Hvordan opstod ideen til ombygningen?

»Arkitekt Mads Windfeldt og min mand Lasse er ungdomsvenner. Derfor kom Mads til at stå for tegningerne til lejlighedens transformation. Vi boede først i underlejligheden. Da vi fik barn, overvejede vi at flytte i hus uden for byen. Samtidig satsede vi på en lejlighed under, over eller ved siden af, som kunne lægges sammen med den, vi allerede boede i, til en familiebolig. Så blev overlejligheden udbudt, og i januar flyttede vi til en lejet bolig, imens byggeriet stod på. I marts fik vi vores andet barn, og i april flyttede vi hjem igen.«