Det er blevet kaldt en »integrationssucces af dimensioner«, en »helt vanvittig og voldsom udvikling« og en »milliardgevinst«.
Sidstnævnte citat stod daværende finansminister Kristian Jensen (V) for i april i år, da han kommenterede nyheden om, at flere flygtninge var kommet i arbejde fra 2015 og frem til 2019. I alt var antallet af flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet steget fra 11.000 til 24.000 i den periode, viste tal fra Finansministeriet.