Uangribelige rettigheder – troede vi måske indtil for godt to år siden. Men sådan er det ikke i en globaliseret verden, hvor 12 tegninger i en dansk avis kunne gøre os til midtpunkt i en international krise, og hvor en tegning i en svensk avis nu i disse uger har udløst en dusør for mord på ophavsmanden, Lars Vilks, og på chefredaktøren for avisen Nerika Allehanda, som trykte den. Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i går i sin åbningstale, at regeringen vil skærpe kampen for ytringsfrihed og religionsfrihed. Det er der god grund til at opfordre regeringen til at handle aktivt på både i forhold til at støtte de journalister og kunstnere, som i dele af verden oplever at kæmpe for ytringsfriheden med livet som indsats, og i forhold til at bekæmpe de kræfter, som bl.a. gennem FN forsøger at forhindre, at ytringsfriheden også indebærer retten til en fri debat også om religion.
Ingen religioner bør kunne påkalde sig særlige hensyn i forhold til at være undtaget for den samfundsdebat og den kritiske diskussion, som er en del af et levende demokrati. Ingen religioner har krav på at blive skånet for den frie kunstneriske udfoldelse eller de potentielle krænkelser, som andres meninger altid vil kunne indeholde. Det er mediernes opgave at forvalte ytringsfriheden med både ansvar og omtanke og at stå massivt vagt om den i forhold til alle former for trusler – både politiske og religiøse. Ytringsfriheden kan som alt andet godt misbruges til provokation og sensation for sensationens egen skyld. Det er her ansvaret og omtanken kommer ind i billedet.
Men det er helt utvetydigt vores opgave at sætte fingeren på det ømme punkt, hvis et samfund i angst og selvcensur undertrykker en relevant debat eller ikke tør vise et kunstnerisk udtryk af bekymring for repressalier og dødstrusler. Det er vores opgave at sikre, at vi ikke som åbne demokratier lader os skræmme til tavshed og politisk moderation alene af kommercielle markedshensyn og trusler om boykot af vores produkter. Det er vores opgave som forvaltere af ytringsfriheden at tage skarpt afstand fra de ekstremistiske kræfter, som tager ytringsfriheden som gidsel i deres religiøse og politiske kamp, Det er vores opgave at understrege nuancerne i reaktionerne, som bestemt også viser, at mange muslimer tager skarpt afstand fra den form for trusler. Vi må gå op imod de kræfter, der internationalt og igennem FN misbruger debatten om tegningskrisen i Danmark og nu i Sverige til at få gennemført særlige begrænsninger på ytringsfriheden, når det gælder religiøse spørgsmål.
Enhver ytring kan rumme noget, andre kan opfatte som en krænkelse. Det er den frie debats vilkår. Uanset hvad man kan mene om Lars Vilks hunde-tegning, og jeg har tilladt mig at mene, at den ikke er særlig fantastisk, så handler sagen nu om, at nogen i Sverige ikke turde udstille den af frygt for reaktionerne med henvisning til den danske Muhammed-krise. Der er utvivlsomt andre skjulte eksempler på samme farlige, selvcensurerende hensyntagen. Vi hører bare desværre ikke altid om dem.
Hvis vi bøjer os for disse hensyn, så har de religiøse ekstremister vundet. Så har de frataget os det dyrebareste instrument, vi har at spille på i et åbent demokrati, hvor kontradiktion og kritik er en forudsætning og ikke en mislyd. Og så har de mange muslimer, som ønsker at leve i respekt for de selvsamme personlige frihedsværdier, desværre også tabt.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
