Bjarke Ingels: »Gu gør vi meget godt, men vi har ikke nødvendigvis opfundet den dybe tallerken i Danmark«

Der hersker en form for æstetisk jantelov i København. Det mener Bjarke Ingels, der til gengæld elsker byens frizoner, hvor meget mere kan lade sig gøre. Onsdag er han aktuel med udstillingen »Formgivning«, som viser tegnestuen BIGs rejse – fra havnebad på Bryggen til en by på Mars.

Design og arkitektur handler ikke om pæn og grim, men om hvad er det for en verden, vi gerne vil give form til. Det mener Bjarke Ingels, som er aktuel med udstillingen Formgivning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Bjarke Ingels venter på os bag et par firkantede, sorte solbriller og med en kop kaffe i hånden. Han sidder godt tilbagelænet i det øverste hjørne i det, der ved første øjekast ligner en blanding mellem en farverig skulptur og et meget stort legemøbel. I hvert fald er nogle mindre eksemplarer af den menneskelige race i fuld gang med at bestige de store moduler, der er placeret et stenkast fra Øresund midt i den schweiziske ambassades smukke have.

»Er de dine alle tre,« spørger han imponeret manden, der forsøger at holde styr på de legesyge børn, der for alvor har taget Bjarke Ingels’ seneste stykke design til sig. Han nikker til den 44-årige arkitekt, der selv blev far til sønnen Darwin for et halvt år siden.

»The Puzzle House« hedder installationen, som Bjarke Ingels’ tegnestue, BIG, har designet i samarbejde med schweiziske HHF i forbindelse med festivalen 3 Days of Design. Når den er samlet, ligner den – som navnet antyder – et lille hus, men når den er skilt ad, er der en lang række muligheder for at sætte modulerne sammen på kryds og tværs. Eller for at skille dem ad og placere dem i en rundkreds som i et lille amfiteater. Det er netop dét, der skal ske inden for den næste time, når Bjarke Ingels i selskab med to andre arkitekter skal tale om arkitektur og design til et åbent arrangement.

Puzzle House hedder installationen, som Bjarke Ingels har været med til at skabe i forbindelse med festivalen 3DaysOf Design. Den kan samles på en række måder – fra at ligne et lille hus til at fungere som et amfiteater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Inden talken har han taget sig tid til at tale med Berlingske om København og om sin kommende udstilling »Formgivning«, der åbner 12. juni i en af det seneste års mest omdiskuterede bygninger: BLOX, tegnet af den hollandske stjernearkitekt Rem Koolhaas.

»Det er i sig selv opsigtsvækkende, at den bygning har kunnet vække så meget opsigt,« nævner Bjarke Ingels, der arbejdede med Koolhaas fra 1998-2001 og kalder ham »verdens nok mest betydningsfulde arkitekt lige nu«.

»Jeg cykler nogle gange gennem den (BLOX, red.), og jeg synes, det er en fed oplevelse. Hvis du sejler op og ned ad havnen, synes jeg, den falder godt ind i forhold til farverne. Så modstanden undrer mig. Men jeg tror helt klart, at når folk er begyndt at slappe lidt af, vil deres holdning ændre sig,« siger han om bygningen, der er blevet kaldt alt fra »kynisk« over »misfoster« til »egoistisk«.

Bjarke Ingels

»Min seks måneder gamle søn kommer nok ikke til at huske så meget, før han er to eller tre år. Han vil aldrig huske, at der var en tid, hvor man ikke kunne stå på ski på taget af et kraftværk i København.«


Fra havnen til pandaer

Det er 15 år siden, jeg senest talte med Bjarke Ingels. Dengang blev jeg inviteret til et pressemøde om en ny designkonkurrence, Index Design Awards, der handlede om at skabe design, der gør livet bedre for mennesker. Arrangøren opfordrede mig til at tale med »en ung arkitekt fuld af gode ideer«, som var til stede den dag, og som talte længe om alt det, design og arkitektur kan gøre for menneskeheden.
»Jo – jeg husker hele setuppet til det møde. Uffe Elbæk var også med. Kort tid efter blev jeg inviteret til hans 50 års fødselsdag. Det er jo virkelig mange år siden,« understreger Bjarke Ingels, der regner sig frem til, at det var i 2004.

