Byens nye luksushotel er »sprødt som en saltstang« - men navnet er en ommer

Københavnersnuden: Palle Suensons knivskarpe ørkenfort har fået glastagetage og udsigt. Måske der engang kommer en offentligt tilgængelig tagterrasse. Så vil jeg være blandt de første gæster.

Når man bevæger sig rundt om bygningen, er det imponerende, i hvor grad den ligner sig selv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom man tror, man kender København, er det fantastisk at stå her højt oppe i luften på en bygning lige ved siden af Knippelsbro. Få meter fra havnens blå vand og lige over for Børsen, Christiansborg, Nikolaj Kirke, Nationalbanken og alle de andre vildt fantastiske pejlemærker i byen.

Det er sensommer, det er varmt, og himlen er blå som Wedgwood-porcelæn. Det er København, det er Danmark, og udsigtsmæssigt bliver det ikke meget bedre end her på taget af det, der engang hed Ørkenfortet, men som i dag har fået det kønsløse navn NH-Collection Copenhagen.

En speciel transformation

Fra taget kan man se byen på en helt ny måde, og som ægte københavnersnude glæder jeg mig til den dag, NH-Collection beslutter sig for at anlægge en tagterrassebar heroppe.

Byens nyeste luksushotel er et meget specielt eksempel på det, der i arkitektverdenen hedder »transformation«, men som de fleste danskere ville kalde »ombygning«. Arkitema, som har stået for forandringen, har med nye materialer genskabt en bygning, der med sit stenhårde 1960er-udtryk altid har delt vandene i København.

»Burmeister & Wain's Administrationsbygning(Ørkenfortet) under opførelse ved Knippels Bro«, stod der i Berlingske Tidende i 1960, inden bygningen stod færdig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Pejstrup.

Ørkenfortet hedder bygningen egentlig, og mit store spørgsmål er, om ikke det ville have klædt hotellet bare at beholde det navn. For Ørkenfortet er det, bygningen har heddet, siden den stod færdig i 1962.

Oprindeligt var det et øgenavn, men i takt med, at københavnerne vænnede sig til den sprøde klods dér ved Knippelsbro, blev Ørkenfortet næsten et kælenavn.

Bygningen blev opført som kontorbygning til skibsværftet Burmeister & Wain, der i de år var en af byens allerstørste arbejdspladser. Skibene blev bygget ude på Refshaleøen, og herinde, tæt på Slotsholmen, skulle hovedsædet ligge.

Huset blev tegnet af den i dag næsten glemte Palle Suenson, som i sin tid var en af Danmarks travleste arkitekter.

Palle Suenson, hvis far var ingeniør (og professor) var på en måde født til at blive arkitekt. Han blev så, trods guldskeen i munden, faktisk en meget dygtig arkitekt med en stor og varieret produktion. Han havde endda tid til at være rektor for arkitektskolen mellem 1956 og 1965.

Familiens baggrund i det polytekniske kom ofte til udtryk i Suensons værker i en knastør, teknisk funderet, uromantisk modernisme. Suenson var ikke følsomt dirrende som Arne Jacobsen, men gik efter målet med en sans for det praktiske og enkle. Han har tegnet hovedkontorer til to af dansk industris ikoniske virksomheder: Til FLSmidth i Valby og altså til B&W her på Christianshavn.

Bærende søjler istedet for »gardinmur«

Ørkenfortet er et af de sidste store betonhuse i byen fra før elementbyggeriets tid. Al betonen er støbt på stedet, men udtrykket i bygningen er industrielt og sprødt som en saltstang, selvom det ikke er et såkaldt »curtain wall«-hus som for eksempel Jacobsens SAS Royal Hotel.

Ørkenfortet er en simpel, søjlebåren betonkasse med samme vinduestakt hele vejen rundt, placeret oven på en fæstningsagtig bastion. Så enkelt kan det tænkes. Det er udførelsen, der er svær. Og selvom Suenson ikke var nogen Arne, så fik han alligevel bygningen til at lykkes.

Det elegante ved Ørkenfortet var de tynde, tynde vinduessprosser, bastionens relief og hele kompositionens samlende fælles overflade. Mange hadede som sagt bygningen, men jeg har altid syntes godt om den, så enkel og så rolig der på kanten af havnen, lige ved siden af broen.

"Ørkenfortet" er blevet til Hotel "The Collection" Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Bygningens store held var og er, at den er så robust. Den er ikke proportioneret med den gyldne målepind, og derfor har den kunnet tåle at blive temmelig hårdhændet behandlet i den transformation, der nu har forvandlet den fra kontorbygning til hotel.

En hel glasetage er blevet sat oven på huset, og bastionen er blevet åbnet flere steder og har også fået en glaskasse oven på sig, så hotellets stueetage kunne få både restaurant og konferencefaciliteter.

Jeg har fulgt byggeprojektet på afstand gennem de senere år, og jeg har igen og igen vendt spørgsmålet om den ekstra etage i mit indre. Kan man overhovedet gøre sådan noget ved en ikonisk bygning? Og det mærkelige ved Ørkenfortet er, at ja, i dette tilfælde kan man faktisk godt.

Eneste minus er, at man har været nødt til at putte nogle matterede paneler øverst i glasmodulerne for at skjule tagkonstruktionen og al teknikken inde bagved. Det er et forsøg på at spejle den oprindelige bygnings brystninger, men det fungerer ikke rigtigt og virker mest af alt lidt billigt og lidt forstyrrende.

Når man kommer tættere på, kan man se, at hele bygningen har været udsat for mange tilsvarende justeringer. De massive betonblokke, der før udgjorde den tonstunge bastion, er nu hule og lavet af en meget lettere fiberbeton.

Det har været nødvendigt for at kunne lave de åbninger i basen, der skulle til, for at etagen kunne bruges til ankomst, til teknik, varelevering, fitnessområde og den slags praktikaliteter.

De oprindelige søjleinddækninger er også blevet erstattet med en lettere fiberbeton og de gamle bronzevinduer, der slet ikke kunne leve op til moderne isoleringskrav, er blevet erstattet med nogle isolerende, anodiserede aluminiumsvinduer med helt samme udtryk. Inde i bygningen er de gamle bronzetrapper blevet skiftet ud med nogle nye ståltrapper og en stor indre lysgård er blevet skabt.

Drinks og et navneskift

Når man bevæger sig rundt om bygningen, er det imponerende, i hvor høj grad den ligner sig selv, når man tænker på, hvor gennemgribende en forandring den har været igennem. Det er ganske godt gået af Arkitemas transformationsfolk.

Jeg havde glædet mig til at se glasetagen, men blev skuffet, da jeg opdagede, at den fungerer helt som de andre værelsesetager. Der er ingen ændret funktion bag det så radikalt ændrede udtryk. Jeg er et barn af »form følger funktion«-dogmet, og jeg synes, at kæden hopper lidt af projektet der.

Ørkenfortet er endnu en transformeret bygning, der er blevet til i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Den forskel, glasset udtrykker udadtil, findes ikke, når man kommer ind bag det, og det er en smule ærgerligt. Jeg blev dog i meget bedre humør, da jeg kom en etage højere op, helt op på taget, hvor der måske – måske – engang kommer en offentligt tilgængelig tagterrasse.

Når det sker, vil jeg være blandt de første gæster. Jeg vil udbringe en skål for Palle Suenson og i mit stille sind håbe, at hotellet vil skifte navn til Ørkenfortet.