»Det rager mig en høstblomst, om folk er hvide, gule eller brune«

Pia Kjærsgaard har sagt det samme om indvandring og danskhed i 30 år. »Jeg er ikke det ringeste racistisk. Hudfarve interesserer mig ikke. Det handler om kultur,« siger hun. Og kampen er ikke forbi, siger stifteren af Dansk Folkeparti, der er en af de nominerede til Fonsmark-prisen i 2021.

»Det havde været meget, meget værre, hvis ikke vi havde larmet op og sagt, at vi ikke stiltiende vil finde os i, at Danmark forandres foran vores øjne,« siger Pia Kjærsgaard om sin egen og Dansk Folkepartis rolle som revser af den danske udlændingepolitik gennem mere end 30 år. Mathias Svold

At møde Pia Kjærsgaard er at møde en dansk legende. Det kan man bryde sig om eller ej, men selv et skolebarn kender hendes navn. Da jeg forud for interviewet spørger min yngste søn på 14 år, om han ved, hvem Pia Kjærsgaard er, svarer han uden at se op fra sin computer: »Er det ikke hende, der er leder af Christiansborg?«

Næsten. Den 73-årige politiker har i en menneskealder været en central skikkelse i dansk politik. Hun trådte sine parlamentariske barnesko i Mogens Glistrups skattesagsparti, Fremskridtspartiet, senere brød hun ud og var medstifter af Dansk Folkeparti, som hun stod i spidsen for fra 1995 til 2012. Hun blev indvalgt i Folketingets præsidium i 2012 og sad som formand for Folketinget fra 2015 til 2019. Forleden rundede hun 37 år som folketingsmedlem. Kun Venstres Bertel Haarder har længere anciennitet, men Kjærsgaard er den kvinde i danmarkshistorien, som har siddet længst på Tinge.