Den borgerlige åndløshed

Evner de borgerlige mennigsdannere kun at tænke med den legemsdel, der bærer pengepungen? Danmarks eneste borgerlige tænketank CEPOS prædiker skattelettelser i ét væk, så man skulle tro at den borgerlige værdikamp kun handler om flere lommepenge. Flere af stifterne efterlyser en bredere borgerlig debat, hvis værdikampen skal vindes.

Tegning: claus bigum Fold sammen
Læs mere
Skal man være uden anlæg for intellektuelle værdidisputter, og åndløst optaget af pekuniære problemstillinger for at være ung lovende borgerlig debattør? Efter et besøg på Hotel Kong Frederik i det indre København, hvor den borgerlige tænketank CEPOS i den forløbne uge afholdt sine årlige alumnikonference, nager tvivlen stadig. Konferencen afholdes til ære for det netværk, som består af nye og gamle studerende, der har gennemgået et halvårligt forløb om frimarkedstænkning på CEPOS Universitet.

Jagten på den borgerlige åndelighed fik straks mæle, da projektleder og underviser på CEPOS Universitet Henrik Gade Jensen åbnede konferencen ved at erklære, at »ideer, ånd og kunst bestemmer udviklingen«. Udmeldingen blev desværre kun på skrømt efterlevet af de efterfølgende oplægsholdere, der bl.a. talte de to grundlæggere af SAXO Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, og dagens prygelknabe, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. De åndelige udgydelser begrænsede sig til at sammenligne dansk økonomi med en potemkin-kulisse, der kun ser godt ud på overfladen, mens Kim Fournais stod for eftermiddagens mest national­romantiske indspark, da han sammenlignede skatteyderne med køer, der til sidst finder andre græsgange, hvis malkningen ikke ophører.

Efter et par timers selskab med en samling søde og høflige CEPOS-alumner, kunne man få den mistanke, at de unge mennesker er skuffede konvertitter fra Venstres Ungdom, der er blevet lidt ældre, lidt mere pæne i tøjet og lidt mindre støjende. Den almindelige tristesse over en regering der ikke vil indfri deres hedeste revolutionsdrømme om flad skat, har fået dem til at søge i sikker havn hos CEPOS, hvor der i den overdækkede gårdhave er så højt til loftet, at man gerne må råbe af beskæftigelsesministeren og heppe på afskaffelsen af velfærdssamfundet. Henning Fonsmark forsøgte i 1990 i »Historien om den danske utopi« at forklare, hvordan borgerlig­heden efter Anden Verdenskrig blev fortrængt, fordi venstrefløjen satte sig på meningsdannelsen. Men rummer det borgerlige værdigrundlag – som nationens eneste borgerlige tænketank burde tegne – i dag ikke andet end økonomiske overvejelser?



Martin Ågerup, direktør for CEPOS og aktuel med bogen »Den retfærdige ulighed«, afviser overfor Berlingske Tidende, at CEPOS har forsømt den brede borgerlige debat:



Hvorfor har CEPOS ikke leveret input i vigtige borgerlige diskussioner om multikulturalisme, kulturpolitik, retspolitikken eller undervisningspolitikken?

»På undervisningsområdet har vi blandt andet udgivet en rapport om evalueringskulturen i folkeskolen og offentliggjort sammenligninger af alle landets skoler. Jeg har selv blandt andet deltaget i debatten om kunststøtte og skrevet om sammenhængskraft i min nye bog.«



Er det så ikke en oplagt opgave for en borgerlig tænketank netop at komme forslag til, hvordan man styrker sammenhængskraften?

»Det har vi masser bud på ved blandt andet at sænke skatten og styrke civilsamfundet. Sidstnævnte er Henrik Gade Jensen ved at skrive en bog om. Men nu er det jo ikke sådan, at vi som tænketank nødvendigvis har en fælles holdning til, hvad man skal gøre for at bevare sammenhængskraften. Vi er ikke et politisk parti. Vi er en platform for forskellige borgerlige-liberale ideer.«



Skal man ikke sætte en bredere borgerlig dagsorden, hvis man skal vinde værdikampen på lang sigt?

