Danske Spil anklages for ulovlig markedsføring

Danske Spils markedsføring bevæger sig væk fra traditionelle reklamer og over i gratis brugbare produkter til kunderne. Men en statslig monopolvirksomhed må ikke gå på kunderov i andre markeder, mener eksperter.

Danske Spils reklamer er ikke kun en storbarmet blondine, der ikke forstår fodboldens regler og interne sprog. Det statslige spilmonopol satser på flere områder i markedsføringen. Danske Spil tilbyder blandt andet et gratis managerspil på nettet og et gratis postomdelt sportsmagasin.

»Det ligner ulovlig konkurrenceforvridende offentlig støtte. Det er klart, at man ikke må begynde at underbyde et privat marked med gratis produkter, der bliver betalt af penge fra spillemonopolet,« siger Peter Vesterdorf, der er jurist med speciale i konkurrence-ret hos Håndværksrådet og medlem af Konkurrencerådet, der træffer afgørelser i de store konkurrencesager.

Problemet er, at Danske Spil med de gratis produkter tager markedsandele fra virksomheder, som ellers lever af at sælge produkterne. Udover managerspil og sportsmagasin har Danske Spil også et livsstilsmagasin for kvinder på nettet og sportsnyheder på hjemmesiden. Professor i konkurrenceøkonomi og leder af økonomisk institut på CBS, Peter Møllgaard, mener også, det er problematisk.

»Det lyder som om, der er tale om ulovlig statsstøtte af konkurrenceudsatte aktiviteter. Konkurrencen skal have lov til at fungere på lige vilkår. Det må ikke være sådan, at en monopolvirksomhed breder sig ud over andre dele af erhvervslivet, hvor den kan konkurrere på ulige vilkår,« siger Peter Møllgaard.

Firmaer taber penge
Konsekvensen af den slags støtte er, at det private erhvervsliv lider tab: »Danske Spil går efter min opfattelse meget længere, end de behøver at gøre for at varetage deres opgave med at udbyde de spil, de skal. Det betyder, at man risikerer at kvæle små virksomheder og iværksættere,« siger Peter Vesterdorf.

En af de iværksættere, der føler sig presset af Danske Spils markedsføring, er virksomheden Swush.com. De udvikler spil til nettet og har lavet flere managerspil til blandt andet dagbladet B.T.

I et managerspil kan man mod et deltagergebyr på cirka 50 kroner sætte et hold af forskellige spillere op til for eksempel en slutrunde i fodbold. Vinderen er den, der var forudseende nok til at vælge de spillere, der klarede sig bedst i slutrunden, og præmien er oftest en rejse eller lignende.

»Vi har mærket en nedgang i vores managerspil, siden Danske Spil lancerede det gratis Oddset Manager. Det kan selvfølgelig skyldes mange faktorer, men det er påfaldende, at det sker samtidig med, at Danske Spil lancerer deres managerspil. Det svarer til, at Danske Spil producerede sodavand og delte dem ud gratis,« fortæller Ole Christensen, der er partner og chef i Swush.com.

Efter en konstant stigning i deltagerantal har Swush.com fået en nedgang på 20 procent fra 2007 til 2008 på de managerspil, de har udviklet for B.T., og som omhandler Superligaen, Premier League og Champions League. Danske Spil startede med at udbyde managerspil i sommeren 2007.

»Jeg synes, det er dybt dobbeltmoralsk, at regeringen på den ene side efterlyser danske iværksættere, der tør kaste sig ud i at lave egen virksomhed, mens det statslige spillemonopol på den anden side går ud og underbyder markedet på den måde,« siger Ole Christensen.

Berlingske Business har også kontaktet Tipsbladet og Chiligroup, der udgiver henholdsvis en fodboldavis og gratismagasiner. Ingen af dem har mærket Danske Spils markedsføring på oplaget eller føler sig i direkte konkurrence med Danske Spils tiltag.

Tages op politisk
Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, er ikke tilfreds med sagen:

»Nu kender jeg ikke lovgivningen om Danske Spil i detaljer, men efter min opfattelse virker det som en noget besynderlig og konkurrenceforvridende handling, man gør med statskroner i ryggen. Og det er meget uheldigt,« siger Jacob Jensen, der vil undersøge sagen nærmere og tage den op politisk.

Hos Danske Spil mener kommunikationschef Thomas Rørsig ikke, at der er nogle problemer.

»Det er klart, vi ikke ville lave noget, vi troede var ulovligt. Og vi har selvfølgelig clearet det med vores jurister. Men der vil altid være en EU-ekspert eller lignende, der vil sige, at vi ikke bevæger os inden for lovens rammer,« siger Thomas Rørsig.

Han påpeger, at spillemarkedet i Danmark også kræver, at man tænker i andre markedsføringsbaner end de traditionelle reklamer.

»De facto er der ikke længere noget spilmonopol i Danmark. Selv Berlingske Tidende er begyndt at udbyde pengespil, og der er ulovlige reklamer for udenlandske spiludbydere overalt. Hvis man skal overleve i det marked, bliver vi nødt til at bruge andre typer af markedsføring, der er loyalitetsskabende,« fortæller Thomas Rørsig.