BIG trouble – eller bare new normal?

Balladen om Bjarke Ingels’ besøg hos Brasiliens præsident Bolsonaro viser, at ingen går fri, når forargelsens storme rejser sig.

Fra en totalovervåget firmaby til Toyota, over økoturisme i Brasilien til en masterplan for hele kloden. Der er ingen grænser for Bjarke Ingels – eller er der? Fold sammen
Læs mere
Foto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix

Et møde med den brasilianske præsident Bolsonaro har medført et mindre blæsevejr af kritik mod den normalt fuldstændig stormsikre Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG. Kan nogen, der er så rigtige og så gode og så kreative som Ingels og hans flok, virkelig mødes med en homofob klimabenægter som Bolsonaro?

Er BIGs afvisning af ethvert problem i den forbindelse faktisk første tegn på afslutningen af kong Bjarkes regeringstid? Eller har vi tværtimod at gøre med et ærligt forsøg på at ændre verden med arkitektur?

Et overraskende stormvejr

At uvejret kommer bag på BIG, er meget tydeligt. I The Guardian, som først fik fat i historien, forsvarer Bjarke Ingels BIGs arbejde, både i Brasilien og i Saudi-Arabien, med det argument, at deres mulighed for at forbedre verden bliver større, præcis når de arbejder der, hvor problemerne er.

Bjarke Ingels optræder på dette foto med Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro (nummer to fra venstre), samt Brasiliens minister for turisme, Marcelo Álvaro Antônio (til højre for Bjarke Ingels). Fold sammen
Læs mere
Foto: Marcos Correa/PR.

Det argument ser dog ud til at være utilstrækkeligt i en verden, hvor moralske positioner i stigende grad både forlanges og promoveres af stort set alle virksomheder. Og især kunne BIG konstatere, at deres rolle som Instagram-generationens yndlingsarkitekter også har en bagside: Samme uge som Bolsonaro-historien bredte sig ud over verdens digitale platforme, annoncerede den meget hypede kontor-startup WeWork, at man havde afbrudt samarbejdet med Ingels, der ellers i to år har haft status af chefdesigner for firmaet.

WeWork ville ikke kommentere beslutningen, og det er uklart, om den har noget med Bolsonaro-gate at gøre, men i hvert fald var det tydeligt på Twitter i dagene efter, at noget af BIG-magien var forsvundet. »Bræk-fremkaldende,« skrev en Twitterbruger, og det er bestemt ikke ord, de normalt så populære Bigstere er vante til at høre.

»Lige meget hvor skøre ideerne var, lige meget hvor dristigt tankerne blev tænkt, var den store offentlighed altid klar med kram, klapsalver og flag.«


Arkitekter på udebane

Ingels stillede da også op for DR1 og uddybede sin position:

»Jeg er ikke politiker og har heller ingen interesse i at stille op«, sagde han til DR og fortsatte: »Jeg er arkitekt og har muligheden for at give form til den fremtid, jeg godt selv vil bo i og ønsker, at andre bor i. Det er en konstant proces, som man tager ét skridt ad gangen.«

Et andet arkitektfirma, Henning Larsen Architects, har lavet adskillige projekter i Saudi-Arabien og andre diktaturstater, og på spørgsmålet om, hvor man kan og vil arbejde som arkitekt, svarer firmaets administrerende direktør, Mette Kynne Frandsen:

»Vi vurderer altid de enkelte projekter og situationen i hvert enkelt land, og vi følger naturligvis både Dansk Industris og Udenrigsministeriets anbefalinger. På samme måde er vi medlem af FNs Global Compact og er stærkt engagerede i at fremme og sikre principperne i forhold til virksomhedens arbejde med samfundsansvar. I og med at vores projekter ofte handler om at skabe bedre vilkår for lokalsamfund i form af institutioner, kulturbygninger med mere, mener vi dog også, at det er vigtigt, at vi omfavner et bredt udsnit af lande for netop at fremme udviklingen.«

Klapsalver og flag

Selv om også BIG arbejder over hele kloden, har den meget populære tegnestue ikke tidligere mødt den form for mediemodgang, som Bolsonaro-affæren har demonstreret:

Ingels og hans tegnestue har siden deres gennembrud for knap 15 år siden stort set kunnet gå på vandet. Lige meget hvor skøre ideerne var, lige meget hvor dristigt tankerne blev tænkt, var den store offentlighed altid klar med kram, klapsalver og flag. Ingels’ fantastiske evner som kommunikator foldede sig stort set øjeblikkeligt ud, så snart han ramte medierne, og hans helt atypiske veltalenhed i kombination med den drengede, rastløse pågåenhed i hans udstråling gjorde både ham og BIG til mediedarlings overalt på kloden i løbet af et par år.

