Demokraternes nye ansvar i USA

Irak-politikken bliver første test af USAs evne til at agere effektivt som supermagt de næste to år

USAs nye Kongres er trådt sammen, og for første gang længe er det med et demokratisk flertal og den nyvalgte kongresformand Nancy Pelosi i spidsen. Demokraterne sejrede ved midtvejsvalget i november, og derfor står USA i de kommende to år med en kompliceret politisk situation.

I Det Hvide Hus sidder den republikanske præsident George W. Bush - i færd med sine sidste to år som Amerikas leder. I Kongressen hersker et snævert flertal af Demokrater - dog kun takket være afhopperen, den nu uafhængige senator Joe Lieberman. Og ude i virkeligheden står USA foran gigantiske udfordringer med den komplicerede situation i Irak som det første og vanskeligste, med en fortsat global kamp mod terrorismen højt på to-do-listen - og med udsigt til en lang række andre politiske sammenstød om alt lige fra stamcelleforskning til minimumsløn.Det store spørgsmål er nu, om USA bliver en supermagt i stand til at agere effektivt og fremadrettet i de næste to år frem mod præsidentvalget i 2008. Vi må håbe det - men man kan godt have sine tvivl. Valget i 2008 er historisk derved, at vi med sikkerhed får en ny præsident. Og ikke nok med det - for første gang i årtier er der end ikke en siddende vicepræsident med i feltet af mulige kandidater. Derfor ser både Republikanere og Demokrater præsidentvalget i 2008 som en helt afgørende hjørnesten, der må og skal rundes med succes. Det kan komme til at påvirke de to partiers vilje til at indgå politiske kompromiser i den kommende periode - og dermed påvirke USAs mulighed for at være en offensiv supermagt til gavn for hele verden.

Første og vigtigste test på dette er som nævnt Irak. Her har præsident George W. Bush signaleret, at han ikke vil følge Baker-rapportens anbefalinger, men derimod i stedet sende endnu flere amerikanske soldater til Irak i et forsøg på at vende krigslykken i det voldsplagede land. Omvendt har Demokraterne klart givet udtryk for, at de ønsker en plan for tilbagetrækning af de amerikanske styrker - hellere i dag end i morgen. Lykkes det ikke for det republikanske præsidentembede og den demokratiske Kongres at nå til enighed på dette punkt, tegner det ilde for de næste 48 måneders amerikanske politik.Mange europæiske iagttagere vil i den situation givet med knusende automatik give præsident Bush skylden for misèren. Og det er da i høj grad også præsidentens ansvar at skabe et nationalt kompromis om en holdbar Irak-politik. Men for første gang i årevis kan man ikke nøjes med at rette sin kritik af USAs politik i den retning. Demokraterne har nu, i kraft af valgsejren i november, også et hovedansvar for, at USA kan løfte sin supermagtsrolle frem mod præsidentvalget på en betryggende måde. Et ansvar de i hvert fald i Irak-politikken endnu ikke har bevist, at de kan løfte.