
De flygtede fra russisk besættelse: »Kollaboratørerne lavede lister over de ukrainsksindede indbyggere«
»Det russiske militær kunne komme på et hvilket som helst tidspunkt og forlange din telefon og gennemgå den. Eller inspicere dit hjem – og hvis de ikke kunne lide dig, så kunne de anholde og torturere dig.« Ukrainske Valerij Visjahin og Ljubov Kravtjenko begravede den sidste af familiens ældste og tog flugten fra den russisk besatte havneby, Skadovsk.