»Det synes jeg da ville være meget relevant, men det kræver, at vi har kompetencer og resurser på de pågældende områder. Vi har et særskilt ønske om at arbejde med frihedsrettigheder, og har i et stykke tid arbejdet på at skaffe et grundlag for at gøre det. Men hvis det skal have en effekt, så kræver det en person med forstand på de her områder. Jeg vil ikke tale på CEPOS’ vegne om retspolitik, når jeg ikke er ekspert på området.«



Beskæftigelsesministeren lancerede før valget en debat om det personlige ansvar, er det ikke en klassisk borgerlig debat, hvor CEPOS burde være toneangivende?

»Når man gør det på den måde, som Claus Hjort Frederiksen gjorde det med løftede pegefingre, så går det hen og bliver symbolpolitik. Jeg tror ikke, man ændrer folks vaner ved, at politikerne begynder at prædike personligt ansvar. I sidste ende kan man ikke få folk til at påtage sig et større personligt ansvar, uden at der følger politiske ændringer med. Folks incitamenter skal ændres, deres økonomiske råderum skal forbedres, så de kan påtage sig et ansvar, og staten skal samtidig trække sit ansvar tilbage. Når vi argumenterer for en mindre offentlig sektor og lavere skatter, handler det i sidste ende netop om at øge det personlige ansvar.«



Tidligere kommunikationschef for CEPOS og nuværende pressechef hos SAXO Bank, Kasper Elbjørn, mener, at tænketanken bør sætte nye dagsordener, ellers risikerer man at tabe værdikampen på den lange bane:

»Jeg synes, at det er en smule naivt, hvis man tror værdikampen vindes udelukkende på rationelle økonomiske argumenter. Værdikampen på den korte bane skal selvfølgelig stå om finanslovens paragraffer. Det er i finansloven, at morgendagens samfund findes. Men det er naivt at tro, at de borgerlige kan vinde værdikampen på den lange bane med den strategi alene. Det minder lidt om 30erne og 70erne, hvor den borgerlige humanisme stod nærmest magtesløs over for socialismen. Dengang var man naiv og troede, at folk ville kunne overbevises alene ved hjælp af rationelle argumenter og appeller om anstændighed. Vi skal ikke være naive, men kombinere de rationelle argumenter med moralske argumenter hentet fra den konservative humanisme og det liberale frisind, ellers ender de borgerlige liberale meningsdannere som de borgerlige humanister i 30erne og 70erne.«



Hvad er de langsigtede perspektiver for en borgerlig værdikamp?

»Kulturkampen på den lange bane handler om danskernes holdninger og værdier. Her er kendskab til historien vigtig. Vores syn på historien præger vores syn på samtiden og præger vores visioner for fremtiden. Samtidig skal udgangspunktet være den konservative humanisme med respekt for de klassiske liberale frihedsrettigheder. Det er den kombination, der besejrer socialisterne, islamisterne og de nye såkaldte ekstreme miljøfascister, der tilsammen har det fælles politiske mål, at beherske andre menneskers gøren og laden.«



Har CEPOS overhovedet en fremtid, hvis borgerligheden ikke tænkes bredere?

»CEPOS har kun eksisteret i tre år, og man bliver nødt til at tage et skridt ad gangen. Men hvis ikke man formår at påvirke folks grundholdninger, så vinder man ikke på lang sigt. Jeg tror, at CEPOS står rigtig stærkt, fordi de er så dygtige til at argumentere ud fra rationelle økonomiske betragtninger, og der vil altid være brug for stærke økonomiske bidrag til debatten. Men en tænketank er ikke sat i verden kun for at overleve, men for at ændre samfundet. Derfor ligger der en kæmpe opgave for tænketanken i at vinde kulturkampen.«



Ditlev Tamm, professor, dr.jur. et phil., er medstifter af CEPOS og medgiver, at det er tid til at sætte fokus på nye værdikampe, men understreger samtidig, at målet med at etablere en borgerlig tænketank er lykkedes:

»Udgangspunktet for at skabe CEPOS var blandt andet at dreje den offentlige debat i en ny retning. Før CEPOS fokuserede man i høj grad på sociale vinkler på den politiske dagsorden i stedet for at debattere på et mere sagligt økonomisk grundlag. På det punkt mener jeg, at CEPOS har haft en afgørende indflydelse på den offentlige debat.«



Men er det endemålet for borgerligheden at sænke skatten?

