Boligreportage: »Vi blev i byen for at bruge tiden på børnene frem for transport«

Det er dejligt at bo i byen, selv om man skal gå på trapper til tredje sal med to små børn. Og så kan den transporttid, man sparer ved ikke at bo i forstæderne, bruges på børnene. Sådan lyder det fra Sabine Glatz Taulov, som bor med sin familie i to sammenlagte andelslejligheder på Østerbro.

Q8A7647.jpg
Sabine Glatz Taulov, 31, har boet otte år i København, hvor hun er advokat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen

Hvordan opstod ideen til ombygningen?

»Arkitekt Mads Windfeldt og min mand Lasse er ungdomsvenner. Derfor kom Mads til at stå for tegningerne til lejlighedens transformation. Vi boede først i underlejligheden. Da vi fik barn, overvejede vi at flytte i hus uden for byen. Samtidig satsede vi på en lejlighed under, over eller ved siden af, som kunne lægges sammen med den, vi allerede boede i, til en familiebolig. Så blev overlejligheden udbudt, og i januar flyttede vi til en lejet bolig, imens byggeriet stod på. I marts fik vi vores andet barn, og i april flyttede vi hjem igen.«

De oprindelige to lejligheder er forbundet med en fyrretræstrappe midt i boligen, hvor trappegangen er malet grøn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Sabine Glatz Taulov, 31, har boet otte år i København, hvor hun er advokat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

De oprindelige to lejligheder er forbundet med en fyrretræstrappe midt i boligen, hvor trappegangen er malet grøn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Hvad er særlig godt ved lejligheden?

»Før byggeriet havde vi set på en stor andelslejlighed ved Søerne. Udsigt til sø eller hav var et krav for mig, når jeg ikke længere har bjerge at se på. Men kort efter besluttede vi at blive i byen og bruge tiden på børnene frem for på transport. Som det er nu, har vi kort vej til vores arbejdspladser ved Rundetårn og på Islands Brygge. Det er blevet en flot løsning med værelser ovenpå og opholdsrum nedenunder. Vores mest brugte rum er køkken-alrummet slået sammen af tre rum og med udgang til den lukkede altan, hvor der er udsigt til den grønne baggård med legeplads. Det er dejligt at bo i byen, selv om man skal gå på trapper til tredje sal med to små børn.«

Køkkenet er blevet til ved sammenlægning af tre rum med elementer fra &SHUFL med Ikea-elementer indeni. Stolene er loppefund fra Sydsjælland, hvor familien har sommerhus. På væggen hænger en plakat med landskabet på Sabine Glatz Taulovs hjemegn i Niederösterreich. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Kan man se, at her bor en østriger?

»Egentlig ikke. I Østrig bor man med tunge træmøbler og mange stærke farver både indenfor og uden på husene. Jeg kan bedre lide den danske måde at bo på, både hvad angår farver og enkel møbelstil. Jeg har kun en østrigsk designet pude med betræk af uld med broderi og en plakat fra min hjemegn i Niederösterreich.«

På hylden står noder til den østrigske sang, der blev spillet i kirken ved parrets bryllup i 2016. Den broderede sofapude er en gave fra østrigske veninder, designet af David Fussenegger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.
På begge etager var der i forvejen etableret altaner lukket med glas mod gårdmiljøet. På gulvet er der træfliser. Møblerne her er også retro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Har I anskaffet nye møbler?

»Vi har brug for flere møbler, for vi har jo pludselig fået et dobbelt så stort hjem. Foreløbig har vi købt et TV! Vi er tilhængere af genbrug og at købe møbler på loppemarkeder blandt andet på Sydsjælland, hvor vi har sommerhus. Lasse overtog også et nedrivningsmodent hus fyldt med inventar tæt ved sommerhuset. Der fandt vi en ældre lænestol, som Lasses mor ombetrak i rødt, så den er så god som ny. I det gamle hus og på loppemarked har vi også fundet vaser, en stige, bord, billedrammer, lamper, spisebordsstole og en kommode. Retromøbler passer til det moderne udtryk, lejligheden har fået. Det er desuden hyggeligt at kigge på gamle ting, som fortæller en historie.«

Køkkenet er blevet til ved sammenlægning af tre rum med elementer fra &SHUFL med Ikea-elementer indeni. Stolene er loppefund fra Sydsjælland, hvor familien har sommerhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.

Er der flere planer på vej?

»Ja, vi satser på at få en ny og lidt kortere sofa. Desuden vil vi gerne kombinere, så der også er kontor med skrivebord i gæsteværelset. Og når den yngste vokser til, skal vi have indrettet et værelse til ham ovenpå.«

Køkkenet er blevet til ved sammenlægning af tre rum med elementer fra &SHUFL med Ikea-elementer indeni. Stolene er loppefund fra Sydsjælland, hvor familien har sommerhus. På væggen hænger en plakat med landskabet på Sabine Glatz Taulovs hjemegn i Niederösterreich. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Ove Kristensen.