Anmeldelse: Byggeriets indmad virker som tøj, der strammer på en forkert måde

Oehlenschlægersgade Skoles nye bygning på Litauens Plads er trods pladsmangel et charmerende billedelement i byen.

Mansard-/kvistmotivet er sammen med de omvendte, overdimensionerede dannebrogsvinduer næsten postmodernistiske elementer. En hilsen til 1980erne, da Vesterbro var både nedslidt og fattigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

For 150 år siden gik udbygningen af Vesterbro i gang – og den gik hurtigt. København havde været lukket inde bag sine volde siden middelalderen, og da militæret opgav områderne uden for voldene, kunne byen vokse herud.

Vesterbro var allerede et levende område, som siden middelalderen havde været beboet af gøglere og taskenspillere, der tilbød de tilrejsende den sidste adspredelse før ankomsten til Kongens København.

»Det har ikke været nemt at få alle de mange krav til at gå op, og når man bevæger sig rundt i den nye bygning og den renoverede idrætsbygning, må man med hånden på hjertet sige, at det måske har været for svært.«


Enorm tæthed

I slutningen af det 19. århundrede var tilstrømningen af arbejdere til Vesterbro enorm. Kvarteret, der egentlig var startet som en luksusudgave af et brokvarter – langt fornemmere end Nørrebro – blev nu også vært for baggårde inde i baggårde, lukkede korridorlejligheder og familier, der boede syv mennesker i et kosteskab.

Tilstrømningen satte gang i kirkebyggeriet – og i skolebyggeriet. I kirkerne var der ofte bunkebryllupper med op til 40 brudepar på en enkelt eftermiddag, og når de mange par avlede børn, kom der et tilsvarende pres på skolerne.

En af de mange skoler, der blev bygget i kvarteret, var Oehlenschlægersgades Skole, der som navnet antyder lå og ligger i Oehlenschlægersgade.

Skolen blev tegnet i 1885 af Andreas Clemmensen, som i slutningen af 1800-tallet var en meget indflydelsesrig arkitekt. Andreas Clemmensen var far til Mogens Clemmensen og farfar til Ebbe Clemmensen, der selv blev arkitekt og professor, og som blandt andet har tegnet Kildeskovshallen og LO-skolen i Helsingør – men det er en anden historie.

Skolebygningen i Oehlenschlægersgade husede hundredvis af børn på et så lille område, at det i dag forekommer ubegribeligt. Senere gik Vesterbro i forfald, skolerne blev langsomt neddroslet og nedlagt (Gasværksvejens Skole lukkede i 1996).

Imidlertid kom de moderne tider til Vesterbro næsten samtidig med, at skolerne gav op. I slutningen af 90erne begyndte kvarterets optur, Gasværksvejens Skole genåbnede i 2006, og lige siden har der været gang i skolerne og de sociale aktiviteter på Vesterbro.

Gymnastiksalen på femte sal har en skøn udsigt til Litauens Plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Tre spor og 800 elever

Oehlenschlægersgades Skole (der blandt sine kvaliteter har, at den blot med sit navn lærer børnene at stave) var også nede at vende, men siden den store renovering af Litauens Plads i 2015-16 har også den været i fremgang.

Allerede i 2009 fik den et bølget mediatek hævet på stolper, og stort set lige siden har skolen og kommunen i fællesskab arbejdet på at skabe en renoveret og nybygget skole, der kan rumme tre spor og næsten 800 elever på det samme mikroskopiske fodaftryk, der har ligget der mellem Oehlenschlægersgade og Saxogade i over 100 år.

Projektet, der endte med at være det første af kommunens såkaldte TRUST-projekter, har sin første etape færdig nu: en ny organisering og nybygning af indskolingen og SFO-lokalerne til de mindste.

TRUST-samarbejdet er resultatet af et gigantisk kommunalt udbud af skoleprojekter for flere milliarder. En samlet totalentreprisepakke for alt skolebyggeri i fire år og altså en pænt stor kontrakt til vinderne.

