De rigeste mæglere

Top ti over de rigeste ejendomsmæglere målt på deres formue i selskaberne er domineret af erhvervsmæglere.

Her er de ti rigeste ejendomsmæglere med tilgængelige regnskaber for selskaber. Listen er udarbejdet af Dansk Brancheanalyse, og direktør Ole Egholm gør opmærksom på, at tallene næppe er udtryk for alle mæglernes samlede formuer.

På samme måde omfatter den heller ikke de personlige ejendomsmæglervirksomheder, der ikke aflægger offentlige regnskaber.

For eksempel kan man for Peter Norvigs vedkommende reelt ikke se hans ejendomsmæglervirksomhed og dermed formue og indtjening. Beløbet er fundet i selskabet Peter Norvig A/S, der tilhører ham og er et offentligt tilgængeligt regnskab. Men dette selskab indeholder ikke hans ejendomsmæglervirksomhed.

Millionærerne blandt ejendomsmæglerne
Navn: EK 2006: Vækst i EK siden 2005: Ejerandel: Firma:
Hans Vestergaard Sørensen 195.484.000 84% 75% Colliers Hans Vestergaard
Poul Erik Bech 117.644.000 22% 100% EDC Erhverv, Poul Erik Bech Kolding
Leif Olsen 86.055.000 39% 100% Ejendomsmægler Leif Olsen A/S
Niels Erik Petterson 74.896.000 28% 100% City Erhvervsmæglerne
Kurt Albæk 42.027.000 70% 40% Sadolin & Albæk
Henrik Cederholm 41.996.000 104% 33% CB Richard Ellis
Inger Egeskov & Jens Lindquist 39.600.000 43% 31% DTZ Egeskov & Lindquist
Peter Winther 36.885.000 71% 40% Sadolin & Albæk
Tage Nis Hjort 31.373.000 16% 51% Ejendomsmæglerselskabet Hjort Partnere
Peter Norvig 28.486.000 319% 100% Peter Norvig