50 år i Danmark: Find et hjem, der ikke indeholder mindst et møbel fra Ikea

I 1969 åbnede Ikea sit første varehus i Danmark, og det blev lidt af et tilløbsstykke – selv om designkritikerne ikke var lige begejstrede. I dag findes der næppe et dansk hjem, som ikke ejer et stykke boliginventar fra den svenske møbelkæde, der skabte en mere uformel tilgang til indretning.

Ballerup 1969: Nu kunne man selv fragte møblerne hjem – og samle dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ikea

Der findes de mennesker, som hellere tager frivilligt på arbejde en lørdag formiddag end at lægge vejen forbi Ikea med manden, konen, kæresten eller børnene. Og så er der dem, som kan bruge timer på at trawle flere etager med køkkener, børneværelser og soveværelser igennem – og som gerne afslutter udflugten med en omgang kødboller med kartoffelmos og tyttebærsyltetøj i restauranten.

Det krævede ikke nødvendigvis en stor bil at få de sammenklappelige møbler fragtet hjem fra det nye møbelhus i Ballerup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ikea.

Uanset hvilken kategori, man tilhører, er der ingen vej uden om Ikea – i hvert fald er det stort set umuligt at opdrive et dansk hjem, som ikke indeholder mindst en kop, en gaffel eller et andet stykke boliginventar fra det svenske møbelhus.

Vi har da også haft adskillige år til at vænne os til svenskernes design, som i dag synes lige så dansk som en legoklods – lige bortset fra, at møblerne bærer navne som Ivar, Kallax og Vesken. I år er det 50 år siden, at Ikeas grundlægger, Ingvar Kamprad, så mod syd og åbnede et varehus i Ballerup, hvor danskerne i hovedstadsområdet selv kunne hente møbler og samle dem  uden at blive ruineret. Åbningen i marts 1969, efter 25 år på det svenske marked, blev efter sigende så stort et tilløbsstykke, at den svenske møbelkæde løb tør for sherryglas og i smug måtte genbruge dem, fortæller Country Marketing & Communications Manager, Lena Gaarde.

»Før var man vant til, at hvis man skulle have et pænt skrivebord, fik man det ved en snedker eller en lille møbelforhandler, hvor prisen var en helt anden. Pludselig var man et sted, hvor man kunne få noget, der lignede, og man kunne få det med hjem med det samme til en pris, som de fleste havde råd til,« siger hun

Ikeas grundlægger, Ingvar Kamrad, stod selv ved kassen, da Ikea åbnede i 1969. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ikea.

Thomas Dickson, designer og forfatter

»Møblerne var ikke altid lige velproportionerede og veldesignede i forhold til i dag. Man brugte for eksempel folie i stedet for laminat på overfladerne på reoler og skabe, og møblerne kom ret hurtigt til at se slidte og trætte ud.«


Ikeas indtog på det danske marked skete på et tidspunkt, hvor der var flere boligtrends i spil. Klassiske designere som Hans J. Wegner og Børge Mogensen begyndte at få konkurrence fra nyere skud på stammen som Verner Panton og Nanna Ditzel. Sideløbende herskede der en mere folkelig tradition med at købe såkaldte stilmøbler, som var tunge, i mørkt træ og med udskæringer. Skulle det være rigtig billigt, var Daells Varehus en mulighed. Og så var der FDB-møbler, som bestod af gedigent dansk design til overkommelige priser, skabt af blandt andre prominente navne som Børge Mogensen og Mogens Koch.

»FDBs »møbler til folket« kunne godt være blevet det danske Ikea, hvis de havde tænkt deres business rigtigt, men det gjorde de desværre ikke. Priserne lå dog også noget højere end dem, Ikea kunne tilbyde,« siger Thomas Dickson, designer og forfatter til en række bøger om dansk design. Han beskriver Ikeas stil i 1969 som udtryk for et »halvmoderne« designbillede.

»Møblerne var meget lige op og ned, ingen dikkedarer og ret minimalistiske. Derfor var de et oplagt alternativ til de møbler, man ellers kunne købe billigt i for eksempel Dalle Valle, og som oftest var af ringe kvalitet – også æstetisk,« siger Thomas Dickson.

Ikea rykkede i 69 en annonce i Bo Bedre, hvor det blandt andet blev fortalt, at det - ud over at være billigt - var festligt at handle i det nye varehus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ikea.

Bo Bedre bragte dengang med en annonce, hvor læserne fik fortalt, at det var både »festligt« og »besparende« at handle hos Ikea, men trods stor interesse blandt danskerne, gjaldede de kritiske røster i designeliten.

»Møblerne var ikke altid så velproportionerede og veldesignede, som de er i dag. Man brugte for eksempel folie i stedet for laminat på overfladerne på reoler og skabe, og møblerne kom ret hurtigt til at se slidte og trætte ud. Håndværksmæssigt og materialemæssigt var det langt under den standard, man ville forvente, hvis man gik ind og købte moderne designermøbler hos Paustian eller en af de andre store. Men priserne var jo så også derefter,« siger Thomas Dickson og tilføjer:

»Hos de klassiske møbelkendere var det no go at gå i Ikea.«

Med toget til Jylland

Men Ikea var god til at tage bestik af sine omgivelser. I 1970erne betød det lave møbler, plaider og hjemmehæklede puder, og i 1975 fik koncernen vokseværk og lukkede butikken i Ballerup for at åbne en større i Taastrup, som på sin første åbningsdag havde 30.000 besøgende. Også på PR-siden fik Ikea opmærksomhed. For at fynboerne og jyderne også skulle få lyst til at indrette sig ud fra Ikea ideer, sendte møbelkæden eksempelvis et tog fra Københavns Hovedbanegård over Fyn til Jylland. Toget var et levende katalog, hvor man kunne slænge sig i den farvestrålende sofa og placere fødderne på det stribede kludetæppe.