Ideen om at udbyde så meget og i en samlet »tegn og byg«-pakke var ny, og mange frygtede, at der ville gå metervare i løsningerne, når først et strømlinet kæmpeteam havde vundet rammeopgaven.

Det er dog ikke sket, kan man konstatere, her fire år senere. Blandt andet fordi TRUST-konstellationen, der vandt udbuddet, inkluderede en idé om en »rugekasse« i deres designgruppe.

De lovede at invitere yngre tegnestuer med ind til at løse opgaverne for på den måde at få nogle af de så livgivende friske pust ind i de nye skolebygninger.

Projektet til Oehlenschlægersgades Skole er således tegnet i et samarbejde mellem Nøhr & Sigsgaard og Tegnestuen LOKAL, som er det unge indslag i gruppen, og lad det være sagt med det samme: Det har været et meget, meget kompliceret projekt.

Renoveringen af indskolingen omfatter en helt ny bygning, nedrivning af en eksisterende bygning, renoveringen af en eksisterende, bevaringsværdig idrætsbygning og sammenbygning af både nye og gamle bygninger så gulvhøjderne passer og går op. Og det hele naturligvis med niveaufri adgang og udstyret med elevator.

Det har ikke været nemt at få alle de mange krav til at gå op, og når man bevæger sig rundt i den nye bygning og den renoverede idrætsbygning, må man med hånden på hjertet sige, at det måske har været for svært.

Byggeriets indmad virker som tøj, der strammer på en forkert måde. Man støder hele tiden ind i steder, hvor man lige kunne ønske sig lidt mere højde, lidt mere plads eller bare lidt mere rumlig klarhed.

Dermed ikke være sagt, at bygningen er mislykket – slet ikke. Der er masser af elementer, der fungerer, og ideen med at flytte den nye gymnastiksal op i femte sals højde er både skøn og helt selvfølgelig. Problemet er bare, at alle de mange enkeltelementer aldrig finder sammen til en helhed. Presset fra hug en hæl og klip en tå-løsningerne tager på hver eneste etage en stor del af opmærksomheden.

Men børnene er glade for deres nye skole. En hurtig og helt uvidenskabelig brugerundersøgelse på Litauens Plads resulterede udelukkende i begejstrede smil, og det er da også udefra, bygningen gør det største indtryk.

Teglfacaden og skifertaget hænger fint sammen med den bevaringsværdige nabobygning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

En postmoderne facade

Den nye bygning er en standardbetonbygning med en skalmuret facade i røde »københavnertegl«. De unge mennesker fra LOKAL, der har haft meget med facadeudformningen at gøre, stod sidste år (sammen med Mangor & Nagel) for det berømmede Amaryllis Hus på Grønttorvet i Valby, og ligesom de gjorde der, arbejder de også på bygningen til Oehlenschlægersgades Skole med et velproportioneret og stofligt murstensrelief, der giver rytme til facaden og ubesværet knytter den til nabobygningens elaborerede skønvirkepræg.

På elegant vis har arkitekterne trukket taget over trappe- og teknikdelen af den nye bygning tilbage i en kip og på den måde fået et overdimensioneret mansardmotiv frem. Et synligt stejlt tag med skifer på som naboen og en synligt markeret forskel mellem den betjente og den betjenende del af huset. Det mansard-/kvistmotiv, der kommer frem ved det meget enkle taggreb, er bygningens pointe og store scoop. Et humoristisk overdrevent billedelement, der sammen med den højtliggende gymnastiksals omvendte dannebrogsvinduer leder tankerne tilbage til postmodernismen fra 1980erne.

Der er i det hele taget en »po-mo«-vibe over bygningen, der helt som i 1980erne blæser højt og flot på en sammenhæng mellem bygningens ydre og dens indre.

Sammenkoblingerne og den filtrede struktur, der åbner sig bag den diskret placerede indgangsdør, har intet udtryk i facaden. Det gør ikke noget, for den fungerer som et sjovt billede i byen, og lige her i det allertætteste hipster-Vesterbro er det for en gangs skyld godt nok.

Oehlenschlægersgade Skole – Indskoling
Saxogade 104A, 1663 Kbh V