30 år forsinket – nu har danske arkitekter succes i Frankrig

Danske arkitekter vinder endelig store opgaver i Frankrig – fremstød i Paris skal smide mere brænde på dét bål.

Spreckelsens triumfbue stod færdig i 1989 – to år efter at Spreckelsen var afgået ved døden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Manuel Cohen/Ritzau Scanpix

I disse dage deltager kronprinsparret i et stort dansk erhvervsfremstød i Frankrig – i Paris, naturligvis. Anledningen er 30-årsjubilæet for færdiggørelsen af Johan Otto von Spreckelsens Grande Arche de la Défense, som den hedder i dag, og danske arkitekter benytter i rigt mål lejligheden til at være med til festen. Endelig, endelig – med 30 års forsinkelse – er det faktisk lykkedes for en stribe højtprofilerede danske arkitektfirmaer at få hul igennem til det notorisk nationalistiske franske marked.

Tête Défense

I 1983, da François Mitterand var præsident og samtidig sad på et solidt flertal i parlamentet, igangsatte han en række »grands projets« – kæmpeting, der både skulle være hans samlende mausoleum og en festligholdelse af 200-året for revolutionen i 1789.

Den hårde deadline – altså 1989 – gjorde, at alle havde travlt: Der blev udskrevet konkurrencer i bunkevis: Om Louvre, Musée d’Orsay, Det Arabiske Institut, Bastille-operaen, Parc de la Villette, Finansministeriet, et nyt Nationalbibliotek – og endelig: Tête Défense – afslutningen på Paris’ ceremonielle akse og en slags »Stadtkrone« i det nye finansdistrikt La Défense, ca. fem kilometer vest for Paris’ centrum.

Alle de andre konkurrencer blev naturligvis vundet af franskmænd, men i La Défense skete noget sært: En helt anonym dansk arkitekturprofessor, Johan Otto von Spreckelsen, vandt konkurrencen med et krystalklart, kreativt og hyperenkelt projekt: En simpel kubus med hul i midten, ca. 110 gange 110 gange 110 meter og en naturlig fortsættelse og fortsat fordobling af proportionerne for den lille triumfbue ved Louvre og den store »rigtige« triumfbue på Place de l'Étoile.

Ingeniøren Hans Reitzel, der var medophavsmand til projektet, stod for den originale drejning af kuben på 6,2 grader – primært for at gøre det muligt at bygge oven på både metro og RER-linjer.

»Og sandt er det, at hvis man arbejdede som ung tegneslave for Spreck, som han blev kaldt, så var en af pligterne at hente Professoren en konditorkage hver dag.«


En beskeden mand

Da Spreckelsen mødte den franske verdenspresse, blev han naturligvis spurgt, hvad han ellers havde tegnet. »Fire kirker og mit eget hus« svarede han, og franskmændene elskede det – fordi de troede, det var et udtryk for en genial beskedenhed – men sandheden var og er, at de fire kirker, hans eget hus og altså den store triumfbue var alt, hvad Spreckelsen nåede at bygge i sit alt for korte liv.

La Grande Arche de la Défense var et af den franske præsident Mitterands store projekter, det eneste, som var tegnet af en dansk arkitekt, Johan Otto von Spreckelsen, der her ses ved præsentationen af værket i februar 1985. Arkivfoto: Philippe Bouchon/AFP/Ritzau Scanpix   Fold sammen
Læs mere

Han var i mange år en meget afholdt professor på arkitektskolen. En underspillet og beskeden mand – men med en enorm musikalitet og en sikkerhed i sin proportionering, der matchede den. Han spillede selv orgel og sagde ofte, at han var overbevist om, at musikken var den fineste af kunstarterne – nummer to var han mindre sikker på: Det var enten arkitekturen eller konditorkunsten. Og sandt er det, at hvis man arbejdede som ung tegneslave for Spreck, som han blev kaldt, så var en af pligterne at hente professoren en konditorkage hver dag.

Men altså: Spreckelsen vandt konkurrencen om La Défense. Desværre tabte socialisterne parlamentsvalget i 1986, og Mitterand blev til det, amerikanerne kalder en »lam and«. De nye magthavere forsøgte at stoppe så mange af Mitterands projekter som muligt, og det gik ud over Spreckelsens projekt, der var var tænkt som en »menneskehedens triumfbue«, som blandt andet skulle rumme verdens mest fantastiske kommunikationscenter (dette var før internettet) og verdens største maleri – af Jean Dewasne, som Spreck var meget begejstret for.

Spreckelsen trak sig i frustration fra projektet i 1986 og døde desværre året efter, 57 år gammel. Det blev imidlertid færdigt – nu som kontorejendom – og er i dag et anerkendt parisisk monument.

Ny interesse

I Danmark havde man naturligvis håbet, at Spreckelsens sejr ville bane vejen for andre – og at Frankrig ville vise sig at være et lukrativt marked for danske arkitekter. Det skete imidlertid ikke. Frankrig forblev lukket land for danskerne, men i de senere år er der virkelig sket noget. Årsagen er, at franskmændene for alvor er kommet ind i verden i de senere år – og især, at der i Frankrig for alvor er kommet en interesse for den skandinaviske samfundsmodel.

Denne nye opmærksomhed har affødt konkurrenceinvitationer til flere danske arkitekter, og i de senere år har både SLA, Henning Larsens Tegnestue og BIG vundet store projekter i Frankrig. BIG har i år indviet kulturcentret Méca i Bordeaux og bliver jævnligt omtalt som morgendagens stjerne i de franske medier. Der er altså grund til at juble med svag, men dog glad stemme: 30 år efter at Spreckelsens triumfbue stod færdig, tegner en generel dansk triumf sig i horisonten.

I juni åbnede det BIG-designede Méca i Bordeaux. Også en slags triumfbue. Fold sammen
Læs mere
Foto: Georges Gobet/AFP/Ritzau Scanpix.