Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er den slags familier, politikerne på Københavns Rådhus har hede drømme om at se flere af på Bispebjerg. Veluddannede og ressourcestærke, med flæskesteg i ovnen, to stortrivende, udadvendte småpiger. Og ikke mindst: med lyst til at blive: »Det har ikke været noget bevidst valg – det er bare her, vi havnede. Og nu kan vi rigtig godt lide områdets meget blandede karakter. Her er mange socialklasser, mange studerende, mange unge familier. Man kan vel sige, at vi ikke ville føle os så godt hjemme på Østerbro eller i Hellerup,« siger Dorte.
Lige rundt om hjørnet tuller alkoholikere og syge ældre rundt. Den lokale skole har 80 pct. børn med anden etnisk baggrund, og der er undertiden ballade i klubben lige overfor. Men det gør ikke den lille familie utryg: »Hvis man vil bo i København, hører de skæve eksistenser med. Det kan da godt være, at man bliver blind for det, men de folk, som går rundt på gaden og ser lidt forhutlede ud; det er jo ikke nogen, der generer os på nogen måde,« siger Dorte.
Problemet er, siger de lokale skoler, at de ressourcestærke familier flytter, så snart børnene kommer i skolealderen. Områdets »sorte skoler« med karaktergennemsnit i omegnen af syv bliver aldrig »in«.
»Jeg er stor tilhænger af folkeskolen. Ikke mindst fordi det er en fordel for børnene at have deres klassekammerater i lokalområdet,« siger Dorte. Men, siger Claus, for der er et men. Den ældste pige, Tilde, er – som baghåndssikkerhed – skrevet op til to privatskoler: »Vi ser ikke den kulturelle mangfoldighed som et særligt problem eller fokuspunkt. Problemet er, at der måske kommer for mange børn fra socialt belastede hjem, som ikke kan give den nødvendige opbakning. Vi har noteret os, at der sker en masse positivt på området, men når Tilde når den rette alder, kan det godt være, at vi skal til at træffe andre beslutninger.«