træls at skulle spørge om lov, hver gang man vil ændre noget. Før i tiden malede jeg selv de højloftede rum, men nu beder jeg om lov til at betale en maler med penge fra vedligeholdelseskontoen. Jeg føler, at jeg i tidens løb har malet det, jeg skulle!«

Den tunge skrivepult er fundet i en antikforretning i Ryesgade. På pulten står de to Robert-priser, Margrethe Rasmussen har modtaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Er der fordele ved at være lejer?

»Ja, selv om flere i tidens løb har sagt til mig, at det er penge ud af vinduet. Jeg føler, det trygt, at jeg kan sige lejligheden op med kort varsel. Det er en frihed ikke at skulle frygte det skrækscenarium, hvor man står med en bolig, der ikke kan sælges eller må sælges med tab. Den slags behøver jeg ikke bekymre mig om.«

De lidt ældre mannequinfigurer kalder Margrethe Rasmussen »min lille familie«. Hun har fået dem fra film og andre steder.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Hvordan har kvarteret ændret sig med årene?

»Det var helt anderledes for 33 år siden. Men sidst i 80erne blev her byfornyet, facader shinet op, baghuse væltet, og der kom lås på gadedøren, hvilket der ikke havde været tidligere.

Kostumer til film- og TV-produktioner og skræddersyet tøj til private kunder bliver til i systuen slået sammen af to rum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Før var det et jævnt kvarter med mange pakistaner- og tyrkerbutikker, som jeg elskede at købe farvestrålende stof eller grøntsager hos. Pakistanere og tyrkere bor her stadig, men nu er de blevet integrerede danskere, som går i dansk tøj og ikke behøver særlige tøjforretninger.

Foto: Jan Ove Kristensen.

Den ændring er sket gradvist, men tog fart efter årtusindskiftet. Før var her lidt skævt, sjovt og snusket. Nu bor her mange børnefamilier og færre ældre enker.

Kvarteret er blevet pænt, og det er der både tabt og vundet ved. Som her er nu, har pænheden ikke taget overhånd, for der er stadig impulser og karakter blandt andet ved Istedgade. Der bor stadig almindelige mennesker på Vesterbro.«

Hvordan kan du lide at bo?

»Jeg har altid været glad for vægfarver, som de store højloftede rum kan bære. Jeg tænkte nøje over farverne i den 15 meter lange serveringsgang mellem spisestue og køkken, hvor tjenestefolkene holdt til og benyttede køkkentrappen i gamle dage. Det er sjovt at lege med farver, og det påvirker en at gå fra en farve til en anden i rummene.

Det skal være en oplevelse at færdes i lejligheden. Og så kan jeg lide gamle møbler og ting, jeg har fundet og fået forærende. Inklusive spisestuestolene fra den gård i Kværndrup, hvor jeg voksede op.

Det betyder meget for mig, at ting har sjæl, historie og patina. Loppemarkeder kan jeg derimod ikke fordrage. Jeg går der kun, når jeg er fokuseret på at finde noget bestemt til »Badehotellet« som eksempelvis smykker.«

Den 15 meter lange serveringsgang er malet lys fersken og rust. På væggen hænger fotos fra rejser, blandt andet morgenmadsbilleder fra Sydamerika. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Spisestuen er malet i en grøn-blå nuance. Bordet er fra en udstilling i Brøndsalen og kom med nød og næppe ind. Stolene er fra den fædrene gård i Kværndrup på Fyn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Hvor stammer dine genstande fra?

»Når jeg får fri fra »Badehotellet« i november, syr jeg til mine private kunder, før jeg stikker af sted på en længere rejse hvert år. Jeg vil undslippe den danske vinter, indtil jeg skal begynde at arbejde igen til marts. Så sker det, at jeg har noget med hjem, blandt andet fotos, som jeg forstørrer og hænger op.

Jeg udfordrer mig selv på rejser, hvor jeg tager af sted alene med rygsæk og for eksempel vandrer. Jeg vælger ét land ad gangen for at lære det at kende. Især Sydamerika har jeg dyrket, fordi verdensdelen ikke er påvirket af og har en helt anden kultur end vores. Man har mere tid og mindre stress derovre. På den måde kommer jeg helt væk og kan koble af og møde nogle helt anderledes mennesker, som jeg heldigvis kan tale spansk med.«

Toilet og bad findes i to separate rum i hver sin stærke blå farve. Fold sammen
Læs mere

Går du op i bæredygtighed?

»Jeg har naturlig bæredygtighed og sparsommelighed med fra barndommen på landet. Jeg har generelt mine ting og møbler i mange år og ser ingen grund til at skifte dem ud, hvis de virker eller kan repareres. Ved at købe kvalitet er der også større sandsynlighed for, at ting holder i årevis.«

Soveværelset har filmplakat på væggen og et arvet spejl fra 1950erne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.
Bagest i lejligheden findes køkken med skakternet gulv og hverdagsspiseplads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.
Ejendommen har fået lidt af et løft, siden Margrethe Rasmussen flyttede ind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.