Søren Espersen: Trumps anerkendelse af israelske bosættelser er en »mulighed for en ny start«

Trump anerkender nu israelske bosættelser, som FN kalder overtrædelser af international lov. DFs Søren Espersen har et håb om, at Trumps udmelding kan bryde dødvandet i forhandlinger.

USAs præsident, Donald Trump, har gennem flere beslutninger vist sin støtte til Israel og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu. REUTERS/Ronen Zvulun/File Photo RONEN ZVULUN

Donald Trumps udmeldinger om, at USA vil anerkende israelske besættelser på Vestbredden, har sendt »chokbølger gennem verden«. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), siger til DR, at »den amerikanske udmelding er (..) dårligt nyt for fredsprocessen.«

Hos Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er stemningen knap så dyster. Han ser endda USAs udmelding som en »ny mulighed« for forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne.