I begyndelsen af 1990erne begejstrede senere fodboldlandsholdsspiller Thomas Gravesen på det bedste ungdomshold hos traditionsklubben Vejle Boldklub. Det samme gjorde en ung knægt fra Vølundsvej i Fredericia.
Mens adskillige holdkammerater i en meget talentfuld årgang fik professionelle kontrakter, slog Emir Degirmenci ikke igennem, og få år senere, i 1994, blev han medlem af den fundamentalistiske, muslimske organisation Hizb ut-Tahrir. Hans dedikation førte ham efter nogle år til tops i organisationen. Han trådte ind i den skandinaviske ledelse, og i årene efter terrorangrebet på USA i 2001 blev han et fremtrædende medlem, der talte dunder mod Vesten og demokratiet.