Censur, håndgemæng og anklager om had: Debatten om transkvinder splitter feminister

Voldelige overfald, censurkrav og militant aktivisme sætter voldsomme aftryk på debatten om transkønnedes kamp for anerkendelse. Når myndighederne kommer transpersoner i møde, går det ud over kvinder, siger den britiske feminist Kathleen Stock.

Cecillia Mundt og Isabel Storm blev i 2015 det første danske transkønnede par til at holde bryllup, men spørgsmålet om transkønnedes rettigheder er fortsat kontroversielt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det lød som en banal konstatering, da den canadiske feminist Meghan Murphy på Twitter for nylig erklærede: »Mænd er ikke kvinder

Murphys bemærkning sigtede til personer, der er født med mandlige kønsorganer, men identificerer sig som kvinder. Det var nok til, at Twitter lukkede Murphys konto med begrundelsen »hadefuld adfærd«, mens anklager om transfobi – had til transkønnede – begyndte at florere på de sociale medier.

For synspunktet om, at transkvinder ikke er »rigtige kvinder«, bliver i mange kredse anset som diskrimination af en i forvejen forfulgt minoritet, siger den britiske filosof Kathleen Stock fra University of Sussex.

Som lesbisk feminist med skarpe synspunkter på både mænd og kvinder er Kathleen Stock en af Storbritanniens mest fremtrædende stemmer i debatten om transkønnethed, der har ført til bitre fløjkampe mellem feminister og transaktivister. Og ligesom Meghan Murphy har Kathleen Stock selv fået fingrene i klemme i en stadigt mere højeksplosiv værdidebat om transkønnethed.

»Det er ikke meningen, at man skal sige, at transkvinder biologisk set er mænd. Og jeg får en del røg for det. Men som feminist mener jeg, at det er vigtigt, at man kan sige, at der findes kønsforskelle, og at de ikke bliver ophævet af, at nogen har en følelse af at tilhøre det ene køn eller det andet.«

Kathleen Stock, britisk filosof

»Hvorfor skulle kvinder risikere rollen som udsatte i et eksperiment?«


Håndgemæng i parken

I en tid, hvor retten til at definere sin egen identitet synes ukrænkelig, kan entydige svar på komplekse spørgsmål om grænserne mellem mande-  og kvindekønnet lynhurtigt bringe gemytterne i kog. Ikke mindst blandt feminister og transaktivister.

På den ene side af grøften står en gruppering af feminister, der som Kathleen Stock er skeptiske over for at give udvidede rettigheder til transkønnede kvinder, der er født som mænd. På den anden side fastholder transaktivister, at de såkaldt »transekskluderende reaktionære feminister« undertrykker minoriteter, når de nægter at anerkende transkønnedes ret til at definere deres eget køn.

Uenighederne har ved flere lejligheder ført til krav om censur og håndgemæng. I Storbritannien er den australske forfatter Germaine Greer, der i 1970 blev et feministisk ikon med udgivelsen af bogen »Den kvindelige eunuk«, løbende blevet mødt med boykotkampagner fra transaktivistiske grupperinger på britiske universiteter, fordi hun ikke anerkender, at transkvinder født med mandlige kønsorganer kan betragtes som kvinder.

I april blev den engelske transaktivist Tara Wolf idømt en bøde på 150 pund for et overfald på feministen Maria MacLachlan i det berømte Speaker’s Corner i Hyde Park i London. Inden overfaldet havde MacLachlan holdt en tale mod planlagte ændringer i den engelske »Gender Identity Act«, der omhandler transkønnedes rettigheder.

Som feministisk aktivist afviser Kathleen Stock, at hun er med til at undertrykke transkvinder. I stedet mener hun, at øgede privilegier til transkvinder er del af et generelt patriarkalsk mønster, fordi knappe ressourcer som kvoter og legater og andre ligestillingstiltag vil blive udvandet, hvis kvinder, der er født som mænd, får del i dem. Som når arbejderpartiet Labour åbner for, at transkønnede kan drage nytte af kvindekvoter på partiets lokale opstillingslister.

