Den multikulturelle trussel

Kvinders ligestilling kan ikke forenes med det multikulturelle samfund, der ellers har været en hellig ko i indvandrerdebatten. Synspunktet fremføres af den norske kvindeorganisation Human Rights Service. Kronikøren fra denne organisation mødes i dag med integrationsminister Bertel Haarder i København for at tale om integration af kvinder, omskæring og tvangsægteskaber.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi har stort set alle, inklusive undertegnede, talt varmt for et multikulturelt samfund. Målet om et velfungerende multikulturelt samfund er udtrykt i både den norske og den danske regerings handlingsplaner. Hvordan kunne vi så totalt misforstå vores samfunds eksistensgrundlag - demokratiets grundværdier og forudsætninger?

Dette udspil kommer efter lang tids tvivl. Ikke tvivl om, hvorvidt Human Rights Service er imod et multikulturelt samfund, men bekymring for, at et sådant udspil skal medføre en hekseproces. For næppe nogen ko er mere hellig i indvandrerdebatten end tanken om det multikulturelle samfund. Og næppe noget begreb er derfor mere tabubelagt end assimilering. Men netop assimilering er helt afgørende for at nå målet om et demokratisk og velfungerende multietnisk samfund.

Ikke-vestlige indvandrere må assimileres i demokratiets grundpiller: principperne om ligeværd, ligestilling, religionsfrihed og ytringsfrihed. Netop disse humanistiske og demokratiske principper udgør sandsynligvis de mest markante forskelle mellem Skandinavien og de lande, som hovedparten af de ikke-vestlige indvandrere udvandrer fra. At assimilere nye befolkningsgrupper i disse værdier er formentlig den største gave vi kan give både dem og os selv, og er dermed også muligheden for at beholde et demokratisk og harmonisk Skandinavien.

`

I et multietnisk demokratisk samfund er der ingen tolerance over for undertrykkende kulturelle og religiøse skikke. Alle skal behandles lige og har samme værd - uanset ophav. Alle er demokrater

,

For pakistanere vil en sådan assimilering betyde, at det brutale, fascistiske og uislamiske kastesystem, der videreføres her, kastes på historiens affaldsdynge. Til glæde for store og små, kvinder og mænd.

For somaliere betyder det et længe påkrævet farvel til klanidentitet og deraf følgende rivalisering og stridigheder, uret og overgreb.

For gambiere, der tilhører mandingo-stammen, betyder det, at piger får lov at beholde klitoris og indre kønslæber - også når de er født i København.I et multietnisk demokratisk samfund er der ingen tolerance over for undertrykkende kulturelle og religiøse skikke. Alle skal behandles lige og har samme værd - uanset ophav. Alle er demokrater. Loyaliteten er dermed over for demokratiet, ikke over for oprindelse eller religiøst tilhørsforhold.

Der findes ingen entydig definition på begrebet kultur. Tværtimod er det et af de mest omdiskuterede begreber inden for samfundsvidenskaben. Men begrebet kultur indbefatter utvivlsomt langt mere end mad, tøj, dans og musik. Kultur handler også om de forståelsesrammer og den mentalitet, der ligger til grund for hvert enkelt individs og gruppers handlinger. Handlingerne begrundes og retfærdiggøres ud fra værdier og sociale systemer, som er overført gennem generationer.

Dette betyder, at skikke som for eksempel arrangeret ægteskab, segregation mellem kønnene, polygami, kønslemlæstelse, kaste- og klansystemer og udstødelse af gruppemedlemmer, som bryder disse skikke, er centrale kulturelle elementer blandt ulige etniske/nationale/religiøse grupper. Disse kulturelle elementer er uforenelige med et demokratis værdigrundlag og bryder med flere ratificerede menneskerettighedskonventioner. Nogle af disse skikke bør også retsforfølges.

De norske myndigheder har gennem de sidste to-tre tiår mere eller mindre gjort knæfald for ekstremt patriarkalske, feudale og reaktionære kræfter i visse indvandrermiljøer. Både myndighederne og intellektuelle meningsdannere har udvist en kultursensitivitet, der er gået ud over de sårbare i indvandrermiljøerne, nemlig børn, unge og kvinder.

Medbragte kulturelle, udemokratiske værdier og sæder har fået lov til at leve videre her - under den tværpolitiske beskyttelse af »det tolerante multikulturelle« Norge. Hverken socialisterne eller de konservative skiller sig ud i så henseende. Alle taler de om denne selvmodsigende målsætning: et velfungerende multikulturelt Norge.

