Han er Københavns »hotelkonge« og ejer en rekorddyr villa. Det hele begyndte med to »urimelige betingelser«

Henning Arp-Hansen ejer Københavns største hotelkæde, en række prominente ejendomme i Nordsjælland og den bolig med den højeste kvadratmeterpris nogensinde i Danmark. Og så indtager han andenpladsen på Berlingskes top-10 over personer, der ejer mest ejendom i Storkøbenhavn.

Henning Arp-Hansens hotelkæde har i dag 5.068 værelser, 904 ansatte og nogle af Københavns mest profilerede adresser. Asger Ladefoged

Det lå langtfra i kortene, at Henning Arp-Hansen skulle overtage de første byggesten til det hotelimperium, han siden har indtaget København med bid for bid.

Tværtimod sagde han nej igen og igen til sin far, da han i slutningen af 1970erne spurgte, om han ville være med i hotel- og byggevirksomheden.