»For mig at se er skat en meget vigtig konservativ værdisag. Det konservative udgangspunkt er, at man gerne vil bidrage endog meget til samfundet. Men samtidig skal man have rådighed over den største del af sin indtægt og ikke den mindste. Men jeg vil gerne slå et slag for, at det nu er på tide at komme videre i den borgerlige debat. Man bør fra CEPOS’ side tage fat på skolepolitikken, de videregående uddannelser og sprogkompetencer. Hele den problemstilling har et meget vigtigt dobbelt sigte. Det handler om de økonomiske konsekvenser i forhold til konkurrence­evnen, men så sandelig også om landets bæredygtighed som kulturnation.«



Har den borgerlige tænketank en fremtid, hvis den ikke skifter spor?

»Først er det vigtigt at slå fast, at der er borgerlige debattører med et andet udgangspunkt end det økonomisk liberale. Både Hans Hauge, Claes Kastholm Hansen og jeg selv har et humanistisk udgangspunkt og er borgerlige stemmer i debatten. Men jeg ser lyst på CEPOS’ fremtid. Det er lykkedes at bygge en slags undervisningsanstalt med CEPOS Universitet, et sted som tiltrækker en række dygtige unge mennesker.«



Nikolaj Bøgh er cand.scient.pol. og forfatter til bogen »Brødrene Møller. Historien om et konservativt dynasti«. Bøgh har holdt forelæsninger på CEPOS Universitet, men giver gerne CEPOS en konstruktiv opsang og har et bud på, hvorfor de borgerlige kun evner at diskutere økonomi:

»Borgerlighedens helt store problem i de sidste 30-40 er åndløsheden. De venstreorienterede satte sig på de videregående uddannelser i 70erne, og al idédebat og akademisk tænkning blev derefter venstreorienteret. De borgerlige slog sig op på den økonomiske ansvarlighed, hvilket var med til at bringe Schlüter til magten i 1982. Schlüter betalte dog prisen for at blive et bredt folkeparti ved fortsat at overlade idédebatten til venstrefløjen.«



Hvad så med den nuværende regerings kulturkamp?

»Den nuværende regerings værdidebat har i mine øjne været en anelse ynkelig. Fokus har været de rationelle økonomiske problemstillinger og så ellers det at stjæle værdidebatten fra socialdemokraterne. Det ville gavne det borgerlige Danmark og CEPOS, hvis man kunne brede den debat ud ved at sætte mere fokus på en akademisk borgerlighed. Man har nærmest haft en frygt for at være akademisk i den borgerlige lejr. Den nuværende regering fremstår uakademisk, og som fjendtlig overfor dannelse og akademisk viden, med Helge Sander i spidsen, under overskriften »fra forskning til faktura«, som et eksempel på, at man har ført den økonomiske rationalitetstænkning ud i det ekstreme.«



Hvad kan CEPOS gøre anderledes?

»Nu er der kommet grøde i skattepolitikken, så nu kunne CEPOS passende kaste sig over værdipolitikken. Men jeg ser faktisk CEPOS Universitet som et meget positivt tiltag for en styrkelse af den borgerlige akademiske debat. Det kan godt være, at det ikke er gået op for de studerende, men ved siden af indsigter i frimarkedstænkning, får de faktisk en uddannelse i traditionelle borgerlige ideologier. Så man prøver i det mindste at opflaske en akademisk borgerlighed, man burde bare gøre meget mere.«