Og der var da også meget at juble over: BIG var vitterligt ikke blot et frisk pust, men snarere et sandt stormvejr over den danske arkitektbranche. Ottetallet, Søfartsmuseet i Helsingør, West 57th Street i New York, Pandaanlægget i Zoo, Amager Bakke – og sådan kunne man blive ved. Tilsyneladende kunne Bjarke Ingels ikke gøre noget galt. Det officielle Danmark, ja, hele verden, stod nærmest i kø for at overdænge ham med hædersbevisninger.

Problemet med at sige nej

Imidlertid er det, som om de senere år har vist tegn på, at heller ikke BIGs træer vokser ind i himlen. I 2019 skete det helt usædvanlige, at Københavns Kommune sagde nej til hele to (måske faktisk tre) BIG-projekter. Først var der problemet med tegnestuens nye hovedkvarter yderst på spidsen af Redmolen i Nordhavn. Selv om projektet på alle måder følger lokalplanen, og selv om det egentlig ikke er Teknik- og Miljøudvalgets opgave at være smagsdommere, så vendte udvalget tommelfingeren nedad, da BIGs hovedkvarter var til behandling.

»Historisk grimt,« lød et af skudsmålene. »For meget beton,« lød et andet. Begivenheden var næsten larmende i sin usædvanlighed. Var det barnestemmen fra »Kejserens nye klæder«, vi hørte her? Eller var politikerne bare på udebane? En stor debat blussede øjeblikkeligt op, og selveste overborgmester Frank Jensen meldte sig på banen med en kommentar om, at det ikke er politikernes opgave at være smagsdommere.

BIG fik fremstillet nogle nye, grønnere visualiseringer, som i kombination med en gang generel mediemassage fik udvalget til at skifte mening, og i marts 2019 blev det reviderede forslag godkendt. Men hovedkvartersprojektet var ikke det eneste. I maj måned sagde borgerrepræsentationen også nej til et overdrevet og ikke særlig gennemtænkt forslag om at bygge et 280 meter højt H.C. Andersen Adventure Tower i Nordhavn. BIG stod med store bogstaver på prospektmaterialet, men ud over at lægge navn til projektet havde de tilsyneladende ikke tegnet noget særligt på det. Det irriterende overfladiske spekulationsprojekt pegede for første gang på den udfordring, der nu er kommet til BIG som et direkte resultat af berømmelsen: Problemet med at sige nej.

Pressefoto af det 70 meter høje hotel, som BIG præsenterede sammen med Tivoli. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tivoli.

Forargelsens spredehagl

H.C. Andersen Adventure Tower var måske en åndsbollet idé og et stykke name-dropping, som borgerrepræsentationen heldigvis ikke faldt for, men senere på sommeren medvirkede BIG til et lignende, om end noget mere lødigt, projekt, da BIG-partnerne Ingels og Zahle præsenterede en pandekagestabel af et hotelprojekt til Tivoli. Projektet var meget nødtørftigt formgivet og virkede mest af alt som et symptom på det, der efterhånden er blevet en standardfinte i ejendomsbranchen: at man nemmere får et projekt forbi et kritisk rådhus, hvis man har BIG på holdet.

Indtil videre har BIG gladeligt leget med på spøgefuldhederne, lige meget om det har været spekulationsprojekter i Nordhavn eller økoturisme i Brasilien, men Bolsonaro-kontroversen viser, at forargelsens spredehagl også kan ramme den normalt teflonbelagte Ingels. Et tegn på, at den moraliserende, forargelsesparate stemning, der for tiden gennemsyrer alt, også har ramt arkitekturen.