»Det er et eksempel på, at et tiltag, der er blevet vedtaget for at bekæmpe sexisme, nu bliver anvendt til at give adgang til det, som jeg kalder mænd, selvom andre vil mene, at jeg er fordomsfuld, når jeg siger sådan.«

Ud af omklædningsrummet

For nylig måtte den amerikanske gymnasieelev Alexis Lightcap flygte ud af pigernes omklædningsrum på sin high school, da hun til sin overraskelse stødte på en person med mandlige kønskarakteristika. Nu har hun lagt sag an mod skoleledelsen, der uden at oplyse om det har givet transkønnede elever ret til at benytte omklædningsrum, som matcher deres kønsidentitet.

»Det er meningen, at omklædningsrum og toiletter skal være et tilflugtssted for studerende og for den sags skyld også voksne. Som kvinde går jeg derind for at få privatliv – ikke for at finde en fyr, der ser tilbage på mig, mens jeg skifter tøj,« skriver hun i et indlæg i USA Today.

Alexis Lightcaps søgsmål vil næppe hue transaktivister, der fastholder, at den kønslige identitet er rodfæstet i den transkønnedes dybe og indre opfattelse af at tilhøre et andet køn, end de fysiske kønsorganer giver udtryk for.

Kathleen Stock, britisk filosof

»Jeg er ikke i tvivl om, at transpersoner bliver diskrimineret, og jeg synes, at der bør være lovgivning, der beskytter dem. Det bør bare ikke være de samme love, der beskytter kvinder.«


Andre stemmer fastholder, at transkvinder ikke skal have adgang til rum, der beskytter kvinder mod overgreb begået af mænd. Er man født som mand, er man ganske enkelt del af kriminalstatistikkernes billede af vold begået af mænd mod kvinder. Uanset om man siden skifter køn, mener Kathleen Stock.

»Der er ingen forskning i, om det reducerer det generelle mønster i den mandlige del af befolkningen, når mænd bliver transkvinder,« siger Kathleen Stock, der mener, at konsekvenserne må være, at transkvinder skal formenes adgang til offentlige dametoiletter.

»Hvorfor skulle kvinder risikere rollen som udsatte i et eksperiment, der vil vise, om det er tilfældet?« spørger hun.

I fængselscellen

Når feminister som Kathleen Stock står fast på, at det biologiske køn er bestemmende for den personlige identitet, lægger hun sig på sin vis på linje med præsident Trump, der i oktober meddelte, at han vil annullere reglerne vedtaget under Obama-administrationen, der blandt andet gjorde det muligt for transkønnede at tjene i den amerikanske hær.

Slægtskabet med Trump er dog overfladisk. For Kathleen Stock anerkender fuldt ud  transkønnede som minoritet. »Jeg er ikke i tvivl om, at transpersoner bliver diskrimineret, og jeg synes, at der bør være lovgivning, som beskytter dem. Det bør bare ikke være de samme love, der beskytter kvinder,« siger hun og peger på en »bekymrende udvikling.«

Når et stigende antal britiske organisationer og myndigheder uden videre anerkender, at mandlige individer selv kan identificere sig som kvinder, går det ud over kvinder, der i forvejen lider under diskrimination, siger Kathleen Stock.

»For eksempel kan man nu som mand komme ind i en sovekabine for kvinder på nattoget Caledonian Sleeper (mellem London og Skotland, red.), hvis man erklærer, at man er kvinde. Man kan komme ind i omklædningsrummet hos tøjkæden Top Shop, hvis man identificerer sig selv som kvinde, selvom man er født som biologisk mand.«

»Fængslerne er det værste,« siger Kathleen Stock. »Mindst 25 mænd med intakte mandlige kønsorganer sidder i kvindefængsler, fordi de identificerer sig selv som kvinder. Det er ikke folk, der har fået foretaget kønsskifteoperationer. Det er ikke folk i hormonbehandlinger. Det er folk med mandlige kroppe, der erklærer, at de er kvinder.«

Mænd er med andre ord ikke kvinder, mener Kathleen Stock, der nok befinder sig i farezonen for at få lukket sin Twitter-konto.