Skægget har fået et par grå stænk siden dengang, hvor hans navn stadig var ukendt for de fleste, men i det store hele ligner han sig selv. Til gengæld er det næppe nogen overdrivelse at kalde det, han har bedrevet siden, en kometkarriere. Time Magazine har udråbt ham til at være blandt de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden, og enhver dansker med den mindste interesse for arkitektur, ved, hvem han er.

Hans tegnestue, Bjarke Ingels Group, (BIG), tæller i dag 550 medarbejdere og i alt 17 partnere fordelt på kontorer i København, New York, London og Barcelona og CVet tæller alt fra VM-bjerget og Superkilen i København til skyskrabere i New York som »Two World Trade Center« og boligbyggeriet »Courtscraper« - sidstnævnte kombinerer den klassiske danske boligkarré med et højhusbyggeri.

Via 57 West – eller Courtscraper – i New York kombinerer den klassiske danske karréstruktur med den amerikanske skyskraber. Fold sammen
Læs mere
Foto: BIG Iwan Baan.

Flere af ovennævnte projekter er med på den hidtil største udstilling om BIG, der som nævnt åbner på onsdag. Det er ikke en udstilling, der kronologisk gennemgår Bjarke Ingels virke. Gennem historiske nedslag vil han derimod vise gæsterne, hvordan verden er formet af menneskelige kræfter, og hvordan vi hele tiden er med til at forme fremtiden. Derfor hedder den »Formgivning«:

»Formgivning … hvis du lytter til ordet som dansker, tænker du måske »ja, whatever«, men det betyder jo at give form til det, som endnu ikke har fået form. At give form til fremtiden. Og mere konkret at give form til den verden, folk kunne tænke sig at bo og leve i i fremtiden. Det er det, vi gerne vil med udstillingen. At minde danskere og alle andre om, at design og arkitektur ikke bare handler om pæn og grim, om stil og smag. Det handler også om den vigtige samtale: »Hvad er det for en verden, vi gerne vil give form til?«.«

Han vender tilbage til ordet fremtid.

»Selv når vi ikke engang prøver, har vi faktisk så massiv indvirkning på jorden, at vi ændrer dens klima. Tænk på, hvad vi kan, hvis vi rent faktisk prøver på det. Vi har jo den her superpower som mennesker, at vi faktisk kan tilpasse os til forandringer – og at vi kan give form til fremtiden.«

Ski på kraftværket

Her, fra den farvestrålende installation – som også kan opleves på udstillingen, er der frit udsyn til en af Københavns bydele under transformation. Siloerne i Nordhavn glimter i solen, og i baggrunden tårner Amager Bakke, byens nye forbrændingsanlæg, der samtidig kommer til at fungere som blandt andet skibakke. Åbningsdatoen lader vente på sig – angiveligt på grund af tekniske udfordringer – men når den kommer, er der basis for at køre 100 meter nedad i fuld fart året rundt. Netop dette af BIGs byggerier understreger pointen om menneskets evne til at forme fremtiden, påpeger Bjarke Ingels.

Amager Bakke åbner først sidst på sommeren, men i vi i vinterferien kunne københavnerne teste den. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

»Vi er jo vant til, at kraftværker larmer og forurener, og de skal helst ligge så langt væk som muligt. Men det er ikke tilfældet her. Det er den reneste »waste energy powerplant« på planeten Jorden. Med andre ord et mirakel af moderne, miljøvenlig ingeniørkunst. Vi tænkte, at det ville være fantastisk at fejre det faktum og gøre det synligt for alle, at et kraftværk kunne være så rent, at der kan ligge en park på taget,« siger Bjarke Ingels, der for ni år siden gav sit bud på en nytænkning af det klassiske kraftværk.

»Det handler også om, hvordan vores opfattelse af byen kommer til at ændre dig. Min seks måneder gamle søn kommer nok ikke til at huske så meget, før han er to eller tre år. Han vil aldrig huske, at der var en tid, hvor man ikke kunne stå på ski på taget af et kraftværk i København. Så for ham og for hele hans generation er det deres udgangspunkt, og det er derfra, hvor de kommer med vilde ideer til deres fremtid.«

Under festivalen 3 Days of Designs var Bjarke Ingels en del af tiltaget Open Embassy, hvor den schweiziske ambassade fejrede design-forbindelsen mellem Danmark og Schweiz.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Det er tid til at kravle ned fra installationen, som skal skilles ad, inden næste arrangement.

»Nu har jeg jo også kaldt sønnike for Darwin – som en hyldest. Det lægger jo et vist pres på  ham,« griner Bjarke Ingels, mens vi søger mod vandet, hvor et par kajakroere nyder, at sommeren er over os.

Hedonistisk – og bæredygtig

Om den bliver så hed som sidste år, er et godt spørgsmål, men mange københavnere vil uden tvivl søge mod havnen, når temperaturen kravler opad. Måske til Islands Brygge, hvor BIG satte deres første aftryk i København med et badeanlæg, der blev så populært, at der i dag findes en hel stribe havnebade.
»Havnebadet var – ligesom skibakken er det – et eksempel på, at noget, som egentlig var usynligt, lige pludselig blev meget synligt. Altså at havnen var blevet så ren, at man kunne svømme i den. Det blev også et eksempel på det, vi kalder hedonistisk bæredygtighed. Altså, du har en by, hvor havnen er så ren, at du ikke behøver sidde i din bil i halvanden time for at komme op til Hornbæk. Du kan hoppe i vandet inde midt i byen. En ren havn er med andre ord ikke kun fed for fiskene – den er også fantastisk for de mennesker, der bor der. På samme måde er et rent kraftværk ikke kun fedt for fuglene, men også for de mennesker, der nu kan gå på vandreture og stå på ski på bygningen. Du kan også kalde det æstetisk bæredygtighed. Hvis du har det mindset, får du ret meget foræret,« siger Bjarke Ingels, som mener, at der lige nu hersker apati og handlingslammelse, når talen falder på de menneskeskabte klimaforandringer.

Med Havnebadet på Islands Brygge blev det for alvor synligt for københavnerne, at havnen var blevet ren nok til at bade i. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

»Hvis bæredygtighed kun er en snak om, at vi er nødt til at skrue ned og gå tilbage, som om at den livskvalitet, vi har opnået, var noget dårligt, er det svært at arbejde med. Det er den her protestantiske idé om at tage kolde brusebade om morgenen, selv om det sgu er meget rart at få et varmt brusebad. Så hvad med at sige, at en bæredygtig by er mere fornøjelig, mere rar og lækker at bo i?«

Få år efter, at københavnerne tog det første hovedspring i det nye badeanlæg, skød to andre BIG-byggerier op København – VM-husene, der fra luften ligner de to bogstaver, og 8-tallet. Ørestad, som siden er blevet udråbt til at være lidt af en byplanmæssig fiasko, var til gengæld det perfekte sted at udfolde sig som ung arkitekt med vilde ideer, fortæller Bjarke Ingels.

»Der var jo intet derude. Jeg tror nærmest, 8-tallet og VM-bjerget var de første byggerier. Der var ligesom en frizone og fornemmelsen af, at hvor der intet er, er alt muligt. Jeg er bombesikker på, at vi i dag hverken ville slippe afsted med 8-tallet og VM-husene. Nu er der kommet en masse regler,« siger Bjarke Ingels, der for alvor blev kendt i kølvandet på de to byggerier, der hurtigt røg på ind Visit Copenhagens liste over arkitektur, man skal opleve som turist.

»Historisk grimt« hovedkvarter

Bjarke Ingels er ikke bekymret for, om arkitekturen kan blive så ekstraordinær og anderledes – tidstypisk om man vil – at den faktisk mister sin relevans, og ingen gider se på det om 20 år. »Jeg tror på, at der findes en måde at bygge på, som holder for evigt. Og her tænker jeg ikke på materialer og heller ikke på, at byggeri ikke må skille sig ud. I 60erne og 70erne skabte vi bygninger så generiske, at de kunne være hvad som helst – bortset fra elsket. Så den eneste måde, vi kan få noget til at vare for evigt, er at inspirere mennesker til at tage vare på det – så de vil finde nye måder at bruge rammerne på – også om 100 år.«
Han mener ikke, at man kan tale om særlig BIG-stil.

