Fem år efter flygtningekrisen står Europa fortsat med et defekt asylsystem og alvorlige udfordringer med integrationen. Og det er et voldsomt problem, der i stadig stigende grad kalder på håndfaste løsninger.
»Det kræver i stadigt højere grad et radikalt brud med den hidtidige indvandrings- og i særlig grad asylpolitik. For asyl udgør hovedparten af den indvandring, vi har i EU,« siger den hollandske samfundsforsker Ruud Koopmans, der i flere bøger har undersøgt forhindringer og barrierer for den succesfulde integration af især muslimer i Europa.