De er ikke alene om det. På den anden side af grænsen står det endnu værre til. I deres iver efter at imødekomme nyankomne gruppers kulturelle (patriarkalske) skikke, har de svenske myndigheder lovfæstet, at indvandrerpiger kan indgå ægteskab som børn, dvs. når de er 15 år, mens alderen for svenske piger er 18 år. Og endnu værre: Myndighederne har også givet tilladelse til, at indvandrerpiger sendes til hjemlandet og indgår ægteskab dér, før de er 15 år! Hvis de er gravide, når de vender tilbage til Sverige, får ægtemanden automatisk familiesammenføring - altså ophold i Sverige. Dette ekstreme udslag af den multikulturelle ideologi er i bedste fald børnemishandling og diskriminering. Vi vil rent ud sagt også kalde det racisme. Racisme, fordi de tanker, som synes at ligge til grund for dette regelsæt, udspringer af en idé om, at indvandrerpiger fra visse lande har andre behov og følelser - er af en anden »art« - end svenske piger.

I Frankrig er polygami det mest slående eksempel på knæfald for ekstremt patriarkalske kulturelle skikke: Frem til 1993 tillod myndighederne, at mandlige indvandrere fra visse lande (først og fremmest vestafrikanske lande) hentede indtil fire hustruer! Frankrig er sandelig blevet et multikulturelt samfund. Enkelte forstæder til Paris er fuldstændig afskærmede samfund, hvor den indre justits råder, og hvor politiet ikke vover sig ind. Man jo kun gisne om, hvilke konsekvenser det har for især kvinderne. For ikke at tale om potentialet i konfliktniveauet mellem franskmænd og de nye etniske grupper.

Et frisk eksempel fra Norge på vores manglende evne til lige behandling på grund af hensynet til nyankomne gruppers kulturelle baggrund er regeringens forslag til en lovændring omkring kønslemlæstelse. Ansatte i sundhedssektoren skal ikke pålægges at melde mutilering - kønslemlæstelse - af børn til politiet (såkaldt anmeldelsespligt). Vi bruger begrebet mutilering, for hvis det kom frem, at en gruppe nordmænd systematisk mutilerede børn ved for eksempel at skære ører eller arme af, ville myndighederne nok udvise nultolerance.Et multikulturelt samfund indebærer et segregeret samfund. Ulige grupper lever ikke sammen i et ligeværdigt fællesskab. De lever adskilt fra hinanden. De rettigheder, muligheder og pligter, som det enkelte individ har, defineres i stor udstrækning af vedkommendes kulturelle og religiøse ophav. Skulle den multikulturelle ideologi rendyrkes, burde vi for eksempel gøre som Indien: indføre ulige familielove for hinduer, kristne og muslimer. Det vil vi ikke.

`

Derfor skal alle assimileres i vores demokratiske og humanistiske grundværdier. Vi ønsker ikke et multikulturelt Norge eller Danmark. Vi ønsker et farverigt multietnisk samfund baseret på ligeværd, ligestilling, religionsfrihed og ytrings-

frihed

,

I realiteten betyder dette, at de fleste af os først og fremmest ønsker et multietnisk samfund. Men at erkende dette offentligt indebærer en risiko for at blive stemplet som i bedste fald imperialist og i værste fald racist.Det er på sin plads at spørge om, hvor respekten, ydmygheden og bevidstheden er i forhold til den demokratiseringsproces, som store dele af Europa har gennemgået i de sidste to hundrede år. I lyset af det store indvandrerpotentiale fra den ikke-vestlige verden i de kommende tiår, risikerer vi at miste de historisk set overlegne goder, vi har bygget op. Som jeg skriver i den nyligt udgivne bog »Gode formål - gale følger? Kritisk lys på norsk innvandringspolitikk« (forlaget Cappelen), må vi blandt andet vove at erkende følgende:

I et demokratisk og humanistisk lys er den eksisterende norske kultur overlegen i forhold til eksempelvis den pakistanske, somaliske, marokkanske og kurdiske kultur. Dette må indebære, at vi ikke ønsker, at udemokratiske og inhumane kulturelle elementer fra førnævnte områder skal rodfæste sig her. Derfor skal alle assimileres i vores demokratiske og humanistiske grundværdier. Vi ønsker ikke et multikulturelt Norge eller Danmark. Vi ønsker et farverigt multietnisk samfund baseret på ligeværd, ligestilling, religionsfrihed og ytringsfrihed.Oversat af Bibi Christensen