»De skæve eksistenser hører med«

Dorte og Claus Bodin Staal, 29 og 31 år, pædagog og statskundskabsstuderende. Med børnene Tilde, 4, og Sofie, 2 år. Barn nummer tre er på vej.

Foto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Dorte Bodin Staals bevidsthed var bydelen på bakketoppen et sted »man tog hen, når man skulle besøge sin farfar«. Men som studerende kan man ikke vælge og vrage på det københavnske boligmarked, så hun havnede i en andelsbolig under postnummer 2400. Claus kom til, siden Tilde og Sofie og nu, hvor barn nummer tre er på vej, har de byttet sig til en treværelses andelsbolig i samme ejendom på Bispebjerg.

Det er den slags familier, politikerne på Københavns Rådhus har hede drømme om at se flere af på Bispebjerg. Veluddannede og ressourcestærke, med flæskesteg i ovnen, to stortrivende, udadvendte småpiger. Og ikke mindst: med lyst til at blive: »Det har ikke været noget bevidst valg – det er bare her, vi havnede. Og nu kan vi rigtig godt lide områdets meget blandede karakter. Her er mange socialklasser, mange studerende, mange unge familier. Man kan vel sige, at vi ikke ville føle os så godt hjemme på Østerbro eller i Hellerup,« siger Dorte.

Lige rundt om hjørnet tuller alkoholikere og syge ældre rundt. Den lokale skole har 80 pct. børn med anden etnisk baggrund, og der er undertiden ballade i klubben lige overfor. Men det gør ikke den lille familie utryg: »Hvis man vil bo i København, hører de skæve eksistenser med. Det kan da godt være, at man bliver blind for det, men de folk, som går rundt på gaden og ser lidt forhutlede ud; det er jo ikke nogen, der generer os på nogen måde,« siger Dorte.

Problemet er, siger de lokale skoler, at de ressourcestærke familier flytter, så snart børnene kommer i skolealderen. Områdets »sorte skoler« med karaktergennemsnit i omegnen af syv bliver aldrig »in«.

»Jeg er stor tilhænger af folkeskolen. Ikke mindst fordi det er en fordel for børnene at have deres klassekammerater i lokalområdet,« siger Dorte. Men, siger Claus, for der er et men. Den ældste pige, Tilde, er – som baghåndssikkerhed – skrevet op til to privatskoler: »Vi ser ikke den kulturelle mangfoldighed som et særligt problem eller fokuspunkt. Problemet er, at der måske kommer for mange børn fra socialt belastede hjem, som ikke kan give den nødvendige opbakning. Vi har noteret os, at der sker en masse positivt på området, men når Tilde når den rette alder, kan det godt være, at vi skal til at træffe andre beslutninger.«