Den japanske outsider

Subaru Impreza 2,0 R Sport 4 WD er ikke så sporty, som det lyder til. Faktisk er den lidt død i betrækket, hvis den ikke hele tiden køres med høje omdrejninger.

Kommer man i terræn med Subaru, så kan man skifte ned i lav-gear, der giver firehjulstrækket en bedre mulighed for at få fat. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Med sin toliters boxermotor med 150 heste under motorhjælmen og konstant firehjulstræk lover Subaru Impreza en køreoplevelse ud over det sædvanligt.

Og det løfte holder det japanske nichemærke, men desværre ikke kun på positivlisten. Ingen kan gå fra bilen uden til en vis grad at synes om den. Køreegenskaberne er langt over middel, den klistrer til vejene rundt i selv skarpe sving, og trækket på alle fire hjul betyder, at det heller ikke er så afgørende, hvordan underlaget er.

Alligevel var der skuffelse at spore hos testkørerne. For Subaru’en leverer ikke varen fuldt ud. Som en siger: »De 150 heste i 2,0eren ser på papiret ud til at være kåde som føl på forårsgræs, men sandheden er, at de aldrig bliver rigtigt sjove.«

Subaru har boxermotor, og den konstruktion har givet et fantastisk lavt tyngdepunkt, der er en hel del af forklaringen på de velkørende egenskaber. Firehjulstrækket er en anden del. Men sammen skaber de altså også et lydbillede, der er lige i overkanten. Boksermotoren lyder ganske vist sjov lidt mini-Porsche-agtig, men den er ganske anstrengt hele tiden, for hvis man ikke holder speederen meget tæt på bundmåtten, så sker der absolut intet, bilen bliver sløv.

Det permanente firehjulstræk støjer som sagt for meget, og man sidder nærmest og forestiller sig en masse stænger og forbindelser, der hele skal holdes i gang og gå i indhak med hinanden, og det suger åbenbart kraften ud af motoren. Og tager man i gearstangen, så forstærkes billedet af stænger, bøsninger og tandhjul; det er simpelthen skræmmende upræcist, og flere prøvede at havne i femte i stedet for tredje, når de skriftede op.

Samtidig har Impreza en dårlig benzinøkonomi, der lyder på 11,9 kilometer i snit på en liter benzin. Læg hertil de høje omdrejninger, og man vil aldrig nå så langt på en liter.

Til dagligt brug vil man nok finde Subaru’en for irriterende. De gode ting ved Subaru’en er, at man sidder ganske godt i den dybden på førersædet i en veludstyret og bestemt veldesignet bil, der bortset fra de mange omdrejninger og sølle gearskift er let kørt. Undervognen er faktisk hverken blød eller fast, men tilpas midt-i-mellem.

Subaru kendes først og fremmest af en mindre menighed af folk, der virkeligt elsker den ukendte japanske bil. Og det kommer de til at betale for, idet man skal erlægge 343.000 kroner for testbilen, der ganske vist fåes 40.000 kr. billigere, hvis den ikke hedder sport. Grundmodellen er kun på 1,5 liter med 105 heste og koster 263.000 kr., men så er hele udtrykket så slap, at det kan være det samme. Desuden fås den ikke med esc-antiskrid, så reelt er der ingen vej uden om 2-literen.

Skal Subaru Impreza være et ægte valg i Golf-klassen, så skal der kommes mere kraft i den, for den ublide sandhed er, at den har svært ved at følge med konkurrenterne. Subaru kunne passende få en turbo-lader ala den teknik Fiat og VW er gået over til. Deres 1,4 liters motorer har faktisk begge et bedre moment end Subarus, og det starter behageligt meget længere nede på omdrejningstælleren.