På Lolland findes en af landets største jordbesiddere. Og han ønsker ingen omtale – overhovedet

Var det ikke for en arbejdsom advokat i 1970erne, havde Patrick Reventlow-Grinling næppe været en af landets største jordbesiddere. Men i dag indtager han fjerdepladsen på Berlingskes top ti over personer, der ejer mest jord i Danmark.

Det hører til sjældenhederne, at ejerskabet af et gods bliver i en familie i over 700 år, som det er tilfældet med Krenkerup. Men på et tidspunkt så det også sort ud.  Foto: Mads Winther/Grafik: Kristian Stauning.

49-årige Patrick Reventlow-Grinling er godsejer på Krenkerup ved Sakskøbing på Lolland og 18. generation af slagsen, da godset har været i familien siden 1300-tallet.

Patrick Reventlow-Grinling har ingen besiddelser uden for Lolland, hvorfra han både driver landbrug og bryggerivirksomhed i Krenkerup Bryggeri.