Dansk skal nok overleve

Tirsdag drøfter Folketinget en ny sprogpolitik. Baggrunden er, at engelsk fylder stadig mere i vores hverdagssprog såvel som i det videnskabelige sprog på universiteter og læreanstalter.

Dansk Sprognævn er som altid bekymret. Det samme er Dansk Folkeparti, ligesom Socialdemokraterne nu også kræver en ny lov, der skal »fremtidssikre« det danske sprog.

Inden lovgiverne kommer for godt i gang, kan der være god grund til at slå fast, at det danske sprog heldigvis er meget større og rigere end alle politikernes gode viljer til sammen. En ny teknokratisk sproglov gør ingen reel gavn. Hvorvidt alle korrespondancer på et universitet partout finder sted på dansk, eller det dansk, som Dansk Sprognævn godkender som dansk, er temmelig underordnet i den store sammenhæng, og lyder mest af alt som symbolpolitik.

Hvis man virkelig vil styrke mundtlig og skriftlig dansk, kunne lovgiverne i stedet styrke danskundervisningen i folkeskolen, fordi det er her, den mest primære sprogindlæring finder sted. Sproget er med andre ord en opgave for skolen, ikke for nævenyttige politikere på jagt efter en ny gårdhave. Sproget er intet frilandsmuseum, det er kultur, ånd, teknik og ressource i ét. Derfor er den meget omdiskuterede kulturkanon også en håndsrækning til undervisningen og værdsættelsen af det danske sprog. Så ny sprogpolitik, nej tak. Så er det bedre at forbedre skolen og respekten for den almene dannelse.