Voldsudsatte mænd og kvinder er ikke lige for loven: »Det nytter ikke noget, at vi har en lovgivning, som skelner mellem køn«

Det anslås, at en tredjedel af dem, der udsættes for fysisk partnervold, er mænd. Alligevel kan det være svært for omverdenen – og manden selv – at se en mand som et voldsoffer. Det er en af konklusionerne i to nye rapporter fra Lev Uden Vold, der vil belyse området bedre.

Mænd, som udsættes for fysisk partnervold, er meget mere i skyggerne end kvindelige ofre, viser to nye undersøgelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som mand kan det være svært at blive set og anerkendt som et offer for partnervold. Det kan betyde, at mænd ikke opsøger hjælp – og at de ikke bliver mødt med den rette støtte, når de gør.

Det er en af konklusionerne i to nye rapporter, organisationen Lev Uden Vold står bag. Rapporterne sætter fokus på mænd, som udsættes for vold af deres partner – et område, som er dårligt belyst, mener direktør Sine Gregersen.

»Der er en tendens i samfundet til, at vi opfatter mænd som nogle, der skal være stærke, kunne klare sig selv og ikke vise sårbarhed. Derfor kan der også være en tilbøjelighed til, at vi generelt ikke spørger ind til mænds velbefindende, hvilket forstærker mændenes oplevelse af, at de skal kunne klare sig selv,« siger Sine Gregersen:

»Når vi har den opfattelse af manderollen, forhindrer vi mænd i at erkende, at de er udsat for vold – og så er vi som samfund med til at fastholde dem i vold.«

Ordet »partnervold« forbindes måske for manges vedkommende med en mand, der slår sin kone eller kæreste. Men i tusindvis af tilfælde forholder det sig lige omvendt.

Med baggrund i den seneste opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed, »Vold og seksuelle krænkelser« fra 2018 anslår Lev Uden Vold, at omkring 38.000 kvinder udsættes for fysisk partnervold årligt.

Det anslås, at 19.000 mænd er udsat for det samme. Det svarer til en tredjedel.

Den fordeling afspejler sig ikke i de opkald, Lev Uden Vold modtager på deres telefonhotline. I 2020 fik medarbejderne otte procent af gangene en mand i røret.

»Enten så formår jeg ikke at synliggøre vores hotline nok – eller også er det et præcist vidnesbyrd om, at mænd ikke ser sig selv som voldsofre og derfor ikke rækker ud efter hjælp. Det synes jeg er ganske alvorligt,« siger Sine Gregersen.

Men problemet ses også på et mere strukturelt niveau, mener direktøren. I den danske lovgivning er der nemlig forskel på voldsramte kvinder og voldsramte mænd.

Uhensigtsmæssig forskelsbehandling

Det drejer sig nærmere bestemt om serviceloven. Her indskrives voldsudsatte mænd og kvinder på krisecentre under hver deres paragraf.

Paragraf 109 giver kvinder en række rettigheder, som mænd ikke har under paragraf 110.

I juni 2020 vedtog et politisk flertal et regeringsforslag om at give voldsramte kvinder på krisecentre ti timers skatteyderbetalt psykologhjælp. Børn, der ledsager kvinderne, tilbydes mellem fire og ti timers psykologhjælp. Kvinderne har ret til at blive indskrevet på et kvindekrisecenter, hvor de kan sikres anonymitet.

Mænd har ikke ret til at blive indskrevet anonymt på et mandekrisecenter. Det betyder, at partneren hele tiden kan finde ud af, hvor den voldsudsatte mand befinder sig.

For mændene er der heller ingen psykologhjælp at hente – heller ikke for børn, der følger med dem.

»Den meget grumme konsekvens er, at mænd ikke har den samme adgang til hjælp, som kvinder har,« siger Sine Gregersen.

»Dermed er systemet med til at fastholde, at mænd ikke har de samme behov som kvinder, når de er udsat for vold. Det mener jeg er forkert.«

Beslutningen om at tilbyde psykologhjælp til udelukkende kvinder blev mødt med kritik fra en række organisationer og dele af blå blok. Derfor besluttede man at lave en forsøgsordning i 2022 og 2023, som giver voldsramte mænd – og deres eventuelt medfølgende børn – ret til ti timers psykologhjælp, hvis de tager ophold på et mandekrisecenter eller herberg efter at have været udsat for vold.

Det er Lev Uden Vold, der skal stå for psykologhjælpen. Direktør Sine Gregersen ser det som en politisk anerkendelse af, at der er en uhensigtsmæssig forskelsbehandling i serviceloven.

»Men det er ikke godt nok på den lange bane. Det nytter ikke noget, at vi har en lovgivning, som skelner mellem køn,« siger hun.

Bred opbakning til lovændring

På Christiansborg hersker der bred opbakning til at give voldsramte mænd flere rettigheder.

Både Venstre, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Konservative er ifølge Information åbne over for at se på, om lovgivningen bør laves om.

»Vold diskriminerer ikke mellem køn, den rammer lige hårdt. Og jeg er godt klar over, volden mod kvinder er langt værre, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal give de samme rettigheder til voldsudsatte mænd,« siger Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, til Information.

I et skriftligt svar til Berlingske fastslår social- og ældreminister Astrid Krag (S), at vold skal bekæmpes, uanset om den rammer mænd, kvinder eller børn – men at der er en »klokkeklar kønsmæssig skævhed, når det kommer til vold i de nære relationer«:

»Kvinder fylder langt mere i voldsstatistikken, og vi ved, at volden er af en grovere karakter. Kvinder fylder også langt mere i de dybt ulykkelige statistikker om partnerdrab. Kvinder kan være særligt sårbare, når de opholder sig på et paragraf 110-tilbud, og derfor har det givet mening at oprette en særlig paragraf for kvindekrisecentre,« lyder det fra ministeren.

Hun fortsætter med at påpege, at der i dag mangler viden om antallet af voldsudsatte mænd, der bor på centre, og omfanget af volden.

Yderligere henviser Astrid Krag til, at et bredt flertal i Folketinget har afsat midler til en undersøgelse af voldsudsatte mænd på mandekrisecentre og herberg.

»Vi har på flere områder styrket indsatsen for voldsudsatte mænd – både den forebyggende indsats og akut hjælp til mænd, der skal væk fra en voldelig partner. Vi har i to omgange givet midler til nødpladser på mandekrisecentre, og med reserven på socialområdet har vi givet penge til gratis psykologhjælp til mænd på mandekrisecentre og deres eventuelle ledsagende børn – i lighed med den psykologhjælp, kvinder og børn har ret til på kvindekrisecentre,« skriver ministeren.