»Vi laver bygninger, der er triangler, cirkler eller firkanter. Men vi vil gerne reservere friheden til at gøre noget i en specifik situation, hvis det er det, der er brug for. Det ville være forfærdeligt, hvis du kun kunne bygge en bestemt slags bygninger.«

Titlen som Danmarks arkitekt-darling og berømthed er dog ikke ensbetydende med, at træerne vokser ind i himlen. Årsregnskabet fra 2018 var ikke BIGs hidtil bedste, hvilket tegnestuen forklarer med en dyr studietur og et par aflyste projekter – men et mere lovende 2019.
I København har Bjarke Ingels heller ikke mødt lutter åbne arme. Tegningerne til BIGs nye hovedkontor i Nordhavn fik i februar en mildest talt kølig modtagelse i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg, hvor de konservatives Jakob Næsager gik så vidt som til at kalde visualiseringen af bygningen »historisk grim«. Andre partier satte spørgsmålstegn ved, om betonbyggeriet levede op til en række kriterier om bæredygtighed.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, det var et teknisk uheld. Vi havde faktisk tegnet projektet i samarbejde med kommunen i et år – og det var propfyldt af fede ting og indeholdt alt det, der var blevet efterspurgt, men politikerne havde ikke havde ikke fået nok information,« siger Bjarke Ingels, som blandt andet var blevet bedt om ikke at sende »forførende visualiseringer« af byggeriet.

Den konservative gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Jakob Næsager, kaldte udkastet til BIGs nye hovedsæde for »historisk grimt«. Fold sammen
Læs mere
Foto: BIG.

»Du kan ikke forvente at få en interessant og berigende diskussion, hvis ikke der er tilstrækkelig information. Så hvis folk er uinformerede, vil de føre uinformerede samtaler og komme med uinformerede synspunkter. Og det var lidt det, der skete. De fik noget mere information, og vi fik vi rettet op på den del. Arkitektur er jo en meget partikulær disciplin. Hvis du er en maler, kan du faktisk male et maleri, som du vil. Efterfølgende vil omverdenen forstå det eller ej. Når en bygning er bygget, taler den for sig selv – den fungerer, eller den fungerer ikke. Men før, den kan tale for sig selv, skal arkitekten tale for den og få den gennem alle de offentlige processer, funding og den slags.«

Bjarke Ingels

»København er på mange måder reglementeret af en form for æstetisk jantelov, som siger, at der ikke er noget, som må sprænge rammerne. Det hele skal passe ind og helst ikke hverken overskygge eller vise, at man kan gøre det anderledes end naboen«


»København er ikke New York«

Anderledes gik det med det 280 meter høje H.C. Andersen Adventure Tower, der efter planen også skulle ligge i Nordhavn ved Oceankaj og indeholde både ejerboliger, almene boliger, erhverv og forlystelsespark med afsæt i H.C. Andersens eventyr. I sidste måned besluttede et flertal i førnævnte udvalg imidlertid at stoppe lokalplanen, der var udgangspunktet for, at projektet kunne blive til virkelighed, og indtil videre er det sparket til hjørne. Som den konstituerede Teknik- og miljøborgmester, Karina Vestergård Madsen, udtrykte det i en pressemeddelelse: »København er ikke New York, og det er faktisk positivt. Vi kan godt have nogle høje bygninger, hvor det giver mening, men der er ingen grund til at bygge højt alene for højdens skyld.«

»Man kunne også sige: København er ikke Brande,« konstaterer Bjarke Ingels med henvisning til, at byrådet i den vestjyske by sidste år takkede ja til et tårn på hele 320 meter.

»Jeg synes, der var mange gode takter i udgangspunktet, og jeg synes også godt, at Nordhavn i højere grad kunne være være et af de områder, hvor man rent faktisk tør gøre tingene lidt anderledes.«
Netop den vanetænkning findes ikke mindst inden for diskussionen om højhuse i København, mener arkitekten.

»Det har altid undret mig, at det er det, folk går mest op i. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at tæthed – det at bringe mange mennesker sammen på samme sted – er det socialt og miljømæssige mest bæredygtige, man kan gøre. At bygge i højden er en del af dét. Bliver københavn en federe by af, at man laver en masse skyskrabere? Det gør den nok ikke. Men bliver København en federe by af, at man eksperimenterer,« spørger han retorisk.