I 1977 rykker Ikeas katalog ind i toget, som her kører fra København til Jylland. Det var i det hele taget nyt, at det svenske møbelhus præsenterede hele miljøer, som nærmest var klar til at flytte ind i. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ikea.

»Noget af det nye, Ikea præsenterede, var netop totalmiljøer, hvor man så hele indretningen – før Ikea var det kun FDB-møbler, som brugte den strategi. Med andre ord viste de, at man kun behøvede handle et enkelt sted,« siger Thomas Dickson.

Erik Rimmer, chefredaktør på Bo Bedre

»Rent trendmæssigt har Ikea i de sidste ti år meget dygtigt fanget nogle tendenser i tiden – blandt andet ved at samarbejde med håndplukkede designere, men det har også været nødvendigt, for at Ikea får noget mere profil og kant.«


I 1980 blev det Strøgets tur til at huse en Ikea-butik. Samme år fulgte Aarhus trop, og senere i årtiet åbnede Ikea i Aalborg og Odense – Ikea i Aalborg lukkede dog i 1991 og åbnede først igen i 2010. I mellemtiden – i 1995 – slog varehuset i Gentofte dørene op. Allerede aftenen inden kunne man på TV 2 Lorry se Søren Pilmark som vært sende direkte fra det nye møbelhus, som udloddede gaver for en kvart million. Flere end 2.000 var mødt op til åbningen, og politiet måtte træde til og dirigere bilerne ind 50 ad gangen. Nu er der et nyt varehus på Kalvebod Brygge.

Da Ikea åbnede i Taastrup, var der kommet farver på facaderne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ikea.

Samarbejde med de store

Nullerne bød på friværdier, elevationssenge og industrielt look i samtalekøkkenet. Nogle vil huske et særligt arkivskab i metal fra IKEA PS-kollektion, designet af Nicolai Wiig Hansen. Skabet, der blandt andet fandtes i rødt og hvidt, udløste hele to designpriser, henholdsvis en Red Dot Award og Marie Claire Prix D'Excellance.

Skabe fra kollektionen IKEA PS fik blandt andet en Red Dot Design Award. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ikea.

Siden er det blevet mere reglen end undtagelsen, at Ikea arbejder sammen med etablerede designere om særkollektioner. HAY Cph designede for eksempel stolen Ypperlig for Ikea, men også stjerner som Tom Dixon og direktøren for Louis Vuitton er med til at forme enkelte kollektioner – sidstnævnte lander i butikkerne til maj, ligesom firmaer som Adidas og Lego på programmet med samarbejder inden længe.

Ypperlig-kollektionen er designet i samarbejde med HAY Cph. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ikea.

Udviklingen har også givet Ikea en mere prominent plads i landets boligmagasiner – også i Bo Bedre, hvor chefredaktør Erik Rimmer understreger, at det har været nødvendligt for Ikea at rykke sig, hvis kæden fortsat skulle være relevant for danskerne.

»Rent trendmæssigt har Ikea de seneste ti år meget dygtigt fanget nogle tendenser i tiden – blandt andet ved at samarbejde med håndplukkede designere, men det har også været nødvendigt for at give mere profil og kant,« siger Erik Rimmer, der også har bemærket, at Ikea arbejder med bæredygtighed.

»Hvis du tog en sofa eller et andet møbel fra starten af 1990ene, holdt den simpelhen ikke. Blandt andet fordi de tekstiler eller det stel, man brugte, ikke var i god nok kvalitet. Hvis man fortsatte med den produktion, ville Ikea få store problemer – ligesom alle andre. Men jeg ved, at bæredygtighed er et af de væsentlige begreber lige nu. Ud over at de skal kunne holde i flere år, skal møblerne også kunne upcycles eller recycles fuldstændig.«

Også Ikeas kataloger er fulgt med tiden, mener Erik Rimmer.

»For et par år siden tog Ikea for eksempel nye familiemønstre op og så på, hvordan man indretter sig, når man ikke bare er far, mor og børn. Når man er så stor en spiller, skal man netop rumme hele befolkningen – i modsætningen til den lille møbelhandler nede om hjørnet.«

Uhøjtidelig indretning

Med 50 år i Danmark kan man så med rette spørge, om Ikea har revolutioneret vores måde at bo på. Det mener Thomas Dickson ikke – men noget har mottoet om »demokratisk design« betydet.

»Der er skabt en trend, hvor man godt kan blande nyt og gammelt, dyrt og billigt, og hvor man kan være mere uformel i sin indretning. Man kan med andre ord godt gå ud og købe et Ikea-møbel, uden at det er ens livsinvestering og stille det sammen med nogle klassiske møbler og arvestykker,« siger Thomas Dickson, som mener, at Ikea har en særlig plads i bestemt perioder af livet.

»Hvis du har to små børn og hund og kat, går du næppe ud og køber en italiensk sofa til 80.000 kroner. Så venter du, til du har vænnet ungerne af med at slæbe kakao og marmelademadder op i sofaen og har fået gjort hunden stueren. Indtil da klarer du dig fint med Ikea-sofaen,« siger han.

Hos Ikea vil man også fremover »designe prisskiltet først«, som Lena Gaarde udtrykker det.

»På den måde har vores DNA og vision om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker ikke ændret sig, og det kommer den heller ikke til. Vi vil fortsat være for de mange,« siger hun.