»Det at komme med en arbitrær grænse, hvor man siger: Fem etager er godt – seks etager er godt. Syv? Naaaarh. Otte? Nej! 10? Forfærdeligt. 20? Hvad tror du, vi er? Det er jo også bare tosset. København er på mange måder reglementeret af en form for æstetisk jantelov, som siger, at der ikke er noget, som må sprænge rammerne. Det hele skal passe ind og helst ikke hverken overskygge eller vise, at man kan gøre det anderledes end naboen.«

BIG-byggerierne popper op i hele verden - her er det karakteristiske Vancouver House. Fold sammen
Læs mere
Foto: BIG.

Christianias egen logik

Man skal dog ikke tage fejl. For nok har Bjarke Ingels tilbragt størstedelen af de seneste år i New York, men når talen falder på København, er der masser af begejstring at spore. Selv bor han med sin forlovede – den spanske arkitekt Ruth Otero – og deres søn med kunstakademiets arkitektskole og Operahuset som naboer, når de altså er i landet. For lige så reguleret, han mener, at København kan virke, lige så fantastiske er undtagelserne fra reglerne.

»Vi har Christiania, hvor man har set igennem fingre med, at her er der nogle andre spilleregler. En anden form for governance, en anden kultur. Det er også her, vores seneste bygning, den nye Noma-restaurant, ligger. Det er blevet en lille landsby tegnet til René Redzepis måde at arbejde med byøkologi. Vi har taget hvert rum og lavet det om til en lille bygning forbundet af glas. Som René siger: Når du ikke bare får det hele fra fryseren eller køleskabet, er du nødt til at forstå vejret. Regner det i dag? Er det tåget i aften? Hvilke planter kan vi finde? Derfor er sæsonerne en total del af oplevelsen. Så hver gang, du bevæger dig fra et rum til et andet, går du faktisk ud i et mellemrum, hvor der er glas,« fortæller han begejstret om restauranten, der i aftes kunne løbe med endnu en omgang hæder – Berlingskes egen AOK-pris for »Byens Bedste Nye Byggeri«.

Det har ikke skortet på hæder til Noma 2.0., der netop modtaget AOK-prisen for Byens Bedste Nye Byggeri. Fold sammen
Læs mere
Foto: BIG.

»Den anden lomme er Tivoli,« fortsætter han.
»Midt inde i byen mellem Hovedbanegården og Københavns Rådhus har man den her oase, hvor alt på en eller anden måde kan lade sig gøre. Man må ovenikøbet gerne bygge tårne til forlystelser,« siger Bjarke Ingels, inden han nævner en tredje af byens frizoner, Zoologisk have, hvor BIGs pandanlæg åbnede i foråret.

»Her hersker også undtagelsestilstand, fordi Zoologisk have er tegnet til andre livsformer end bare menneskenes. Man kan have forskellige meninger om zoologiske haver, men personligt tror jeg meget på ideen om, at det er noget helt andet at se dyr i virkeligheden end i fjernsynet eller på internettet. Når du har set en elefant og fornemmet dens hjerteslag og dens viften med ørerne, giver det en helt anderledes empatisk kobling og indlevelse. Eller en panda for den sags skyld.«

Ud over danske projekter kommer udstillingen »Formgivning« til at vise udvalgte byggerier fra udlandet. Men hvem siger, at vores planet er grænsen? En simuleret by på Mars finder også vej til Dansk Arkitektur Center i løbet af de næste dage. Under navnet »Mars Science City« har BIG designet en by, som den kunne se ud, hvis scenariet om at rykke ud i rummet bliver en realitet. Den kommer til at ligge i den arabiske ørken.

Med Marsby-projektet sigter Dubais ledere efter at opbygge og udvikle den første beboelse af Mars. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dubais pressekontor.

»En dag i en ikke så fjern fremtid, kommer vi jo til at bebo den røde planet,« siger Bjarke Ingels, der også håber, at udstillingen vil vise, at vi kan lære meget af udlandet.

»Gu gør vi mange ting rigtigt, og det har jeg også kunnet tage med, når jeg rejser ud, men ligeså vigtigt er det, at vi, når vi tager ud, værdsætter, at de andre gør noget, der ikke er helt dumt. Vi har ikke nødvendigvis opfundet den dybe tallerken i Danmark.«

  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.